For første gang i over 20 år har forskningen frembragt nye lægemidler, der kan bremse udviklingen af Alzheimers sygdom i de tidlige stadier. Medicinen lecanemab (Leqembi) er den første af sin art, som ikke blot virker symptomdæmpende, men rent faktisk påvirker udviklingen af hjernesygdommen. Medicinen er godkendt til patienter i de tidlige stadier af Alzheimers sygdom – og kun til dem, der opfylder en række medicinske kriterier. Det skyldes, at der er behov for nøje udvælgelse for at mindske risikoen for bivirkninger. Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har derfor sat klare rammer for, hvem der potentielt kan få gavn af behandlingen.
Men selvom godkendelsen fra Europa-Kommissionen er en vigtig milepæl, betyder det ikke automatisk, at patienter i EU kan få medicinen. Hvert medlemsland – herunder Danmark – skal nemlig selv tage stilling til, om medicinen skal tages i brug i det nationale sundhedsvæsen. I Danmark er det Medicinrådet, der skal afgøre, om lecanemab skal gøres tilgængeligt på landets sygehuse. Rådet vurderer blandt andet medicinens kliniske effekt, bivirkninger, omkostningseffektivitet, og hvordan medicinen passer ind i det danske sundhedssystem.
Samtidig afventer den endelige afgørelse om donanemab – et andet nyt lægemiddel mod Alzheimers sygdom – der tidligere er blevet afvist af EMA og Europa-Kommissionen. Den beslutning er nu anket, og en endelig afgørelse ventes inden for tre måneder.
“En mulighed, vi skal gribe”
Kristian Steen Frederiksen, overlæge og leder af den kliniske forskningsenhed på Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet, ser godkendelsen af Lecanemab som et vigtigt skridt:
– Hver dag møder jeg patienter og pårørende, der spørger, om der ikke er noget, de kan gøre. Mange har fulgt udviklingen og håber inderligt, at de kan få en chance for at prøve den nye medicin. Nu hvor EU har åbnet døren, skal vi sørge for, at Danmark følger med. For jo længere tid vi er om at komme i gang med behandlingen, jo flere patienter går glip af den og jo længere tid går der, før lægerne får erfaring med brugen af den.
Han understreger, at både lecanemab og donanemab har vist effekt, og at begge lægemidler derfor burde godkendes, så patienterne har et valg mellem dem.
- Selvom lecanemab og donanemab har mange ligheder, er der også forskelle, der kunne betyde, at man ville vælge det ene til en type patient og det andet til en anden. Patienterne burde selv have mulighed for at vælge i samråd med deres læge. Derfor bør begge præparater godkendes, siger han.
SE KRISTIAN FREDERIKSEN FORKLARE, HVORDAN DEN NYE MEDICIN VIRKER I VIDEOEN NEDERST
Hos Alzheimerforeningen er der også glæde over udviklingen – men samtidig en opmærksomhed på, at danske patienter også kommer til at få gavn af behandlingen:
– Det er positivt, at EU har godkendt lecanemab, men beslutningen skal nu følges op i Danmark, så danske patienter ikke sakker bagud i forhold til andre lande som England, USA og Japan, hvor medicinen allerede er godkendt, siger direktør Mette Raun Fjordside.
Hun understreger, at tidlig og præcis udredning er en forudsætning for overhovedet at kunne komme i betragtning til behandlingen:
– De lange ventetider på demensudredning pt er et stort problem. For uden en hurtig diagnose mister man potentielt muligheden for at få gavn af de nye behandlinger
Alzheimerforeningen er i tæt dialog med både sundhedsmyndigheder og politikere for at sikre, at Danmark handler hurtigt og ikke efterlader patienterne uden muligheder i en tid, hvor forskningen endelig rykker fremad.
