Foto: Colourbox
Af Anja Bihl-Nielsen, Politisk Chef i Alzheimerforeningen.
Social- og Boligministeriet er kommet med deres bud på ændring af magtanvendelsesreglerne.
Vi anerkender, at der er et behov for at revidere magtanvendelsesreglerne og sikre, at de er tidssvarende og forståelige for både medarbejdere, ledere og borgere.
Men forslaget fra ministeriet er alt for vidtgående og processen hen mod lovforslaget har være præget af lukkethed og manglende involvering af relevante organisationer, der har viden om hverdagen for mennesker på plejehjem og botilbud.
I vores optik læner lovforslaget sig op af et menneskesyn, der er i modstrid med personcentreret omsorg, hvor personens adfærd, personlighed og værdi anerkendes og styrkes. I lovforslaget anlægges et menneskesyn, hvor de mest sårbare mennesker i vores samfund anses som farlige og forstyrrende for fællesskabet, og hvor løsningen er at låse dem inde i lejligheden eller ude af fællesarealerne.
Vi er derfor meget bekymrede over store dele af lovforslaget og de implikationer, det vil få for nogle af de mest sårbare mennesker i vores samfund.
Øget magtanvendelse giver øget mistrivsel
Lovforslaget lægger op til, at der skal kunne anvendes mere vidtgående magt i arbejdet med blandt andre mennesker med demens. Der forslås blandt andet at give mulighed for ”Kortvarig indespærring af beboer i egen bolig” i op til 8 timer i tidsrummet fra 21 til 8 og maksimalt 10 timer i døgnet i maksimalt 6 måneder.
Samtidig foreslår ministeriet at slække på dokumentationskrav og fx kunne give tidsubegrænset tilladelse til visse former for magtanvendelse.
Det er rystende, at det er der, vi er nået til. Når mennesker med demens har en ”truende adfærd”, som det beskrives i lovforslaget, så skal man sætte ind med høj demensfaglighed. Det kræver nærvær og nysgerrighed at finde frem til årsagen bag adfærden.
Men det kræver naturligvis også ressourcer, for det tager længere tid at finde frem til årsagen og afprøve relevante psykosociale indsatser, end det gør at udskrive antipsykotisk medicin eller at låse beboeren inde i sin egen bolig. Men øget magtanvendelse giver øget mistrivsel, og i sidste ende vil det koste væsentlig flere menneskelige og økonomiske ressourcer.
Vi frygter, at låste døre vil medføre et højnet konfliktniveau og derved accelerere mistrivsel frem for at forebygge den gennem faglige indsatser.
På vej i den forkerte retning
Med dette lovforslag er vi på vej i en radikalt anden retning, end den vi har sat med bl.a. Demenshandlingsplanen og personcentreret omsorg gennem de sidste mange år. Heldigvis er der jo rigtig mange gode plejehjem i det ganske land, der går forrest og viser, hvordan uforståelig adfærd netop kan reduceres og forebygges gennem høj faglighed og kreative løsninger. Hvordan forbruget af antipsykotisk medicin kan dale og antallet af magtanvendelser ligeså, når man sætter barren højt i forhold til demensfaglige metoder, læring og refleksion og god faglig ledelse.
Dette lovforslag er en ommer. Ministeriet bør starte forfra og fremadrettet involverer de aktører, der har relevant viden og erfaring at byde ind med, når noget så værdifuldt som vores svageste borgeres ret til selvbestemmelse, privatliv og retssikkerhed er på spil.
Du kan læse vores høringssvar til lovforslaget her
