Selvom der i mange år er lavet forgæves forsøg mod at udkæmpe Alzheimers sygdom, så er 2023 året, hvor hele to gennembrudslægemidler er kommet på banen. Vi blev i januar i år præsenteret for lægemidlet lecanemab. Her i juli blev vi præsenteret for endnu et: donanemab.
Et lægemiddel, som har vist sig at kunne bremse udviklingen af sygdommens tempo med omkring en tredjedel, hvis det bliver givet i sygdommens tidlige stadie. Det svarer til mellem 4,5 og 7,5 måned i forhold til et gennemsnitligt sygdomsforløb.
Ifølge Kristian Steen Frederiksen, overlæge ved Nationalt Videnscenter for Demens, ser begge medikamenter lovende ud.
- Det er jo bekræftende, at der nu findes to lægemidler, der virker på samme måde og ser ud til at have en effekt på symptomerne, siger han.
I Alzheimerforeningen vækker den nye medicin også begejstring:
- Det er et meget tiltrængt håb, der stilles mennesker med demens i udsigt. Det vil være et kæmpeskridt, at mennesker, der får konstateret demenssygdommen, med medicinering kan leve et selvstændigt og aktivt liv i længere tid. Vi må se behandlingen af demenssygdomme i et nyt lys, hvor især den tidlige opsporing og udredning skal helt op på sundhedsvæsenets prioriteringsliste, siger direktør Mette Raun Fjordside.
Dog skal det understreges, at der ikke fundet en kur mod sygdommen, den udvikles blot langsommere end normalt med denne form for medicin, forklarer Kristian Steen Frederiksen.
Medicinen gør nervecellerne mindre syge
Det nye lægemiddel donanemab er udviklet af den amerikanske medicinalvirksomhed Eli Lilly. Kristian Steen Frederiksen forklarer, at medicinen virker ligesom lecanemab: De går begge ind og fjerner ophobningen af proteinet amyloid.
- Idéen med donanemab er, at hvis man kan fjerne det protein, som gør at nervecellerne bliver syge, så forhindrer man også, at nervecellerne bliver mere syge og stopper den proces, der er skadeligt for dem. Det er det her tab af nerveceller, som gør, at patienter med Alzheimers sygdom får symptomer og udvikler sygdommen.
Proteinets betydning for Alzheimers sygdom er en utrolig vigtig indsigt.
- Det her er en farbar vej til at behandle personer med Alzheimers sygdom, siger han.
Ikke godkendt endnu
Før armene kan komme helt i vejret skal lægemidlet godkendes af myndighederne. Derfor vides det heller ikke endnu om, danske patienter vil få gavn af det.
For som altid er der bivirkninger, ligesom ved indtagelse af alt andet medicin. Hævelser og blødninger i hjernen sås ved en tredjedel af de patienter, der fik donanemab. De fleste undgik de helt store komplikationer, men i alt døde tre patienter pga. hævelser i hjernen.
- Jeg vil ikke sige, at det er alarmende, men det er jo små blødninger og hævelser i hjernen, og det skal man tage alvorligt. Hvis det bliver godkendt i Danmark, er det vigtigt, at der bliver taget en snak om, hvad man kan forvente af effekt, og hvad der er af risici for bivirkninger, fortæller Kristian Steen Frederiksen.
Han har dog forhåbninger til, at en godkendelse vil ske indenfor en nær fremtid. Herefter er det op til Medicinrådet, om det skal tilbydes danske patienter og hvilken gruppe af patienter med Alzheimers sygdom, der skal modtage medicinen.
