Menu
13. oktober 2023

Højere risiko for at udvikle demens blandt brugere af medicin mod mavesår

Ny dansk forskning viser en større risiko for at få en demenssygdom for personer, der har taget medicin mod mavesår og mavesyre. Der kan dog ikke udledes nogen årsagssammenhæng endnu.

Foto: Colourbox


Af Karoline Fodgaard.

Hvis man har døjet med mavesår eller haft tilbageløb af mavesyre til spiserøret, så har man nok fået medicinsk behandling med såkaldte syrepumpehæmmere. Nu viser ny dansk forskning, at der er en forhøjet risiko for demens blandt de personer, som netop har fået den behandling.

Danske forskere fra Nationalt Videnscenter for Demens og Aarhus Universitet har set nærmere på den vigtige sammenhæng mellem brugen af syrepumpehæmmere og risikoen for at få en demenssygdom.

-Ud fra vores forskningsresultater kan vi se, at der er en forhøjet forekomst af demens blandt brugerne af syrepumpehæmmere sammenlignet med mennesker, som aldrig har taget medicinen, fortæller læge og forsker ved Nationalt Videnscenter for Demens Nelsan Pourhadi.

Forskningen kan dog ikke vise, hvad der helt præcist ligger til grund for den forhøjede demensrisiko – eller om det er medicinen selv, som fører til den øgede risiko for demens. Dette understreger behovet for mere forskning på området.

- Det er vigtig forskning, fordi den er med til at øge vores viden om, hvad disse lægemidler kan have af indflydelse på hjernen. Baggrunden for forskningsstudiet var flersidet. Vi ville blandt andet gerne kigge på timing-aspektet i forhold til brugen af lægemidlet og demens. F.eks. om det har nogen betydning, hvornår man bruger det, og om alderen ved en demenssygdom har en betydning.

En bestemt aldersgruppe slår ud
Forskerne har kigget de danske sundhedsregistre igennem og undersøgt den voksne befolkning inden for de seneste 20 år. Her fandt de en forøget forekomst af demens blandt de personer, som har fået syrepumpehæmmere. Den forhøjede risiko er størst for demenssygdom i aldersgruppen 60-69 år, for her er risikoen øget med 36 procent sammenlignet med personer, der ikke har fået medicinen.

- Der kan være forskellige forklaringsmodeller på, hvorfor det netop er demenssygdom i alderen 60 til 69-år, som viser den højeste risiko. Ud fra vores forskning kan vi ikke udlede, hvad der ligger til grund for det, siger Nelsan Pourhadi

For at forstå proportionerne skal man tage udgangspunkt i baggrundsrisikoen, der kan sige mere om den forhøjede risiko.

-  Der er en given baggrundsrisiko for at udvikle demens, som alle har. Det er altså ikke sådan, at man har 36 procent sandsynlighed for at få demens i alderen 60-69 år, hvis man tager syrepumpehæmmer. Men risikoen er forøget med 36 procent blandt dem, som har brugt medicinen i forhold til baggrundsrisikoen hos dem, som aldrig har brugt medicinen.

Stort overforbrug af medicinen
En ting, vi ved med sikkerhed, er, at forbruget af syrepumpehæmmere er stigende både i Danmark, men også på verdensplan. Mere end 600.000 danskere indløste syrepumpehæmmere på recept i 2022. Studier fra flere lande viser også, at mange patienter får ordineret medicinen uden, at der medfølger en relevant diagnose eller tegn på symptomer. Det peger på et stort overforbrug af medicinen.

Hvis man er i tvivl om sit forbrug af medicin, er det vigtigt, at man går til sin læge, understreger Nelsan Pourhadi:

- Det er vigtigt at man ikke på egen hånd stopper eller ændrer i sin medicinske behandling. Hvis man har overvejelser eller spørgsmål om sin medicin, skal disse drøftes i samråd med den behandlende læge. Der kan nemlig ligge mange betragtninger og begrundelser bag beslutningen om behandling med lægemidler.

