Af Emilie Amstrup
Wienerbrødet går på rundtur blandt personerne ved bordene i den store havestue, der hører til Aktivitetshuset Olsbækken ved Hundige Strand. Nogle steder bliver det tjept sendt videre, ved andre af bordene er der mere nølen – det kræver nøje udvælgelse at finde det bedste stykke.
16 af de tilmeldte til årets Sommerdaghøjskole har en demenssygdom, og de resterende 10 deltagere er ægtefæller. De er alle taget til Greve for at møde eller gense andre, som også ved, hvordan det er at leve med en demenssygdom tæt på. Til at holde styr på tropperne er der 11 frivillige, som blandt andet gør klar til morgendagen, leder aktiviteterne og smører smørrebrød i lange baner.
De foregående dage har deltagerne i daghøjskolen sunget, danset, haft besøg af en psykolog og været på udflugt til Gerlev legepark, hvor der blev leget dåseskjul og andre gamle lege, som de fleste ikke har leget siden de var børn.
- Alt det vi laver, er på de demensramtes vilkår. Vi planlægger dagene efter deltagernes ønsker, og gentager de ting, som de virker glade for, siger Nency Joensen, der har været primus motor for planlægningen af dette og de seneste års sommerdaghøjskoler, og fremhæver:
- Vi arbejder meget med glæde. At blive glad er den følelse, man husker i kroppen.
Aktiviteter for alle
Da det sidste wienerbrød er spist og kaffen drukket, skal deltagerne på huskesti.
I grupper forlader de havestuen til fordel for solskinnet udenfor. Dagens aktivitet er en såkaldt Memorywalk – en huskesti, hvor de med sand og græs under fødderne, og i nogle tilfælde en rollator i hænderne, gennemgår de 10 advarselstegn på demens og quizzer om kap. Spørgsmålene er mange og emnerne ubegrænsede: Hvad betyder hippocampus? Hvilken byggestil er Roskilde domkirke? Hvilken musiker er kendt for sine særegne og farverige briller?
Og selvom svarene – søhest, blandet byggestil, Elton John - ofte falder både hurtigt og sikkert, er der især ét spørgsmål der volder problemer:
Hvad betyder det at have hovedet under armen?
Svarmulighederne til trods er det svært at komme frem til svaret. Netop at have problemer med at forstå ordsprog er ikke usædvanligt, når man er ramt af demens.
- Det har jeg aldrig hørt før, lyder det tænksomt fra en.
- Tænker man på moderne kunstnere i dag, ville det ikke undre, at det var navnet på en skulptur, pointerer Nency Joensen, og henviser til den ene svarmulighed.
Ved fælles hjælp når holdet frem til et svar og sætter kurs mod næste post.
Sommerdaghøjskolen giver glæde
Den første frokostanretning står klar på tallerkenerne, da deltagerne igen træder ind i skyggen.
- De kan altså noget, de damer i køkkenet, udbryder Susanne, der selv har demens, da hun ser de nydeligt foldede servietter på bordene.
- De gør det simpelthen til en fornøjelse at være her.
Da snapsen – både en iskold og en stuetempereret – bliver hældt op, bliver stemningen ikke dårligere. Der bliver skålet og sunget drikkeviser, og mens de næste rugbrødsmadder bliver langet ud, bydes deltagerne på endnu en skænk.
Desserten giver anledning til at diskutere de fire dage på højskolen.
- Det har været rigtig godt med skattejagten, er der en, der siger, og får dermed omdøbt ’huskestien’ for bestandigt:
- Det var dejligt at være i naturen og lære noget.
- Det er noget, man bliver glad af at tænke på, istemmer en anden.
Der er bred enighed om, at deltagerne meget gerne vil komme igen næste år – hvis altså der ikke bliver lavet for meget om i programmet:
- Jeg håber, at det bliver de samme slags dage næste år, lyder det fra en af deltagerne.
- Men hvis ikke det gør, får jeg jo alligevel svært ved at bevise det, konstaterer hun.
Synes du, at et højskoleophold lyder spændende, men bor ikke på Østsjælland? Så tag et kig på Alzheimerforeningens tilbud om Aktiv højskole for mennesker med demens.
