Et nyt patientudvalg i Alzheimerforeningen har fået seks medlemmer. De er blevet valgt ind på Alzheimerforeningens landsmøde d. 30. maj.
Det nye udvalg skal bidrage til foreningens strategiske udvikling ved at rådgive bestyrelsen.
”Stort tillykke til de seks nye medlemmer i patientudvalget – og tak fordi I vil bidrage med jeres levede erfaringer til at gøre Alzheimerforeningen endnu stærkere. Patientudvalget er en vigtig del af foreningens organisation, og jeg er spændt på de input, udvalget vil komme med. Jeg er sikker på, at det bliver værdifulde bidrag ind i bestyrelsens arbejde og organisationens udvikling,” siger forperson i Alzheimerforeningen, Birgitte Vølund.
Patientudvalget holder møder tre gange om året. Ét af møderne afholdes som et fælles møde med Alzheimerforeningens bestyrelse.
Medlemmer af Alzheimerforeningens patientudvalg:
- Anne-Marie Knudsen
- Gustav Jensen
- Jens Wermuth Andresen
- Kenneth Jacobsen
- Pia Knudsen
- Sussie Arentz B.
Medlemmerne er valgt for 1 år.