Menu
11. september 2023

Ny rundspørge vidner om besparelser på demensområdet

BEHOV FOR STØTTE: I en rundringning foretaget af Alzheimerforeningen melder flere lokalformænd lige nu om kommunale besparelser i deres lokalområder. Mange mennesker med demens og pårørende vender sig derfor akut mod Alzheimerforeningen for hjælp, men det kræver ressourcer, og derfor kommer foreningen med en bøn.

Når demens rammer ned i en familie, er det afgørende for sygdomsforløbet, at der er et sikkerhedsnet af aktiviteter, tilbud og rådgivning til både demenspatienter og deres pårørende. Ellers er der stor risiko for isolation, stress og depression hos begge parter, og demenssygdommen vil typisk udvikle sig hurtigere. Desværre oplever ni ud af tretten af Alzheimerforeningens lokalformænd lige nu nedskæringer i deres lokalområder fordelt ud over kommuner i hele landet. Aktivitetstilbud bliver sparet væk, der bliver færre demenskoordinatorer, hjemmeplejen bliver reduceret og aflastningsordninger mister timer.


”Vi har brug for støtte”

Rundringningen bakkes op af en analyse fra Ældre Sagen baseret på tal fra Danmarks Statistik der viser, at otte ud af ti kommuner i 2023 har budgetteret med lavere ældreudgifter pr. 80+-årig end i 2022. Og det går stik imod den nationale målsætning om 98 demensvenlige kommuner, lyder det fra Alzheimerforeningens direktør, Mette Raun Fjordside:

- Vi får løbende henvendelser fra vores lokalforeninger, som kæmper for at imødekomme det store behov for hjælp og støtte, som vi oplever fra mennesker med demens og deres pårørende i de nedskæringsramte kommuner. Samtidig ringer telefonerne uafbrudt på vores Demenslinie med henvendelser fra frustrerede pårørende, der pludselig står alene med et urimeligt stort ansvar. Så vi kæmper lokalt for at supplere med støtte, rådgivning og aktiviteter. Det kræver dog flere ressourcer, end vi har, og derfor beder vi akut om støtte i denne svære tid, lyder det fra direktøren, som kommer med en direkte opfordring til at støtte op om Alzheimerforeningens landsindsamling: 

- Mennesker med demens og deres pårørende har brug for alt den støtte, vi kan give. Derfor håber jeg, at så mange som muligt vil bidrage til vores indsamling søndag d. 24. september – enten ved at melde sig som indsamler eller støtte op om sagen med et beløb.

Jane Gideon er dybt bekymret for sin mands situation.


”Det er en katastrofe”

Et af de steder, hvor man mærker nedskæringerne, er i Helsingør, hvor Alzheimerforeningens lokalforening lige nu kæmper en kamp for at undgå en lukning af aktivitetscentret Mødestedet – et tilbud, hvor borgere med demens kan komme og møde folk i øjenhøjde, få kognitiv og fysisk træning og tage på udflugter.

- Min mand er glad for at være der og møde andre. Det er med at holde os i gang. Hvis Mødestedet lukker, så vil det kræve, at jeg skal bruge tid til at aktivere min mand. Det er jeg ikke uddannet til. Jeg har ingen forudsætninger, det er en katastrofe. For vi skal jo helst holde folk raske så hurtigt som muligt, fortæller Jane Gideon, hvis mand er bruger af Mødestedet.

Janes historie er ikke enestående. Flere aktivitetscentre har måtte lukke på grund af besparelser, bl.a. på Lolland Falster. I Sønderjylland er oplevelsen, at der slet ikke er nogen holdbare tilbud. Derfor har en gruppe frivillige sat alt ind på at få oprettet en ny lokalforening i området, der ikke har haft en lokal repræsentation siden 2019:

- Jeg bliver dagligt kontaktet af pårørende, som har behov for hjælp, som følge af at der er skåret helt ind til benet på demensområdet. Derudover mangler der tilbud for borgere med demens. Vi er derfor meget opsatte på at få oprettet en ny lokalforening hurtigst muligt, så vi kan hjælpe til med at imødekomme det store behov, fortæller Bente Lambertsen, der er med til at starte lokalforeningen op igen.


Prioritering undrer

Et af de hårdest ramte kommuner med hensyn til nedskæringerne er Slagelse, hvor man blandt andet er gået fra at have fem demenskoordinatorer til blot én.

- Det er helt forfærdeligt. Demenskoordinatorerne er jo bindeleddet til borgerne, og det kan ikke understreges, hvor vigtige de er. Nu oplever rigtig mange, at de ikke kan få kontakt, og derfor ringer de og spørger os om, hvilke tilbud der er, hvor man kan tale med ligesindede og hvor man kan få hjælp, når man lige har fået stillet en livsomvæltende diagnose. Det kan undre, hvorfor man vælger at skære på så vigtigt et område, men det hænger jo nok sammen med, at der ikke er noget lovmæssigt ophæng, så det er nemmere at skære på demensområdet, fortæller Mette Abrahamsen, der er formand på Alzheimerforeningens lokalforening Vestsjælland. 

