Alzheimerforeningen har etableret et landsdækkende frivilligt bisidderkorps målrettet mennesker med demens og deres pårørende. Lige nu søger vi flere frivillige, som har lyst til at være med.
Som bisidder hos Alzheimerforeningen skal man have en demensfaglig baggrund og/eller personlig erfaring med demens. For at blive bisidder skal man gennemføre et to dages kursus, der skaber klarhed over bisidderens indsats. En bisidder skal nemlig ikke fungere som en slags advokat eller sagsbehandler, men derimod lytte og støtte op om at skabe konstruktiv dialog. Bisidderen tilknyttes et netværk, som giver rig mulighed for erfaringsudveksling og man kan altid få supervision via foreningens rådgivningstelefon Demenslinien.
Næste kursus afholdes i København 26.-27. maj 2020. Kurset er gratis og du får udgifter forbundet med billigst mulig transport dækket samt evt. udgifter til overnatning. Udgifter til transport forbundet med bisidderopgaver dækkes af Alzheimerforeningen efter statens lave takster for km-godtgørelse.
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte demensfaglig rådgiver Lone Rehder på Demenslinien på 58 50 58 50. Læs mere om bisidder-ordningen i Alzheimerforeningen her.
Er du interesseret i at være bisidder, så udfyld ansøgnings skemaet nedenfor: