Omkring 150 deltog tirsdag den 17. februar i en politisk høring om nye indsatser og nye muligheder på demensområdet med et særligt fokus på behandlingsmuligheder inden for både farmakologi og psykosocial behandling.
Alzheimerforeningens direktør Mette Raun Fjordside åbnede formiddagen med at konstatere, at der findes forskellige dokumenterede behandlingsmuligheder på demensområdet. Der er en vigtig opgave til politikerne, der lige nu står med en chance for og forpligtelse til at sætte handling bag ordene fra statsministerens nytårstale om en national demensplan.
”Demens er den 4. hyppigste dødsårsag i Danmark. Og i dag på høringsdagen er der 24 danskere, der får konstateret demens. Vi lykkes desværre ikke med at opspore demens tidligt i Danmark. En tidlig diagnose er ellers afgørende for at iværksætte behandling og støtte, som vi ved, har en dokumenteret effekt. Demensområdet er i en rivende udvikling med nye diagnostiske muligheder, nye behandlingsformer og teknologiske muligheder. Nu kan I politikere sætte jer sammen og sætte handling bag ordene. I kan med en ny demensplan sætte ambitionsniveauet højt,” sagde Mette Raun Fjordside i sin introtale.
Fortælling fra patient og pårørende
Som et af de første punkter på programmet fortalte Lene og Kenneth om livet med demens –som pårørende og som patient.
"Jeg har 80 kasketter, der skal drejes hele tiden," sagde Lene om tiden som pårørende til Peter, der i ti år led af demens. Hun efterspørger hjælp, der ikke hele tiden er på bagkant, for man har ikke tid.
Kenneth fortalte, hvordan han først fik stress som diagnose, som efterfølgende blev ændret til vaskulær demens: "En tidlig diagnose betyder, at jeg selv kan være med til at tage beslutningerne."
Politikere er enige: Hurtigere udredning og bedre behandling
Senere indtog fire folketingsmedlemmer og Kristian Steen Frederiksen, overlæge og neurolog ved
Nationalt Videnscenter for Demens, scenen til en debat om den rette indsats til rette tid.
På tværs af partierne var der bred enighed om, at der er brug for hurtigere udredning og bedre behandling.
Kirsten Normann Andersen (SF) udtrykte et ønske om at omdøbe demensplanen til en demensbehandlingsplan, mens Christoffer Aagaard Melson (V) anerkendte, at vi skal gøre det bedre med hurtigere udredning og hurtigere tilbud.
Stinus Lindgren (RV) påpegede, at der skal være en plan, når man får en diagnose, og der skal være opfølgning. Jens Henrik Thulesen Dahl (DD) var optaget af langt tidligere udredning og påpegede samtidig, at der ikke er tilstrækkeligt med læger i almen praksis, når demensudredningen delvis overgår til lægerne den 1. januar 2027.
Alzheimerforeningen fortsætter for et højt ambitionsniveau
Meldingerne fra politikerne vakte glæde hos Alzheimerforeningens direktør, som understreger, at vi arbejder videre for at sikre bedre udredning og lige tilgang til behandling til mennesker med demens og ikke mindst støtte til alle pårørende.
”I løbet af hele høringen var der ingen, som forsvarede status quo. Jeg oplevede, at både forskere, politikere og organisationer er enige om, at vi skal forandre demensområdet og det, som vi tilbyder mennesker med demens og deres pårørende. Vi arbejder videre for et højt ambitionsniveau, bedre udredning og behandling og for en varig finansiering af demensområdet, fordi hjernesygdomme kan ikke håndteres med puljemidler som i dag,” siger Mette Raun Fjordside efter høringen.
Alzheimerforeningen var sammen med Ældre Sagen, Eli Lilly, BioArctic og Eisai arrangører af høringen.
