Foto: Jens Peter Madsen
- I situationen kan det være svært at se, om det gør en forskel – men nogle gange ringer en pårørende efterfølgende og fortæller, at efter jeg har været der, har deres far, ud af det blå, fortalt om, hvad han oplevede da han var barn, og snakket mere end sædvanligt.
Jens Peter Madsen er historiefortæller, og har i mange år turneret rundt i landet med sine erindringer. Han kan fortælle så livligt om duften af sin mors klejner, der kogte i palminen op til jul, at tilhørere pludselig fornemmer duften og travlheden i deres eget barndomshjem i december.
- Det er min oplevelse, at en fortælling som går tæt ind på mine egne erindringer, aktiverer noget hos dem. For eksempel fortalte jeg nogle beboere på et plejehjem om at bygge snehuler, og om smerten i mine frosne fingre, der begynder at få varmen. Og pludselig er der en, der reagerer – den fornemmelse af, at det gjorde ondt i fingerspidserne, gav hul til nogle erindringer, fortæller Jens Peter Madsen.
Del historier med dine kære
- Det aller bedste er, når pårørende eller personale hører mine historier, og får lyst til at fortælle deres egen, understreger han.
Jens Peter Madsen mener, at man som pårørende kan få meget ud af at fortælle historier til sine kære med demens. Han råder til, at man går på jagt i gemmerne og finder ting, som ens pårørende med demens har lavet eller talt om på et tidspunkt. For når man rører ved nogle ting, eller snuser til dem, kan det nogle gange vække nogle minder.
- Du kan ikke vide, hvad der kommer til at ske, men du kan bestemme dig for noget, som du vil give. Jeg tror meget på at fortælle om ting – kan du huske dengang, du lavede en kjole til mig? Åh, hvor var jeg glad for den, giver historiefortælleren som eksempel.
Det kan være ganske små erindringer man fortæller om – Jens Peter Madsen kan tydeligt huske hvordan hans bedstefars hånd så ud, da han var barn og bruge det til en historie. Og på samme måde kan man som pårørende bruge sine egne minder som udgangspunkt.
- Selvom ens kære måske næsten er borte, kan man stadig fortælle om, hvor glad man blev for noget hun engang sagde, eller en trøje hun strikkede. Så siger man – nu har jeg noget med, mor, som jeg gerne vil fortælle dig om. En historie er en gave, man kan give – og så kan det godt være, at modtageren lægger den til side, men det kan også være, at det giver noget.
Nogle af Jens Peter Madsens historier er frit tilgængelige online. Hans egen hjemmeside, hvor der ligger nogle, kan tilgås her, og på storybox.dk kan man lytte til historier fra ham og andre dygtige historiefortællere.
