Menu

Forskeprisen 2020

Alzheimerforeningen og Alzheimer-forskningsfonden står bag de to priser á 300.000 kroner til forskere, der har gjort en ekstra indsats for demensområdet. I alt blev der uddelt priser og bevillinger til 2,4 mio. kr. Fonden giver penge til grundlæggende forskning i, hvorfor demenssygdomme opstår, hvordan demenssygdomme forebygges og forskning i nye metoder til behandling og pleje.

Begrundelserne for de to forskerpriser lød blandt andet:

Lektor og PhD i Human Molekylær Genetik på Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab ved Københavns Universitet, Kristine Freude:

Kristine Freude får Alzheimer-Forskningsfondens grundvidenskabelige pris 2020 for sin banebrydende forskning i neurodegenerative sygdomme ved brug af den nyeste viden inden for human stamcelleteknologi.

Sammen med sin forskergruppe, har Kristine Freude siden 2015 fremstillet adskillige nye stamcellebaserede modeller for Alzheimers sygdom og frontotemporal demens baseret på celler fra patienter. Freude har vist, at de sygdomsmekanismer, der ses ved specielle undertyper af frontotemporal demens, kan genskabes i hjerneceller lavet af stamceller der fremstilles ud fra hudceller fra patienter med Alzheimers sygdom. Forskningen giver mulighed for at få et unikt indblik i sygdomsmekanismerne generelt og i den enkelte patient. Perspektivet er, at den nye viden kan omsættes til udvikling af nye behandlinger.
Kristine Freude er desuden en meget produktiv forsker. Hun har blandt andet publiceret 50 peer-reviewed publikationer i internationale tidsskrifter og har siden 2018 været leder af konsortierne Neurostem og BrainStem.

- Jeg er rigtig beæret over at modtage forskerprisen. Det er meget sjældent at få en pris for sin personlige indsats, så jeg er meget taknemmelig for den anerkendelse som forsker, der følger med prisen.
Det motiverer mig til at arbejde endnu hårdere på at få noget meningsfuldt ud af projektet, der kan være med til at fremme forståelsen af demens og forskningen i demenssygdomme. I sidste ende er håbet, at forskningen kan bane vejen for nye typer af behandlinger af demens, hvilket der er et stort behov for,
 fortæller Kristine Freude.

Neuropsykolog og PhD  ved Nationalt Videnscenter for Demens og lektor i klinisk neuropsykologi ved Institut for psykologi ved Københavns Universitet, Asmus Vogel:

Asmus Vogel modtager Alzheimer-Forskningsfondens kliniske forskerpris 2020 for sit mangeårige forskningsarbejde inden for kognitive aspekter af demenssygdomme.
Hans forskningsinteresser fokuserer sig især omkring kognitiv dysfunktion, som kan bruges til at skabe bedre diagnostik og forståelse af neurodegenerative sygdomme - herunder er han i gang med en større undersøgelse af personer med Huntingtons sygdom. Han har 51 peer-reviewed publikationer i internationale tidsskrifter og har skrevet et utal af bogkapitler i danske lærebøger.

Som en del af forskningsledelsen på Nationalt Videnscenter for Demens har han været hovedvejleder for flere PhD-studerende, og han er derudover en højt skattet underviser blandt læger og psykologer på alle niveauer.

Asmus Vogel har derfor bragt den kliniske forskning i kognitiv dysfunktion et væsentligt skridt fremad og har samtidig formået at bringe sin viden videre til nye generationer af læger og psykologer, og på den måde været med til at sætte barren højt for kvaliteten i demensudredning og behandling i Danmark.

Jeg er først og fremmest super glad for den personlige anerkendelse, der er i at modtage en pris som denne. Men jeg er også virkelig glad for det fokus, der kommet på forskning i demens og hukommelsen. Da jeg startede for 20 år siden, var der stort set ingen forskning i hukommelse og den kognitive funktion – det virkede åbenlyst, at de kognitive processer bliver dårligere ved demens, og hvorfor så lave forskning i det? I dag er jeg meget stolt over vores resultater, som har haft en væsentlig praktisk betydning for, hvordan vi udreder og behandler mennesker med demens i Danmark, fortæller Asmus Vogel.

Det er 18. gang, at Alzheimer-forskningsfondens pris uddeles. Siden 2003 har Alzheimer-forskningsfonden uddelt midler for i alt 12.850.000 kr.

