Af Mette Tandrup Hansen, Nationalt Videnscenter for Demens
Der er forskel på, hvor stor betydning genetik har ved forskellige demenssygdomme. Nogle sygdomme er kun i sjældne tilfælde arvelige, mens andre ofte forekommer familiært. Endelig er der sjældne arvelige sygdomme, der kan medføre demens.
Genetisk rådgivning
Man kan blive henvist til genetisk rådgivning, hvis der er en kendt arvelig sygdom i familien eller, hvis der er en mistanke om arvelig sygdom i familien. Mistanken kan opstå, hvis der er flere familiemedlemmer i lige linje med samme symptombillede og/eller hvis demenssygdomme starter usædvanlig tidligt i en familie.
Demens kan godt ramme flere i en familie, uden at der er tale om en arvelig sygdom.
Ved genetisk rådgivning drøfter man sygdomsforløb og familiehistorien med en læge, og hvis det er muligt og relevant, kan man få tilbudt genetiske analyser (blodprøve).
Hvis der i familien er konstateret en arvelig demenssygdom og en specifik genændring, kan raske risikopersoner vælge at lade sig teste for familiens genændring efter grundig genetisk rådgivning.
Svær beslutning
Det er en stor og personlig beslutning, om man skal lade sig undersøge med en genetisk test eller ej. Hvordan vil man have det med at vide, at man måske vil udvikle en arvelig demenssygdom? Eller at vide, at ens børn kan have arvet sygdomsanlægget?
Nogle vælger at lade sig teste, fordi det fjerner noget af uvisheden - det giver mulighed for tidlig og sikker diagnose samt mulighed for at planlægge fremtiden og tage stilling til mulighederne ved familieplanlægning, herunder fosterdiagnostik og ægsortering.
Andre takker nej, blandt andet fordi de følelsesmæssige omkostninger kan være høje og vanskelige at forudse, ligesom at behandlingsmulighederne i de fleste tilfælde er meget begrænsede.
