Da regerings første udspil til en sundhedsreform blev fremlagt, var demens helt forbigået. Derfor har Alzheimerforeningen kæmpet for at få demens inkluderet i den nye sundhedsreform.
- Da regeringen i sidste uge offentliggjorde den nye sundhedsreform, sad mit hjerte oppe i halsen. For jeg frygtede naturligvis, at demens ikke var en del af den største sundhedsreform i 20 år. Men aftalepartierne har heldigvis lyttet til vores kritik og til den dialog, som vi har haft, siger Mette Raun Fjordside.
Alzheimerforeningen har kæmpet for at demens også skulle have sin egen kronikerpakke, men selv om demens ikke fik præcis det, er Mette Raun Fjordside alligevel tilfreds med udviklingen.
- Sundhedsreformen forholder sig særskilt til demens, og i min optik betyder det, at politikerne anerkender, at demens er kroniske og dødelige sygdomme i hjernen, som skal håndteres i sundhedssystemet – og ikke alene handler om pleje, når man bliver gammel. Sundhedsreformen indeholder både indsatser og øremærkede penge til området, og det kommer til at betyde, at mennesker med demens og deres pårørende forhåbentlig kommer til at opleve hurtigere udredning og at alle på tværs af landet får tilbudt indsatser, når man bliver diagnosticeret, siger Mette Raun Fjordside.
Hurtigere udredning
Den nye sundhedsreform vil sikre, at flere bliver hurtigere udredt, og det er helt afgørende for at kunne give bedre sygdomsforløb.
- Hvis sundhedsvæsnet kan udrede flere hurtigere, kan mennesker med demens også hurtigere få den afgørende behandling og pleje, som vil hjælpe dem til at opretholde funktionsniveauet længere og dermed giver dem mere livskvalitet, siger Mette Raun Fjordside.
Model skal sikre ensartede behandling
Der er afsat 20 mio. til at udvikle en model til patientrettede forebyggelse og behandlingstilbud til mennesker med demens. Og fra 2030 er der afsat 100 mio. kr. pr. år til at implementere modellen på tværs af landet, så der kommer ensartede behandlingstilbud uanset postnummer.
- Ensartede behandlingstilbud er helt afgørende for at vi på tværs af kommune- og regionsgrænser kan hjælpe mennesker med demens. I dag er det netop en stor udfordring, at det er et postnummerlotteri, hvad den enkelte patient og borger bliver tilbudt af behandling og pleje. Initiativerne i sundhedsreformen vil derfor skabe mere lighed, vurderer Mette Raun Fjordside.
Ingen kronikerpakke
Alzheimerforeningen havde gerne set, at demens havde fået sin egen kronikerpakke, men ser gode perspektiver i sundhedsreformen.
- Alzheimerforeningen havde foretrukket en kronikerpakke, men hvis intentionerne fra sundhedsreformen bliver udmøntet rigtigt, vil det stille mennesker med demens langt bedre i fremtiden, og vi håber det kan være trædesten til deciderede sammenhængende pakkeforløb på sigt, siger Mette Raun Fjordside.
Selvom der glæde over den nye sundhedsreform, er der desværre langt igen til, at politikerne og samfundet er i mål med den nationale demenshandlingsplan fra 2016.
- De tre hovedmål har siden 2016 været at nedbringe ventetiderne, halvere forbruget af antipsykotisk medicin og gøre Danmark demensvenligt. Her i 2024 er vi ikke i mål med nogle af delene, så selv om vi synes at sundhedsreformen er en sejr, er der stadig meget, som vi skal kæmpe videre for, afslutter Mette Raun Fjordside.
Om sundhedsreformen
Hent sundhedsreformen
(Demens er omtalt på side 50 og 51. De øremærkede penge til demens fremgår af side 77.)