På dagen annoncerede Alzheimer-Forskningsfonden også fondens støtte til syv konkrete forskningsprojekter på 1,8 millioner kroner.

Støt os
Har vi ringet til dig?
Er du i tvivl om det er os der har ringet til dig?

Er du i tvivl om det er Alzheimerforeningen der har kontaktet dig, eller har du spørgsmål eller kommentarer til vores opkald eller sms, er du velkommen til at henvende dig på 39 40 04 88 eller sende os en mail: post@alzheimer.dk

Demensvenlige gåfællesskaber
Demensvenlige gåfællesskaber i samarbejde med DGI

Fysisk aktivitet i samvær med andre har stor betydning for mennesker med demens. Derfor har Alzheimerforeningen i samarbejde med DGI opstartet en række gåfællesskaber flere steder i landet. 

Bliv Demensven
Bliv Demensven og ræk hånden ud til personer med demens

En Demensven er en person, der har sagt ja til mere viden om demens. En Demensven rækker hånden frem, hvis han eller hun møder et menneske med demens – for eksempel i opgangen, i butikken, på arbejdspladsen eller der, hvor personen med demens måske er kommet på afveje eller har brug for hjælp.

Vores liv med demens
Læs personlige beretninger om demens her
Nyheder
Mødestedet bliver bevaret - Det kan vi takke lokale ildsjæle for
13. november 2023
Mødestedet bliver bevaret: Det kan vi takke lokale ildsjæle for
Lokale ildsjæle fra Alzheimerforeningen bryder med sparetendens.
Frivilligdagen 2023: Hvordan klæder vi vores frivillige bedst muligt på?
6. november 2023
Hvordan klæder vi vores frivillige bedst muligt på?
Lørdag 29. oktober blev foreningens frivillige hyldet ved den årlige Frivilligdag i Nyborg
Højere risiko for at udvikle demens blandt brugere af medicin mod mavesår
13. oktober 2023
Højere risiko for at udvikle demens blandt brugere af medicin mod mavesår
Ny dansk forskning viser en større risiko for at få en demenssygdom for personer, der har taget medicin mod mavesår og mavesyre. Der kan dog ikke udledes nogen årsagssammenhæng endnu.
Læs alle nyheder her
Arrangementer
Torsdag d. 30. november
Kl. 14:00
Demensvenlig sangeftermiddag
2200 Kbh N
De Gamles Bys Kirke på Nørrebro - torsdage 14 - 14.45
Torsdag d. 30. november
Kl. 17:00
Åben telefonrådgivning
4700 Næstved
Åben rådgivning pr telefon hver torsdag mellem 17-19 på 55 88 21 00 og tal med Næstved kommunes demens- og psykiatri-specialister.
Se alle arrangementer
Fakta

Hver

3. time 
dør en dansker af en demenssygdom

 

400.000
lever med en demenspatient i familien

Giv et bidrag
Din støtte bidrager til et bedre liv med demens
Støt her
100,-
Støt med 100,-
150,-
Støt med 150,-
200,-
Støt med 200,-
Fakta

ca
85-90.000
lever med en demenssygdom

 

Hjælp os med at hjælpe

Webshop
Forstå Demens - Bliv klog på demens
Forstå Demens - Bliv klog på demens
Køb og støt
ID armbånd fra Djuva - Model Beat
ID armbånd fra Djuva - Model Beat
Køb og støt
Ida demensdukke
Ida demensdukke
Køb og støt
Katten Billy - demenskat
Katten Billy - demenskat
Køb og støt
Handyman - Demensvenlige magnetiske puslespil
Handyman - Demensvenlige magnetiske puslespil
Køb og støt
Mulepose med små Demensven hjerter
Mulepose med små Demensven hjerter
Køb og støt
Demensven halskæde, armbånd og øreringe
Demensven halskæde, armbånd og øreringe
Køb og støt
Gennem sprækkerne
Gennem sprækkerne
Køb og støt
Nål med Demenssymbolet - til mennesker med demens
Nål med Demenssymbolet - til mennesker med demens
Køb og støt
Solsikkesnor – internationalt symbol på usynlige handicap
Solsikkesnor – internationalt symbol på usynlige handicap
Køb og støt
Idas morfar har en sygdom
Idas morfar har en sygdom
Køb og støt