Menu
8. marts 2026

Organisationer presser på: Danmark har brug for en kronikerpakke på demensområdet nu

Mennesker med demens og deres familier oplever i dag et sundheds- og plejesystem, hvor ansvar og tilbud er spredt ud på tværs af sektorer. Det skaber utryghed, ulighed og et stort pres på pårørende.

En kommende national demensplan bør indeholde en national kronikerpakke på demensområdet, der sikrer sammenhængende forløb og klare rettigheder med afsæt i de kronikerpakker, som allerede er vedtaget med Sundhedsreformen. Det mener både Alzheimerforeningen og Ældre Sagen.

En demensdiagnose vender ofte op og ned på livet ikke kun for den enkelte, men for hele familien. I dag er forløbet typisk præget af mange forskellige aktører: udredning på hukommelsesklinik, opfølgning hos egen læge og forskellige kommunale tilbud. Men indsatsen hænger sjældent systematisk sammen, og kvaliteten varierer markant fra kommune til kommune.

Ifølge direktør i Ældre Sagen, Bjarne Hastrup, er situationen uholdbar.

“Når man får en demensdiagnose, står man midt i en livskrise. Alligevel er det alt for ofte familien selv, der skal finde rundt i systemet og sikre sammenhæng i forløbet. Det er urimeligt. Derfor har vi brug for en kronikerpakke til mennesker med demens, som placerer ansvaret i sundhedsvæsenet og sikrer tryghed for familierne.”

Organisationerne peger på, at mange mennesker med demens og deres pårørende i dag må fungere som koordinatorer mellem hospital, praktiserende læge og kommune. Det resulterer i opslidte pårørende og kan være både tidskrævende og psykisk belastende i en allerede svær situation.

Hos Alzheimerforeningen mener man, at en national kronikerpakke til mennesker med demens skal til for at sikre et langt mere sammenhængende forløb.

“Demens er en alvorlig og kronisk hjernesygdom og den 4. hyppigste dødsårsag i Danmark. Det kræver en systematisk og koordineret indsats i hele sygdomsforløbet. I dag er tilbuddene for tilfældige og afhænger alt for meget af, hvor i landet man bor. En demenspakke skal sikre klare patientrettigheder og ensartet høj kvalitet for alle,” siger Mette Raun Fjordside, direktør i Alzheimerforeningen.

En kronikerpakke til mennesker med demens skal blandt andet sikre en samlet og dynamisk forløbsplan, tydelig ansvarsplacering hos egen læge og et tæt samarbejde mellem hospitaler, almen praksis og kommuner. Samtidig skal der være systematisk støtte til pårørende, bedre koordinering gennem demenskoordinatorer og et fælles digitalt overblik over patientens forløb.

Kronikerpakken bør indeholde konkrete patientrettigheder: ret til færdig udredning inden 90 dage med tidlig inddragelse af demenskoordinator og gratis psykologhjælp til både personer med demens og deres pårørende.

Alene i løbet af den kommende regeringsperiode forventes antallet af mennesker med demens at stige markant. Fremskrivninger peger på en årlig stigning i størrelsesordenen 4.000 personer, svarende til en samlet stigning på omkring 15.000–16.000 flere danskere med demens frem mod 2030.

Ifølge organisationerne vil en systematisk og tidligere indsats af høj kvalitet ikke alene gavne familierne, men kan også være en samfundsøkonomisk investering.

For både Alzheimerforeningen og Ældre Sagen er budskabet klart: Danmark har brug for en kronikerpakke, der sikrer en samlet og forpligtende indsats for mennesker med demens og deres familier nu.

Senest opdateret d. 08. marts 2026
Støt os
Kalender
Se aktiviteter

Find alt fra korsang og gåture til foredrag og caféhygge. Se, hvad der sker nær dig.

Rekord for LI
Landsindsamling slår rekord

Over 2.000 indsamlere fik samlet 2,6 mio. kr. ind. Det er ny rekord og svarer til en stigning på ca. 18 % i forhold til 2023.

