Foto: Colourbox
Af Karoline Fodgaard.
Der findes omkring 96.000 mennesker med demens i Danmark, og det antal vil stige indenfor de kommende år i takt med, at der bliver flere ældre.
Men hvad skal der egentlig til for at få folk til at gøre noget aktivt og nedsætte deres risiko for at få demens?
Det vil et nyt forskningsprojekt fra VIA University College undersøge:
- Det er vurderingen, at omkring 40 procent af alle demenstilfælde kan forebygges eller forhales ved at ændre i livsstilen. Vores projekt skal tage hul på, om vi kan finde nogle indsatser, der kan virke i forhold til at få den enkelte til at lægge sine vaner om og nedsætte risikoen for at udvikle demenssygdom, fortæller Rikke Gregersen, som er forsknings- og projektleder fra VIA University College.
Hun er seniorforsker, ph.d. og forsker bl.a. i behandlingen af mennesker med demens. Projektet er det første af sin slags herhjemme, og har støtte fra Carelink-fonden og Alzheimerforeningen. Hun siger:
- Der skal laves en national strategi for, hvordan vi udmønter den viden og evidens, vi får fra den samlede indsats. For vi skal nedsætte risikoen for demens i de ca. 40 procent af tilfælde, vi kan gøre det.
Der skal gøres flere ting på en gang
ForebygDemens-projektet kører i flere spor. Det tager afsæt i risikogruppen med mennesker, der er diagnosticeret med let kognitiv svækkelse, kaldet MCI, hvor de fx kan have let nedsat hukommelse. Den gruppe er der ca. 200.000 danskere i, og alle har forøget risiko for at udvikle demens.
- Der skal kigges på, hvilken information om forebyggelse de får, når de bliver udredt. De er kun ramt i let grad på deres kognition, og medmindre de fejler noget andet, er de typisk ikke i kontakt med det kommunale system. Det er interessant, om vi på trods af den store viden om risikofaktorer for demens i dag, måske ikke har fået det fulde budskab ud til borgerne og måske heller ikke de professionelle.
Der laves spørgeskemaundersøgelse til udredningsenhederne om deres information til borgerne og til kommunerne for at undersøge hvilke tilbud, der i forvejen er. En del af studiet går således med at klarlægge, hvordan man kan blive hjulpet:
- Det, vi ved fra forskning, er, at det ikke er nok, at man kun fokuserer på fx at være fysisk aktiv eller sund kost, man skal gøre flere ting på en gang. Det indebærer også at have gode sociale netværk og være mentalt aktiv i hverdagen. Der er jo også risikofaktorer som høretab, overvægt, rygning og forhøjet blodtryk, som fører til udvikling af demenssygdom. Den viden skal jo udbredes, siger Rikke.
Vil du se, hvor du allerede nu kan sætte ind og holde din hjerne sund? Så tag hjernesundtesten >> HER
Dialogen om livsstilsændringer
I dag er Aarhus og Aalborg Kommune en del af projektet, og i 2025 kommer tre kommuner yderligere til.
Der skal bl.a. afprøves et nyt koncept i Aarhus, hvor gruppen af mennesker med kognitiv svækkelse skal igennem fysisk og kognitiv træning, samt deltage i nogle særlige dialoger om sundhed:
- Vi håber, at disse dialoger i sig selv vil være kognitivt stimulerende og meningsfulde at deltage i – også socialt. Men også, at de måske kan bidrage til at fastholde deltagerne til noget så svært som livsstilsændringer. Dermed håber vi også, at deltagerne bidrager særdeles aktivt i dialogerne med egne erfaringer og synspunkter.
I 2025 ønsker projektet at afvikle 3 måneders forebyggelsestiltag i forsøgskommunerne:
- Målet er, at det skal afprøves, hvad kompleks livsstilsændring kan gøre for den mentale funktionsevne for borgere i risikogruppen, og hvad der kan fastholde dem til indsatsen og nedsætte deres risiko for demens. For det er der brug for, slutter Rikke af.