Spørger man også Nelsan Pourhadi, om man skal frygte en demenssygdom, hvis man har været behandlet med syrepumpehæmmere, er det foreløbigt et nej.

- Jeg mener ikke, at man skal gå med bekymringer og frygt for at få en demenssygdom. Først og fremmest, fordi det ikke er en akut eller omgående, potentiel, forøget risiko. Det er derimod en langtids, potentiel risiko, vi undersøger for. Vi kan foreløbigt heller ikke entydigt pege på medicinen som den direkte årsagsfaktor.

Det giver også anledning til at kigge mere syrepumpehæmmere og deres påvirkning af hjernen.

- Studiet lægger op til mere forskning i emnet, som forhåbentligt kan give os et svar på om der er en årsagssammenhæng mellem syrepumpehæmmere og demensrisiko, slutter Nelsan Pourhadi af.

Senest opdateret d. 17. oktober 2023
Støt os
Kalender
Se aktiviteter

Find alt fra korsang og gåture til foredrag og caféhygge. Se, hvad der sker nær dig.

Rekord for LI
Landsindsamling slår rekord

Over 2.000 indsamlere fik samlet 2,6 mio. kr. ind. Det er ny rekord og svarer til en stigning på ca. 18 % i forhold til 2023.

Foredrag
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få viden, råd og historier om livet med demens direkte i din indbakke. Vi sender løbende opdateringer om aktiviteter, støtte, forskning og fællesskaber – til dig, der vil gøre en forskel.

Vores liv med demens
Læs personlige beretninger om demens her
Nyheder
Alzheimerforeningen styrker rådgivningen
20. maj 2026
Alzheimerforeningen styrker rådgivningen
Som led i en styrkelse af den faglige rådgivning til mennesker med demens og deres pårørende har Alzheimerforeningen oprettet en ny stilling som rådgivningschef. Anne-Mette Diedrichsen tiltrådte den nye stilling 1. maj.
Alzheimerforeningen er klar med 14 forslag til en ny national demensplan
19. maj 2026
Alzheimerforeningen er klar med 14 forslag til en ny national demensplan
Alzheimerforeningen er klar med 14 konkrete forslag til, hvor der skal sættes ind for at sikre en sammenhængende demensindsats lige fra forebyggelse, behandling, støtte og forskning.
Årets Demensven: Flemming er en synlig og engageret ambassadør for demenssagen
13. maj 2026
Årets Demensven: Flemming er en synlig og engageret ambassadør for demenssagen
Flemming Ignjatovic har skabt mærkbar effekt for mennesker med demens og deres pårørende. Derfor har Alzheimerforeningen besluttet at kåre Flemming Ignjatovic til Årets Demensven 2026.
Læs alle nyheder her
Arrangementer
Torsdag d. 28. august
Kl. 13:00
Tøseklubben
7000 7000 Fredericia
Henvender sig til damer med en demenssygdom fra Fredericia. Her kan du møde ligesindede og blive en del af et fællesskab. Sammen planlægger vi, hvad der skal ske i tøseklubben. Det kunne for eksempel være: spille spil, quizze, gå en tur i naturen, tage på cafebesøg, udflugter, på biblioteket, bage, masser af hyggesnak og meget andet.
Mandag d. 01. december
Kl. 09:00
Ønskebrønden i Plantorama.
3400 Hillerød
Plantorama i Hillerød har en ønskebrønd i nærheden af indgangen, hvor man kan støtte lokalforeningen ved at kaste mønter i brønden. Her er placeret brochurer fra Alzheimerforeningen, der oplyser om indmeldelse, arrangementer, om at melde sig som frivillig og andet.
Se alle arrangementer
Fakta

Hver

3. time 
dør en dansker af en demenssygdom

 

400.000
lever med en demenspatient i familien

Giv et bidrag
Din støtte bidrager til et bedre liv med demens
Støt her
100,-
Støt med 100,-
150,-
Støt med 150,-
200,-
Støt med 200,-
Fakta

ca
90-100.000
lever med en demenssygdom

 

Hjælp os med at hjælpe