Hjernesygdomme som depression, stroke og demens er langt mere udbredte, end mange tror. Ifølge det store danske studie, ’Hjernerapporten’ fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital lever hele 35,2 procent af befolkningen med en hjernesygdom – en stigning fra 2015, hvor tallet lå på 33,2 procent.
Studiet viser samtidig, at personer med hjernesygdomme i gennemsnit har fem gange højere risiko for at dø inden for et år sammenlignet med personer uden hjernesygdom. Særlig høj dødelighed ses for mennesker med demens, hvor 15 procent dør inden for et år efter første hospitalsbesøg eller indløsning af recept, hvilket endda er tre gange højere end gennemsnittet for alle hjernesygdomme.
Derudover koster hjernesygdomme samfundet dyrt. I 2021 udgjorde de direkte omkostninger for alle hjernesygdomme cirka 56 milliarder kroner. Ser man på omkostningerne pr. person, lå demens højere end alle andre hjernesygdomme med omkring 250.000 kr. per person, hvilket primært skyldes, at pleje og behandling er meget dyrt for hver enkelt patient.
Behov for politisk fokus
Tallene vækker bekymring og kalder på et langt større politisk fokus på forebyggelse og behandling af hjernesygdomme, lyder det fra Alzheimerforeningen, der lægger sig på linje med andre patientforeninger, som Depressionsforeningen og Hjernesagen:
- Demens er kroniske og dødelige hjernesygdomme, som skal behandles og forebygges. Det kræver politisk handling, og selv om Sundhedsreformen om andre tiltag viser lovende takter, så er vi nødt til at rykke langt hurtigere og i en langt større skala. For udfordringerne stopper ikke her, tværtimod. Den seneste prognose fra Nationalt Videnscenter for Demens viser, at der i 2040 vil være 145.000 mennesker med demens i Danmark, hvilket er knap 50 procent flere end i dag, lyder det fra direktør i Alzheimerforeningen, Mette Raun Fjordside, der dog understreger, at der med den rette indsats er håb:
- Den gode nyhed er, at vi efterhånden ved rigtig meget om, hvordan vi kan forebygge og behandle alvorlige hjernesygdomme, som demens. Faktisk kan op mod 40 procent af alle demenstilfælde forebygges, og for dem der allerede har demens, findes der medicin og psykosociale behandlingsmetoder, som kan opretholde ens funktionsniveau i længere tid og skabe mere livskvalitet i hverdagen. Men udbud og kvaliteten af behandlingen svinger alt efter, hvor man bor, og hvor man er i sit demensforløb. Derfor er der brug for bindende, nationale retningslinjer for pleje og behandling af demens og et langt større fokus på forebyggelse af hjernesygdom. Vi ved, at investering og forskning i forebyggelse og behandling af andre sygdomme som kræft og hjerte-kar-lidelser giver et positivt samfundsafkast, så hvorfor ikke gøre det samme for demens og andre alvorlige hjernesygdomme?, lyder opfordringen fra Mette Raun Fjordside til politikerne.
Læs et sammendrag af ’Hjernerapporten’ her.