Vil du være med til at støtte Alzheimerforeningens arbejde for at hjælpe mennesker med demens og deres pårørende så meld dig til landsindsamlingen 24. september her: www.alzheimer.dk/landsindsamling/

 

Senest opdateret d. 14. september 2023
Fakta

Fakta om demens

  • I Danmark lever cirka 85-90.000 mennesker med en demenssygdom. Heraf har ca. 50.000 Alzheimers sygdom.
  • Der er godt 400.000 nære pårørende til en person med demenssygdom.
  • 73 procent af mennesker med demens mener, at det er vigtigt eller meget vigtigt at deltage i aktiviteter og samvær med andre.
  • 76 procent af pårørende til mennesker med demens efterspørger mere aflastning.
  • Pårørende til hjemmeboende personer med en demenssygdom bruger i gennemsnit 6 timer om dagen til pleje og omsorg.
  • Flere end halvdelen af alle pårørende oplyser, at de har problemer med søvn, og næsten en tredjedel nævner angst eller depression.
  • Hver tiende pårørende til en demenspatient oplyser, at de pga. funktionen som pårørende er gået tidligere på pension, efterløn eller på anden måde er holdt op med at arbejde.
  • 23 procent af mennesker med demens føler sig ensomme. For pårørende er tallet 24 procent.
  • Demens er den fjerde hyppigste dødsårsag i Danmark.

Kilde: Alzheimerforeningen

Støt os
Kalender
Se aktiviteter

Find alt fra korsang og gåture til foredrag og caféhygge. Se, hvad der sker nær dig.

Rekord for LI
Landsindsamling slår rekord

Over 2.000 indsamlere fik samlet 2,6 mio. kr. ind. Det er ny rekord og svarer til en stigning på ca. 18 % i forhold til 2023.

Foredrag
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få viden, råd og historier om livet med demens direkte i din indbakke. Vi sender løbende opdateringer om aktiviteter, støtte, forskning og fællesskaber – til dig, der vil gøre en forskel.

Vores liv med demens
Læs personlige beretninger om demens her
Nyheder
Politisk høring på Christiansborg: Bred enighed om, at demensområdet kan gribes bedre an
20. februar 2026
Politisk høring på Christiansborg: Bred enighed om, at demensområdet kan gribes bedre an
Den 17. februar 2026 inviterede Alzheimerforeningen sammen med en række andre aktører til politisk høring om nye muligheder og nye indsatser på demensområdet.
Syv patientforeninger går sammen om at sætte hjernesundhed på dagsordenen til årets folkemøde
4. februar 2026
Hjerneskibet: Syv patientforeninger går sammen om at sætte hjernesundhed på dagsordenen til årets folkemøde
Når Folkemødet 2026 løber af stablen på Bornholm, får hjernesundhed sit helt eget skib. Det sker, når Alzheimerforeningen sammen med seks andre patientforeninger søsætter Hjerneskibet i Allinge Havn.
For 5 mio. kroner håb: Alzheimer-forskningsfonden forventer at uddele rekordbeløb til forskning i demens
2. februar 2026
For 5 mio. kroner håb: Alzheimer-forskningsfonden forventer at uddele rekordbeløb til forskning i demens
Hvert efterår uddeler Alzheimer-forskningsfonden bevillinger til forskningsprojekter i demenssygdomme.
Læs alle nyheder her
Arrangementer
Torsdag d. 28. august
Kl. 13:00
Tøseklubben
7000 7000 Fredericia
Henvender sig til damer med en demenssygdom fra Fredericia. Her kan du møde ligesindede og blive en del af et fællesskab. Sammen planlægger vi, hvad der skal ske i tøseklubben. Det kunne for eksempel være: spille spil, quizze, gå en tur i naturen, tage på cafebesøg, udflugter, på biblioteket, bage, masser af hyggesnak og meget andet.
Mandag d. 01. december
Kl. 09:00
Ønskebrønden i Plantorama.
3400 Hillerød
Plantorama i Hillerød har en ønskebrønd i nærheden af indgangen, hvor man kan støtte lokalforeningen ved at kaste mønter i brønden. Her er placeret brochurer fra Alzheimerforeningen, der oplyser om indmeldelse, arrangementer, om at melde sig som frivillig og andet.
Se alle arrangementer
Fakta

Hver

3. time 
dør en dansker af en demenssygdom

 

400.000
lever med en demenspatient i familien

Giv et bidrag
Din støtte bidrager til et bedre liv med demens
Støt her
100,-
Støt med 100,-
150,-
Støt med 150,-
200,-
Støt med 200,-
Fakta

ca
90-100.000
lever med en demenssygdom

 

Hjælp os med at hjælpe