For første gang i over 20 år er der kommet ny medicin mod Alzheimers sygdom. Men danske patienter med Alzheimers får ikke adgang til behandlingen i det danske sundhedsvæsen. Det har Medicinrådet besluttet.
Direktør i Alzheimerforeningen Mette Raun Fjordside havde håbet, at Medicinrådet havde vendt tomlen op i stedet.
- Der er ingen tvivl om, at vi havde håbet på en anden afgørelse. Vi er rigtig skuffede over, at vi ikke kan tage det her revolutionerende skridt for danske patienter med Alzheimers. Vi må sande, at Medicinrådet mener, at den nye medicin både er for dyr og viser for lidt effekt for den lille gruppe af patienter, som medicinen egner sig til. Vores håb er, at prisen med tiden bliver lavere. Vi er dog ikke i tvivl om, at effekten vil give livskvalitet og mulighed for, at mennesker med Alzheimers kan bevare mere af deres selvstændighed, cirka et halvt år længere set over en periode på 18 måneder, siger direktør i Alzheimerforeningen Mette Raun Fjordside og fortsætter:
- Det vil også give uundværlig erfaring til forskere, læger og hele sundhedsvæsenet at starte behandling op. Udviklingen på demensområdet kører generelt afsted som et højhastighedstog, men vil Danmark stå tilbage på perronen?
Tilbage i april 2025 godkendte Europa-Kommissionen lecanemab til markedsføring i EU. Det skete efter anbefaling fra Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), som har vurderet lecanemabs sikkerhed og effekt.
Lecanemab er allerede lanceret til patienter med Alzheimers sygdom i andre EU-lande, ligesom det også kan fås i Japan, Storbritannien og USA. Det varierer fra land til land, om der gives tilskud fra det offentlige til lecanemab. I Japan dækker den offentlige sygesikring størstedelen af omkostningerne, mens adgangen til lecanemab i Storbritannien og Finland er gennem private klinikker.
- Jeg er bekymret over, at afgørelsen i dag betyder, at danske patienter som potentielt kunne have haft gavn af medicinen, ikke får samme muligheder som patienter i andre lande. Samtidig risikerer vi, at flere danskere føler sig nødsaget til at blive medicinturister i for eksempel Storbritannien eller Finland, hvor det allerede nu er muligt at få behandlingen på private klinikker. Det kan skabe ulighed i sundhed, fordi det ikke er alle, som har råd til at betale en dyr behandling af egen lomme. Uanset hvilken baggrund man har, skal man have lige muligheder for at få gavn af ny medicin, siger Mette Raun Fjordside.
Lecanemab kan stadig blive tilgængeligt på private klinikker i Danmark, men det afhænger af, om firmaet bag og privatklinikker vælger at indgå aftale om at udbyde det. Det er ligeledes mulighed for, at lecanemab kan blev genevalueret ved eventuel ny udvikling af medicinen.
I første halvår af 2026 forventes det, at Medicinrådet skal vurdere en anden medicin mod Alzheimers sygdom: donanemab. Ligesom lecanemab er den godkendt af Europa-Kommissionen og anvendes allerede i flere lande udenfor EU, blandt andet USA og Storbritannien.
Fakta om lecanemab:
- Medicinen lecanemab (markedsført under navnet Leqembi) er det første godkendte lægemiddel af sin art, som ikke blot virker symptomdæmpende, men rent faktisk påvirker udviklingen af hjernesygdommen.
- Medicinen er godkendt til patienter i de tidlige stadier af Alzheimers sygdom – og kun til dem, der opfylder en række medicinske kriterier. Det skyldes, at der er behov for nøje udvælgelse for at mindske risikoen for bivirkninger. Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har derfor sat klare rammer for, hvem der må starte behandling med lecanemab.
- Resultater fra fase 3-studiet af lecanemab viste en gennemsnitlig forsinkelse i sygdomsudvikling på 27 procent hen over 18 måneder.
