For et halvt år siden var det lecanemab, som EU godkendte. Nu følger præparatet donanemab trop. Begge lægemidler er ikke blot symptomdæmpende, men kan bremse sygdommens udvikling i de tidlige stadier og markerer et historisk gennembrud i behandlingen af Alzheimers sygdom. Behandlingen er dog kun relevant for en mindre gruppe patienter, som opfylder en række medicinske kriterier.
– Det er et vigtigt skridt, at EU nu har godkendt endnu en lovende behandling mod Alzheimers sygdom. Godkendelsen sender et vigtigt signal om, at forskningen gør fremskridt. Det giver håb og understreger behovet for mere forskning til gavn for mennesker med demens, siger Mette Raun Fjordside, direktør i Alzheimerforeningen.
Danske patienter må vente endnu
Selvom EU-godkendelsen er en milepæl, giver den ikke automatisk adgang i det danske sundhedsvæsen. Som med lecanemab skal Medicinrådet først tage stilling til, om donanemab skal tages i brug i det danske sundhedsvæsen.
Lecanemab er allerede til behandling i rådet, og en beslutning ventes i december. Donanemab forventes taget i behandling i rådet fra januar.
– I Alzheimerforeningen ser vi frem til Medicinrådets behandling af både donanemab og lecanemab i den kommende tid. Danmark skal følge hurtigt med, så vi ikke ser ind i en situation, hvor patienter i andre lande får adgang til nye behandlinger, mens danske patienter fortsat må vente, siger Mette Raun Fjordside.
Du kan læse mere om lecanemab her
Kun for en mindre gruppe patienter
Som med lecanemab gælder godkendelsen af donanemab kun for patienter i de tidlige stadier af Alzheimers sygdom – og kun hvis de opfylder en række medicinske kriterier. Det betyder, at det langt fra er alle, som kan få tilbudt behandlingen. Formålet er at sikre, at den gives til de patienter, der med størst sandsynlighed kan have gavn af den, samtidig med at risikoen for bivirkninger mindskes.
Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har derfor sat klare rammer for, hvem der potentielt kan få gavn af behandlingen.
– Lecanemab og donanemab har mange ligheder, men der er også forskelle, der kan betyde, at man vil vælge det ene til én type patient og det andet til en anden. Patienterne kan derfor have mulighed for at vælge i samråd med deres læge. Derfor bør begge præparater godkendes, forklarede Kristian Steen Frederiksen i forbindelse med EU’s godkendelse af lecanemab. Han er overlæge og leder af den kliniske forskningsenhed på Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet.
Jo tidligere – jo bedre
Donanemab gives som månedlige infusioner og virker ved at fjerne amyloid-plakker i hjernen, som er tæt forbundet med sygdommens udvikling. Behandlingen afsluttes, når plakkerne er reduceret til et minimum. Desuden er effekten er størst, når behandlingen påbegyndes tidligt.
– Tidlig og præcis udredning er en forudsætning for overhovedet at kunne komme i betragtning til behandlingen. De lange ventetider på demensudredning er et stort problem. For uden en hurtig diagnose og tilbud om støtte og patientforebyggelse, mister patienterne potentielt muligheden for at få gavn af de nye behandlinger, understreger Mette Raun Fjordside.
Alzheimerforeningen arbejder tæt sammen med sundhedsmyndigheder og politikere for at sikre, at Danmark reagerer hurtigt, så patienter ikke stilles uden muligheder, mens forskningen tager vigtige skridt fremad.
Her kan du se Kristian Steen Frederiksen fortælle om de to typer medicin Lecanemab og Donanemab:
