Af Madeleine Darling Sagmo
I 2016 vedtog Folketinget en national demenshandlingsplan, der blandt andet havde til formål at halvere forbruget af antipsykotisk medicin til mennesker med en demenssygdom inden 2025. Det mål er dog langt fra opnået, for siden da er forbruget kun steget og stiger fortsat.
- At hver fjerde plejehjemsbeboer med en demenssygdom får antipsykotisk medicin er et problem, som bør tages meget alvorligt. De mange tusinde patienter med en demenssygdom har ikke fået den rette behandling, men er i stedet blevet bedøvet med medicin, der potentielt kan være livstruende, lyder det fra Alzheimerforeningens direktør, Nis Peter Nissen.
- Jeg mener, at vi som samfund svigter dem, der er allermest sårbare og syge, og som ovenikøbet ikke selv kan råbe højt på grund af deres demenssygdom, siger Nis Peter Nissen.
Også Gunhild Waldemar, der er overlæge, klinisk professor i neurologi ved Københavns Universitet og leder af Nationalt Videnscenter for Demens, vurderer, at tallet er alt for højt. Hun er bekymret for de konsekvenser, det kan medføre.
- Vi ved, at særligt ældre mennesker med en demenssygdom er mere følsomme over for bivirkningerne af medicinen. Der er øget risiko for blodpropper, at man bliver sløv, at man får gangbesvær, falder og en øget risiko for død, siger Gundhild Waldemar.
Der er fortsat store kommunale forskelle på hvor landets plejehjem. I eksempelvis Stevns Kommune fik 9,3 procent af alle plejehjemsbeboere med en demensdiagnose antipsykotisk medicin, mens andelen var fem gange større i Vallensbæk, hvor 47,8 procent af alle plejehjemsbeboere med demensdiagnose i 2021 fik antipsykotisk medicin.
”Antipsykotisk medicin slog min mand ihjel”
Én af dem, der for alvor har mærket konsekvenserne af det farlige overforbrug af antipsykotisk medicin til mennesker med en demenssygdom er Mirza Mølgaard.
I 2016 mister hun sin elskede, demenssyge mand, John. Hun mistænker, at det alvorlige sygdomsforløb og den tidlige død skyldes den antipsykotiske medicin, som John ufrivilligt blev medicineret med.
- Jeg føler, at min mand og jeg blev dybt uretfærdigt behandlet. Det er ikke en værdig måde at behandle nogen med en demenssygdom på. De skal have omsorg, tid og den rette behandling. Ikke antipsykotisk medicin, der blot bedøver dem og i værste fald tager livet af dem, siger Mirza Mølgaard.
- Jeg har set, hvordan antipsykotisk medicin påvirker en demenssygdom, og det bekymrer mig meget, at man fortsat bruger antipsykotisk medicin til mennesker med en demenssygdom. At tallet så ligefrem er steget, siden min mand døde, er tragisk.
Læs hele Mirzas historie: Antipsykotisk medicin slog min mand ihjel"
Medicinsk spændetrøje
Al for ofte bliver den antipsykotiske medicin ordineret, fordi der er mangel på de ressourcer, som ellers skulle sørge for, at den demenssyge får størst mulig livskvalitet. Medicinen erstatter på den måde den pleje og omsorg, som vedkommende burde modtage.
- Det er et alvorligt problem, som skal tages meget seriøst, for antipsykotisk medicin har en lang række alvorlige bivirkninger. Det overordnede problem er, at der mangler ressourcer. Det er jo ikke, fordi der er nogen, der er onde, fortæller Anette Lolk, som er speciallæge i psykiatri.
Hun er bekymret for det fortsat stigende forbrug af antipsykotika til mennesker med en demenssygdom.
- Et andet problem er, at vi mangler flere veluddannede på de danske plejehjem. Og helt generelt så mangler vi personale. Vi har alt for mange patienter i forhold til personale. Dernæst er det et økonomisk problem, fordi der bliver sparet så meget på ældreområdet, både i forhold til lønninger og ressourcer.
Genstart demenshandlingsplanen
I 2016 da demenshandlingsplanen blev udformet, var det Sofie Løhde, der var sundhedsminister. I dag er hun igen sundhedsminister.
Sofie Løhde har netop udtalt sig til Danmarks Radio, at hun vil tage problemet alvorligt. Det hilser Alzheimerforeningens direktør, Nis Peter Nissen, kærkomment.
- Det er helt tydeligt, at demenshandlingsplanen ikke har rettet op på det alvorlige problem med antipsykotisk medicin. Og det er mennesker med demenssygdom og deres pårørende, der betaler prisen. Derfor er det glædeligt, hvis Sundhedsminister Sofie Løhde nu vil få rettet op på problemet.
Alzheimerforeningen har en række anbefalinger til en genstart af demenshandlingsplanen, herunder punktet om nedbringelse af antipsykotisk medicin.
- Obligatorisk medicintjek til mennesker med demenssygdom især på plejehjem
- Indfør ’Dronning Silvia-hemmets’ demenscertificering til danske plejehjem
- Stram op på demenshandlingsplanens initiativer – udpeg en national demensdirektør
Læs en uddybning af anbefalingerne og hele Alzheimerforeningens oplæg til at genstarte demenshandlingsplanen her: www.alzheimer.dk/genstart
