I øjeblikket rammer de kommunale besparelser på demensområdet os rigtig hårdt. I forbindelse med de igangværende politiske forhandlinger om det kommende års budget oplever vi, at mange kommuner vil skære ned på eller helt lukke en række tilbud til mennesker med demens i den tidlige fase af sygdommen og deres familier. Det gælder eksempelvis aktivitetscentre rundt om i landet. Det er vi dybt bekymret over.
Det er ingen hemmelighed, at det er en stor udfordring for hele familien at skulle leve livet med en demenssygdom. Det gælder både den syge, ægtefællen/samleveren, ude- og hjemmeboende børn samt den øvrige familie, venner og bekendte. Alle bliver påvirket af det.
Men vi har også mulighed for at skabe et godt liv med demenssygdommen, hvis vi har de rette rammer og vilkår til det. Det kræver, at vi har mulighed for at indgå i sociale fællesskaber og aktiviteter, som er med til at give vores nye liv indhold og mening – og som får os til at føle os som en inkluderet del af samfundet. I den forbindelse er det aller vigtigste for os, at vi har mulighed for at indgå i fællesskaber med andre mennesker. Det kan være sammen med ligesindede som også har en demenssygdom – og det kan være ved at være en del af det almindelige foreningsliv i lokalsamfundet.
I den forbindelse er det vigtigt for os at få politikerne til at forstå, hvor betydningsfuldt det er for os at have et sted, hvor vi føler os trygge, anerkendte og en del af et livgivende fællesskab. Derfor er det også helt afgørende for os, at vi bliver inddraget. At politikerne spørger os, hvad VI har brug for. At de lytter til os – for det er os, der er eksperterne på, hvordan man kan skabe et godt liv med demens. Og ikke mindst, at politikerne er parate til at realisere vores ønsker og behov.
Besparelser er kortsigtede
Samtidig er der forskningsmæssig dokumentation for, at fysiske aktiviteter, træning af hjernen og deltagelse i sociale fællesskaber har en positiv effekt på udviklingen af demenssygdommen og på forebyggelse af social isolation og ensomhed. Så de penge, kommunen ser ud til at spare på den korte bane, bliver hurtigt til øgede udgifter på lidt længere sigt.
Desuden er det helt afgørende, at der er et stærkt politisk fokus på, at pårørende har et stort behov for at blive set, mødt og lyttet til i forhold til, hvad de har brug for af støtte og hjælp i hverdagen. For hvis de pårørende ikke har kræfter og ressourcer til at være der for deres kære, er der stor risiko for, at familierne bryder sammen. Og det er ikke godt for nogen.
TænkeTanken vil derfor opfordre alle landets byråd/kommunalbestyrelser til at prioritere de nødvendige økonomiske ressourcer til at etablere nye eller fastholde nuværende aktivitetstilbud og centre til hjemmeboende mennesker med demens og deres pårørende. Det er en god investering i fremtiden – både økonomisk og menneskeligt.
Desuden vil TænkeTanken opfordre Folketinget til at indarbejde demensområdet i den kommende ældrelov og af den vej forpligte kommunerne til, at de SKAL oprette aktivitetstilbud og centre til mennesker med demens og deres pårørende.
Det ser vi deltagere i TænkeTanken meget frem til.
