Menu
13. oktober 2023

Højere risiko for at udvikle demens blandt brugere af medicin mod mavesår

Ny dansk forskning viser en større risiko for at få en demenssygdom for personer, der har taget medicin mod mavesår og mavesyre. Der kan dog ikke udledes nogen årsagssammenhæng endnu.

Foto: Colourbox


Af Karoline Fodgaard.

Hvis man har døjet med mavesår eller haft tilbageløb af mavesyre til spiserøret, så har man nok fået medicinsk behandling med såkaldte syrepumpehæmmere. Nu viser ny dansk forskning, at der er en forhøjet risiko for demens blandt de personer, som netop har fået den behandling.

Danske forskere fra Nationalt Videnscenter for Demens og Aarhus Universitet har set nærmere på den vigtige sammenhæng mellem brugen af syrepumpehæmmere og risikoen for at få en demenssygdom.

-Ud fra vores forskningsresultater kan vi se, at der er en forhøjet forekomst af demens blandt brugerne af syrepumpehæmmere sammenlignet med mennesker, som aldrig har taget medicinen, fortæller læge og forsker ved Nationalt Videnscenter for Demens Nelsan Pourhadi.

Forskningen kan dog ikke vise, hvad der helt præcist ligger til grund for den forhøjede demensrisiko – eller om det er medicinen selv, som fører til den øgede risiko for demens. Dette understreger behovet for mere forskning på området.

- Det er vigtig forskning, fordi den er med til at øge vores viden om, hvad disse lægemidler kan have af indflydelse på hjernen. Baggrunden for forskningsstudiet var flersidet. Vi ville blandt andet gerne kigge på timing-aspektet i forhold til brugen af lægemidlet og demens. F.eks. om det har nogen betydning, hvornår man bruger det, og om alderen ved en demenssygdom har en betydning.

En bestemt aldersgruppe slår ud
Forskerne har kigget de danske sundhedsregistre igennem og undersøgt den voksne befolkning inden for de seneste 20 år. Her fandt de en forøget forekomst af demens blandt de personer, som har fået syrepumpehæmmere. Den forhøjede risiko er størst for demenssygdom i aldersgruppen 60-69 år, for her er risikoen øget med 36 procent sammenlignet med personer, der ikke har fået medicinen.

- Der kan være forskellige forklaringsmodeller på, hvorfor det netop er demenssygdom i alderen 60 til 69-år, som viser den højeste risiko. Ud fra vores forskning kan vi ikke udlede, hvad der ligger til grund for det, siger Nelsan Pourhadi

For at forstå proportionerne skal man tage udgangspunkt i baggrundsrisikoen, der kan sige mere om den forhøjede risiko.

-  Der er en given baggrundsrisiko for at udvikle demens, som alle har. Det er altså ikke sådan, at man har 36 procent sandsynlighed for at få demens i alderen 60-69 år, hvis man tager syrepumpehæmmer. Men risikoen er forøget med 36 procent blandt dem, som har brugt medicinen i forhold til baggrundsrisikoen hos dem, som aldrig har brugt medicinen.

Stort overforbrug af medicinen
En ting, vi ved med sikkerhed, er, at forbruget af syrepumpehæmmere er stigende både i Danmark, men også på verdensplan. Mere end 600.000 danskere indløste syrepumpehæmmere på recept i 2022. Studier fra flere lande viser også, at mange patienter får ordineret medicinen uden, at der medfølger en relevant diagnose eller tegn på symptomer. Det peger på et stort overforbrug af medicinen.

Hvis man er i tvivl om sit forbrug af medicin, er det vigtigt, at man går til sin læge, understreger Nelsan Pourhadi:

- Det er vigtigt at man ikke på egen hånd stopper eller ændrer i sin medicinske behandling. Hvis man har overvejelser eller spørgsmål om sin medicin, skal disse drøftes i samråd med den behandlende læge. Der kan nemlig ligge mange betragtninger og begrundelser bag beslutningen om behandling med lægemidler.

