Ældreloven bygger på gode værdier og principper om selvbestemmelse, faglighed og samarbejde med civilsamfund og pårørende. Værdier og principper Alzheimerforeningen bakker op, men der er flere forudsætninger, der skal være på plads for, at intentionerne vil afspejle sig i hverdagen hos mennesker med demens - der skal blandt andet være en klar kobling til sundhedsindsatser. Regeringens netop offentliggjorte udspil til sundhedsstruktur indeholder flere gode takter med kronikerpakker, helhedspleje og en Folkesundhedslov, men Alzheimerforeningens direktør er fortsat bekymret for, om det er tilstrækkeligt til at sikre de sammenhængende forløb, som familier med demens er dybt afhængige af.
- Mennesker med demens har brug for at en styrket sammenhæng mellem indsatser og sektorer, og de har brug for en stærkere koordinering af deres forløb - uanset hvilken myndighed eller lovgivning, der er ansvarlig for indsatserne. Ældre- og sundhedsområdet hænger uløseligt sammen, siger Alzheimerforeningens direktør, Mette Raun Fjordside.
Ældreloven er en aldersbetinget lov. Det betyder, at fra at det sædvanligt er borgerens behov, der er definerende, er det i ældreloven borgerens alder, der afgør hvilken lovgivning, som hjælpen skal tildeles ud fra. Denne præmis giver anledning til en række potentielle faldgruber i forhold til mennesker med demens.
- Mange med demens er over 65 år, men i modsætning til mange andre ældre, er de jo ikke omfattet af ældreloven på grund af et ”almindeligt” aldersbetinget funktionstab, men fordi de har en dødelig hjernesygdom. Og så er der også omkring 4.000 mennesker med demens, der er under 65 år, siger Mette Raun Fjordside.
Gruppen under 65 år vil fx også have behov for en kobling til beskæftigelsesområdet. Nogle vil fortsat skulle have ydelser efter serviceloven. Og endelig vil alle med demens uanset alder have behov for sundhedsfaglige indsatser og for psykosocial behandling. Nogle af de indsatser, som potentielt kan leveres under ældreloven, fx fysisk træning, rehabilitering, kognitiv træning, ADL-træning og sociale aktiviteter, er at betragte som behandling af deres sygdom, fordi den form for psykosocial behandling har en dokumenteret effekt og kan bidrage til at forsinke sygdommens udvikling.
- Vi vil gerne slå fast, at hvis ældrereformens intentioner om at øge selvbestemmelse og livskvalitet skal slå igennem hos mennesker med demens, så skal ældreloven suppleres af bindende, nationale krav til demensindsatsen. Der skal være formuleret krav til personalets faglige kompetencer og til de faglige metoder, som vi på tværs af kommunegrænser anvender, siger Mette Raun Fjordside.
Alzheimerforeningens høringssvar forholder sig også til:
- Ældreloven skal definere tydelige krav til kvaliteten, hvis loven skal medføre reel selvbestemmelse og give ældre borgere større livskvalitet.
- Ældreloven bør indeholde en forpligtelse til at involvere pårørende.
- Ældreloven risikerer at blive endnu et lag i et bureaukratisk velfærds- og sundhedsvæsen.
- Mennesker med demens risikerer at komme i klemme mellem serviceloven, sundhedsloven og ældreloven.
- Frisættelse af plejemedarbejdernes faglighed er en udfordring, når 25 procent er ufaglærte.
- Krav om forebyggende hjemmebesøg for særlige grupper forsvinder – vi imødeser dog med forventning den Folkesundhedslov, som regeringen netop har varslet med sundhedsstrukturreformen
Læs hele høringssvaret om ældreloven
Høringssvar om ældretilsyn
Alzheimerforeningen har også afgivet høringssvar om ældretilsyn. Tilsynet skal spille en væsentlig rolle i forhold til at sikre borgernes retssikkerhed. Det kræver, at tilsynet får metoder og rammer til at afdække i hvilken grad borgerens selvbestemmelsesret udøves i tilrettelæggelsen af hjælpen. Det betyder også, at fokus på den tillid mellem enhed og tilsynsmyndighed, som i lovforslaget tillægges stor vægt, ikke må overskygge behovet for, at borgere, pårørende og samfundet som helhed kan være trygge ved, at et tilsyn rent faktisk kan afdække og reagere på uhensigtsmæssig praksis. Derfor skal tilsynet både indfri et behov for øget læring og kvalitetsudvikling samt et behov for kontrol af hensyn til borgernes tryghed.
Læs hele høringssvaret om ældretilsyn
Høringssvar om lokalplejehjem
Alzheimerforeningen har også afgivet høringssvar om lokalplejehjem. Den største (og umiddelbart eneste) forandring af betydning for beboerne på fremtidige lokalplejehjem ser ud til at være muligheden for tilkøbsydelser. Alzheimerforeningen anerkender, at der kan være et behov for dette i mindre grad. Erfaringer fra eksisterende friplejehjem og frikommuneforsøg viser, at det i praksis kun anvendes i meget lille omfang.
