Menu
13. november 2023

Mødestedet bliver bevaret: Det kan vi takke lokale ildsjæle for

Ildsjæle fra blandt andet Alzheimerforeningen har været drivkraften bag bevarelsen af Mødestedet i Helsingør - et dagscentertilbud for borgere med let demens, hvor brugere af stedet og deres pårørende nu kan ånde lettet op, fordi stedet fortsætter. Den ellers varslede lukning vidner om en tendens på landsplan, hvor flere kommuner i budgetforhandlingerne har valgt at skære i demensindsatsen.

Charlotte, som er en del af Mødestedets personale og Frank, der er bruger af Mødestedet er begge lettet over, at stedet bevares.

Af Karoline Fodgaard 

Mødestedet stod egentlig til at skulle lukke, da det blev en del af Helsingør Kommunes spareplan tilbage i august. Det vakte stor opstand, da flere brugere og pårørende anså stedet, som værende en vigtig del af hverdagen for borgere med let demens. Flere frivillige gik derfor ind i kampen for at bevare Mødestedet.

Sidste torsdag kunne de så fejre, at kommunen sidst i oktober valgte at bevare det populære demenstilbud. Et stort morgenbord og kaffe var linet op, da der blev holdt reception for Mødestedet, hvor brugere, pårørende og personale var mødt op. Glæden var ikke til at tage fejl af:

- Det betyder jo alt. Både for min mand, men også for mig som pårørende. Vi er glade for, stedet kan fortsætte, fortæller Jane Gideon.

Stemningen var munter, og der var plads til grin, vittigheder og gode snakke. Flere fik sat ord på, hvad det betyder for dem, at de fortsat kan komme i Mødestedet. Personalet sætter stor pris på indsatsen:

- Vi er rørt over den opbakning, der har været, og den opbakning kommer især fra Jane [Gideon, som er pårørende til en bruger]. Det er jo på grund af sådan nogle ildsjæle, der er gået ind og sagt, at de ikke vil undvære Mødestedet, at stedet kan forsætte, fortæller Charlotte Wandrup, der en del af personalet.

Frank, som er bruger af Mødestedet var ekstremt lettet over, at han fortsat kan komme i tilbuddet. Han satte ord på, hvad stedet betyder for ham:

- Man forstår hinanden på en helt anden måde her. Det er vigtigt for mig at have stedet, så jeg har mulighed for at beholde mine kompetencer lidt længere, og møde andre i samme situation som mig.


Lukningstruet på grund af besparelser
Glæden var dog ikke til at finde tilbage i august, hvor dagcenteret stod til at lukke. Carsten var en glad bruger af Mødestedet. Her kunne han møde ligesindede og få kognitiv træning. Han læste, at stedet var lukningstruet i avisen, som han tog med hjem til sin kone Jane.

Kun én tanke gik igennem parrets hoveder: Hvordan kunne kommunen finde på at spare det væk? De var begge chokerede, og med det samme skrev Jane et brev til kommunen.

Da kommunen ikke svarede tilbage på Janes henvendelse, så hun ikke en anden mulighed end at tage fat i sekretariatet i Alzheimerforeningen. Herfra blev brevet sendt direkte videre til den lokale ildsjæl Edith Hansen, som er formand for lokalafdelingen i Hillerød, men bosat i Helsingør.


Frivillige i Alzheimerforeningen kæmper for Mødestedet
Formanden tog omgående fat i Jane, da hun havde modtaget hendes brev. For Jane havde en plan, og den plan ville Edith gerne hjælpe med.

Sammen pressede de politikerne, de skrev læserbreve og fik arrangeret et borgermøde for Mødestedet. Her troppede pårørende og brugere talrigt op sammen med politikere fra byrådet.

LÆS MERE OM BORGERMØDET HER

- Jeg gør det her, fordi det er vigtigt. Det er en gruppe mennesker, som er sårbare og ikke har mange ressourcer, sagde Edith tilbage i august.  

Jane sætter i den grad pris på, at hun blev sat sammen med Edith, og er meget inspireret af det kæmpe arbejde hun gør:

- Det er fantastisk, at hun orker det. Hun har været frivillig i 10 år i Alzheimerforeningen, og det betyder rigtig meget for hende. Det har været godt at møde hende, fortæller Jane.