Spørger man også Nelsan Pourhadi, om man skal frygte en demenssygdom, hvis man har været behandlet med syrepumpehæmmere, er det foreløbigt et nej.

- Jeg mener ikke, at man skal gå med bekymringer og frygt for at få en demenssygdom. Først og fremmest, fordi det ikke er en akut eller omgående, potentiel, forøget risiko. Det er derimod en langtids, potentiel risiko, vi undersøger for. Vi kan foreløbigt heller ikke entydigt pege på medicinen som den direkte årsagsfaktor.

Det giver også anledning til at kigge mere syrepumpehæmmere og deres påvirkning af hjernen.

- Studiet lægger op til mere forskning i emnet, som forhåbentligt kan give os et svar på om der er en årsagssammenhæng mellem syrepumpehæmmere og demensrisiko, slutter Nelsan Pourhadi af.

Senest opdateret d. 17. oktober 2023
Støt os
Kalender
Se aktiviteter

Find alt fra korsang og gåture til foredrag og caféhygge. Se, hvad der sker nær dig.

Rekord for LI
Landsindsamling slår rekord

Over 2.000 indsamlere fik samlet 2,6 mio. kr. ind. Det er ny rekord og svarer til en stigning på ca. 18 % i forhold til 2023.

Foredrag
Onlineforedrag i efteråret

Kom med til foredrag om demens og hjernesundhed med landets førende eksperter.

Vores liv med demens
Læs personlige beretninger om demens her
Nyheder
Alzheimerforeningens direktør træder ind i Danske Patienters forretningsudvalg
24. april 2025
Alzheimerforeningens direktør træder ind i Danske Patienters forretningsudvalg
Mette Raun Fjordside og Jesper Fisker er nye medlemmer af forretningsudvalget i DP
Ny Alzheimer-medicin godkendt i EU – men danske patienter må stadig vente
23. april 2025
Ny Alzheimer-medicin godkendt i EU – men danske patienter må stadig vente
For første gang i over 20 år er der ny behandling mod Alzheimers sygdom
"Et forbillede for frivillige i hele landet"
3. april 2025
Årets Demensven: "Et forbillede for frivillige i hele landet"
Prismodtager Nency Maria Joensen: ”Man skal give hjælp til dem, som har brug for det”
Læs alle nyheder her
Arrangementer
Mandag d. 28. april
Kl. 10:30
Demenskor
3600 Frederikssund
Fællessang for personer med demens og deres pårørende/ledsager. Inkl. kaffe og hygge bagefter.
Mandag d. 28. april
Kl. 14:00
Ferieophold med indhold i Kerteminde
5300 Kerteminde
5 dages ferieophold i Kerteminde for par, hvor den ene har en demenssygdom.
Se alle arrangementer
Fakta

Hver

3. time 
dør en dansker af en demenssygdom

 

400.000
lever med en demenspatient i familien

Giv et bidrag
Din støtte bidrager til et bedre liv med demens
Støt her
100,-
Støt med 100,-
150,-
Støt med 150,-
200,-
Støt med 200,-
Fakta

ca
90-100.000
lever med en demenssygdom

 

Hjælp os med at hjælpe

Webshop
Forstå Demens - Bliv klog på demens
Forstå Demens - Bliv klog på demens
Køb og støt
Lev med demens - gratis bog
Lev med demens - gratis bog
Køb og støt
Et kit med det nationale demenssymbol
Et kit med det nationale demenssymbol
Køb og støt
Pin med nål-lukning med Demenssymbolet
Pin med nål-lukning med Demenssymbolet
Køb og støt
Solsikkesnor – internationalt symbol på usynlige handicap
Solsikkesnor – internationalt symbol på usynlige handicap
Køb og støt
Pin med magnet-lukning med Demenssymbolet
Pin med magnet-lukning med Demenssymbolet
Køb og støt