Af Mette Raun Fjordside, direktør i Alzheimerforeningen.
I de seneste uger har historier om voldsomme episoder blandt mennesker med demens præget det danske medielandskab. Det udspringer af en episode, hvor en 74-årig mand med demens overfaldt en medbeboer.
En episode som er hjerteskærende for alle parter.
Vi skal huske på, at demens er en hjernesygdom. Når man har en demenssygdom, forstår man ikke altid sine omgivelser, og man reagerer ofte på noget, der gør en utryg. Det vil alle mennesker gøre.
En udadreagerende adfærd hos mennesket med demens vil være reaktion på netop dette. For det er et udtryk for mistrivsel og behov, som ikke er opfyldt hos personen.
Behandlingen for en uhensigtsmæssigt adfærd vil være forskelligt alt efter, hvad der lægger til grund for den. Den kan i langt de fleste tilfælde forebygges, men det kræver ressourcer og høj faglighed.
En 74-årig mand med en demenssygdom sidder varetægtsfængslet efter en tragisk episode, hvor han har skubbet en medbeboer, der efterfølgende er afgået ved døden. Han er sigtet for legemsangreb med døden til følge. Siden december har han siddet varetægtsfængslet på en psykiatrisk afdeling, hvilket vi mener er uhensigtsmæssigt.
Det er en tragisk sag for alle. Men når man har en demenssygdom, bør man ikke være varetægtsfængslet på psykiatrisk afdeling. Der er brug for kendte rammer, hjemlighed, trygge relationer og pleje kendetegnet ved høj demensfaglighed. Hvis ikke der er det, kan sygdommen forværres.
Når mennesker med demens er langt i deres sygdomsforløb, har de ikke forståelse for konsekvenserne af deres handlinger, og de har ikke intentioner om at forvolde andre skade.
Mennesker med demens har brug for at få den bedst mulige pleje og omsorg i faste og hjemlige rammer. Det vil bedst kunne foregå på et plejehjem.
