Arkivfoto. Colourbox.
Alzheimerforeningen spiller en central rolle i arbejdet med at sikre, at mennesker med demens ikke bliver glemt i den nye ældrelov. I et høringssvar til Ældreministeriet fremhæver foreningen, at ældreloven kun vil gavne mennesker med demens, hvis den følges op af klare retningslinjer, der understøtter både selvbestemmelse og retssikkerhed.
- At sikre selvbestemmelse for mennesker med demens handler ikke bare om at give dem retten til at vælge – det handler om at skabe de rette rammer, der gør det muligt for dem at udøve denne ret. Det kræver en høj demensfaglighed, som kommunerne skal have støtte til at opbygge, siger Alzheimerforeningens politiske chef, Anja Bihl-Nielsen.
Behov for konkrete vejledninger
Foreningen peger på vigtigheden af, at kommunerne har de nødvendige kompetencer og ressourcer til at implementere loven på en måde, der reelt gavner borgere med demens. Derfor foreslår man nationale kvalitetsstandarder, der sikrer ensartethed og høj faglighed på tværs af landet.
- Vi risikerer, at gode intentioner om frisættelse fører til, at kommunerne står alene med et ansvar, de ikke er rustet til at løfte. Vi skal ikke have 98 forskellige måder at hjælpe mennesker med demens på – vi skal have en fælles retning, så ingen lades i stikken, understreger Anja Bihl-Nielsen.
Alzheimerforeningen efterlyser også konkrete vejledninger, der kan guide kommunerne i, hvordan selvbestemmelse kan sikres for mennesker med demens i praksis. Foreningen påpeger, at borgerens ønsker ofte skal aflæses og tolkes af fagpersoner med specialiseret viden, fordi sygdommen kan gøre det svært at udtrykke sig direkte.
- Ældreloven skal sikre, at mennesker med demens får den hjælp, de har brug for – på deres præmisser. Det kræver, at vi tænker i personcentreret omsorg og en tværfaglig indsats, hvor demensfagligheden er i centrum, siger Anja Bihl-Nielsen.