Politiker roser deres arbejde

Marlene Harpsøe, som er byrådsmedlem for Danmarksdemokraterne har siddet med til budgetforhandlingerne og var med til borgermødet tilbage i august. Hun er glad for, at det kunne lade sig gøre at bevare Mødestedet:

- Det er en stor lettelse, at stedet bliver bevaret. Mennesker med demens skal have et sted at kunne møde ligesindede og få kognitiv træning. Det er jeg rigtig glad for på vegne af borgere, som har stor gavn af stedet.

Ligesom personalet fra Mødestedet har Marlene kun ros til de frivillige ildsjæle, som Edith og Jane:

- De skal have stor ros for at tage fat i ørerne på byrådsmedlemmerne og tage en vigtig debat op. Det er deres fortjeneste, at det er blevet, som det er blevet.

Mens borgerne i Helsingør kan ånde lettet op, er der desværre andre steder i landet, hvor der fortsat skæres i demensindsatsen. I september lavede Alzheimerforeningen en rundringning, hvor 9 ud af 13 lokalformænd svarede, at de oplevede besparelser på demensområdet.

LÆS MERE HER

Med inspiration fra Helsingør arbejder Alzheimerforeningen hårdt på at få politikerne til at fastholde livsvigtige demenstilbud lokalt.

 

 

Senest opdateret d. 13. november 2023
Støt os
Kalender
Se aktiviteter

Find alt fra korsang og gåture til foredrag og caféhygge. Se, hvad der sker nær dig.

Rekord for LI
Landsindsamling slår rekord

Over 2.000 indsamlere fik samlet 2,6 mio. kr. ind. Det er ny rekord og svarer til en stigning på ca. 18 % i forhold til 2023.

Foredrag
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få viden, råd og historier om livet med demens direkte i din indbakke. Vi sender løbende opdateringer om aktiviteter, støtte, forskning og fællesskaber – til dig, der vil gøre en forskel.

Vores liv med demens
Læs personlige beretninger om demens her
Nyheder
Alzheimerforeningen styrker rådgivningen
20. maj 2026
Alzheimerforeningen styrker rådgivningen
Som led i en styrkelse af den faglige rådgivning til mennesker med demens og deres pårørende har Alzheimerforeningen oprettet en ny stilling som rådgivningschef. Anne-Mette Diedrichsen tiltrådte den nye stilling 1. maj.
Alzheimerforeningen er klar med 14 forslag til en ny national demensplan
19. maj 2026
Alzheimerforeningen er klar med 14 forslag til en ny national demensplan
Alzheimerforeningen er klar med 14 konkrete forslag til, hvor der skal sættes ind for at sikre en sammenhængende demensindsats lige fra forebyggelse, behandling, støtte og forskning.
Årets Demensven: Flemming er en synlig og engageret ambassadør for demenssagen
13. maj 2026
Årets Demensven: Flemming er en synlig og engageret ambassadør for demenssagen
Flemming Ignjatovic har skabt mærkbar effekt for mennesker med demens og deres pårørende. Derfor har Alzheimerforeningen besluttet at kåre Flemming Ignjatovic til Årets Demensven 2026.
Læs alle nyheder her
Arrangementer
Torsdag d. 28. august
Kl. 13:00
Tøseklubben
7000 7000 Fredericia
Henvender sig til damer med en demenssygdom fra Fredericia. Her kan du møde ligesindede og blive en del af et fællesskab. Sammen planlægger vi, hvad der skal ske i tøseklubben. Det kunne for eksempel være: spille spil, quizze, gå en tur i naturen, tage på cafebesøg, udflugter, på biblioteket, bage, masser af hyggesnak og meget andet.
Mandag d. 01. december
Kl. 09:00
Ønskebrønden i Plantorama.
3400 Hillerød
Plantorama i Hillerød har en ønskebrønd i nærheden af indgangen, hvor man kan støtte lokalforeningen ved at kaste mønter i brønden. Her er placeret brochurer fra Alzheimerforeningen, der oplyser om indmeldelse, arrangementer, om at melde sig som frivillig og andet.
Se alle arrangementer
Fakta

Hver

3. time 
dør en dansker af en demenssygdom

 

400.000
lever med en demenspatient i familien

Giv et bidrag
Din støtte bidrager til et bedre liv med demens
Støt her
100,-
Støt med 100,-
150,-
Støt med 150,-
200,-
Støt med 200,-
Fakta

ca
90-100.000
lever med en demenssygdom

 

Hjælp os med at hjælpe