- En 74-årlig med svær demens hører ikke hjemme på en psykiatrisk afdeling, hvor der ikke er de faglige rammer til at give ham den nødvendige pleje og omsorg, slår Alzheimerforeningens politiske chef Anja Bihl-Nielsen fast.
Den 74-årige mand med demens er blevet dømt for legemsangreb med døden til følge. Sidste år i december forvildede han sig ind i lejligheden hos en 99-årig kvinde på plejehjemmet Kongebrocentret i Christiansfeld, hvor de begge to boede. Kvinden bad ham om at gå ud, men den 74-årige troede på grund af sin hjernesygdom angiveligt, at han var i sit eget hjem og blev vred. Det fik ham til at skubbe den 99-årige omkuld, og hun fik så alvorlige skader, at hun samme dag blev opereret. Dagen døde hun på Kolding Sygehus.
- Den 74-årige hører til på et demensplejehjem, hvor de har de faglige kompetencer til at tage sig af mandens demenssygdom, udtaler Anja Bihl-Nielsen.
Retssystem mangler viden om demens
Når retten når frem til, at den 74-årige skal anbringes på en psykiatrisk afdeling, vidner det om, at vores retssystem og Retslægeråd mangler vinden om og anerkendelse af hvor kompleks og invaliderende en tilstand demens er.
- Demens skyldes kroniske, dødelige sygdomme i hjernen og når man har svær demens, kan man ikke gennemskue konsekvenserne af sine handling. Hvis et menneske med svær demens reagerer voldsomt og uforvarende kommer til at forvolde andre skade, er det ikke et spørgsmål om, at han eller hun har forsøgt at gøre skade på andre. Det er et spørgsmål om, at personen er bange, utryg eller på anden vis er i mistrivsel. Og vi kan forebygge voldsomme episoder gennem den rette fysiske indretning, den rette demensfaglighed og med tilstrækkelige ressourcer til at iværksætte den relevante psykosociale behandling. Så i vores optik bør demens indgå i vurderingen af retssagen. Det ændrer naturligvis ikke på, at det er en ulykkelig sag og forfærdeligt, at den 99-årige kvinde døde, siger Anja Bihl-Nielsen.
I Alzheimerforeningens optik er det uforståeligt, at retten ikke vægter vurderingen og udtalelserne fra de to overlæger, der har været ansvarlig for mandens anbringelse på to forskellige psykiatriske afdelinger siden 18. december 2023.
- Begge overlæger har udtalt, at den 74-årige bør komme på et demensplejehjem og ikke være anbragt på en psykiatrisk afdeling. Alligevel har retten valgt at læne sig op ad Retslægerådets vurdering og anbringe den 74-årige på en psykiatrisk afdeling på ubestemt tid. Det er faktisk ikke til at forstå, udtaler Anja Bihl-Nielsen og fortsætter:
- Mennesker med demens har brug for hjemlighed, genkendelighed og tryghed. De har brug for at være omgivet af mennesker og ting de kender og kunne bevare fritidsinteresser, som fx at spille musik. Og så har de brug for medarbejdere, der med demensfaglige metoder kan tilrettelægge pleje og behandling, så den udadreagerende adfærd bliver forebygget. Det har mange plejehjem gode erfaringer med.
Politisk fokus på demensvenlighed
Alzheimerforeningen har tidligere skrevet til både justitsministeren og til retsordførerne på Christiansborg for at gøre dem opmærksomme på, at vi har et hul i retssystemet i forhold til mennesker med demens - og i forhold til at skabe det demensvenlige samfund, som er et af målene i den nationale demenshandlingsplan fra 2016. På baggrund af dommen og den valgte form for afsoning vil Alzheimerforeningen kontakte dem igen.
- Der er desværre lang vej til at Danmark bliver det demensvenlige samfund, som vores politikere allerede i 2016 satte som et ud af tre hovedmål i en national demenshandlingsplan. Planen udløber i 2025, så det er tid til at gentænke planen og sikre, at vores samfund bliver mere demensvenligt i nær fremtid, afslutter Anja Bihl-Nielsen.