Foredrag
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få viden, råd og historier om livet med demens direkte i din indbakke. Vi sender løbende opdateringer om aktiviteter, støtte, forskning og fællesskaber – til dig, der vil gøre en forskel.

Vores liv med demens
Læs personlige beretninger om demens her
Nyheder
Partnerskabsaftale
25. juni 2026
Alzheimerforeningen har indgået partnerskabsaftale om nyt demensfællesskab i Glostrup Kommune
Alzheimerforeningen har indgået partnerskabsaftale om nyt demensfællesskab i Glostrup Kommune
Alzheimerforeningen er med, når hjernen har sit eget skib på årets Folkemøde
9. juni 2026
Alzheimerforeningen er med, når hjernen har sit eget skib på årets Folkemøde
På årets Folkemøde har hjernen sit eget skib, som Alzheimerforeningen søsætter i samarbejde med seks andre organisationer. Se det fulde program her.
Alzheimerforeningen sætter demens på dagsordenen til Folkemødet 2026
8. juni 2026
Alzheimerforeningen sætter demens på dagsordenen til Folkemødet 2026
Alzheimerforeningen sætter demens på dagsordenen til Folkemødet 2026
Læs alle nyheder her
Arrangementer
Torsdag d. 28. august
Kl. 13:00
Tøseklubben
7000 7000 Fredericia
Henvender sig til damer med en demenssygdom fra Fredericia. Her kan du møde ligesindede og blive en del af et fællesskab. Sammen planlægger vi, hvad der skal ske i tøseklubben. Det kunne for eksempel være: spille spil, quizze, gå en tur i naturen, tage på cafebesøg, udflugter, på biblioteket, bage, masser af hyggesnak og meget andet.
Mandag d. 01. december
Kl. 10:30
Kulturklubben for mennesker med demens
I Kulturklubben bliver du del af en gruppe, som samles til klubmøde hver tredje uge og får en fælles kulturoplevelse. I bliver modtaget i døren, og efter ca. en time med en rolig kulturoplevelse samles vi om en kop kaffe og en snak om det, vi har oplevet. Kulturklubben samarbejder med kulturinstitutioner i København, som alle har erfaringer med demensvenlige kulturoplevelser, og det er hos dem, klubmøderne finder sted. Hvem kan deltage? Du skal være bosiddende i Københavns Kommune for at deltage. Ledsagere må dog gerne komme fra andre kommuner. En demensdiagnose er ikke et krav for at deltage. Er du 65+ og oplever kognitive udfordringer, er du velkommen. Let, moderat eller svær demens? Det går vi ikke så meget op i. Det afgørende er, om du kan have glæde af at komme ud på museer og få en kulturoplevelse sammen med andre. Ledsager Alle deltagere skal have en ledsager med. Det behøver ikke at være den samme ledsager hver gang. Det kan være en ægtefælle, et voksent barn, en ven, en nabo eller en gammel kollega. Det kan også være en frivillig kulturven, som vi gerne vil hjælpe med at finde. Ledsageren skal kunne stå for jeres fælles transport til kulturinstitutionen. Vil du være frivillig kulturven? Vil du gerne påtage dig at ledsage et menneske med demens til kulturoplevelse og kaffe hver tredje uge? Vi kan hjælpe med at klæde dig på til opgaven og støtte dig undervejs, hvis noget er svært. Ring eller skriv og hør nærmere.
Se alle arrangementer
Fakta

Hver

3. time 
dør en dansker af en demenssygdom

 

400.000
lever med en demenspatient i familien

Giv et bidrag
Din støtte bidrager til et bedre liv med demens
Støt her
100,-
Støt med 100,-
150,-
Støt med 150,-
200,-
Støt med 200,-
Fakta

ca
90-100.000
lever med en demenssygdom

 

Hjælp os med at hjælpe