Af Nille Kroun, Nationalt Videnscenter for Demens
Oskar McWilliam har arbejdet inden for neurologien, siden han blev færdig som læge i 2018. Hans særlige interesse er Lewy body demens.
- Patienter med Lewy body demens har mange problemer, og hvis vi skal blive bedre og hurtigere til at hjælpe dem, skal der mere fokus på sygdommen. Derfor er jeg glad for, at Alzheimer-forskningsfonden støtter op om studiet, fortæller han.
Der er to formål med projektet, som løber frem til sommeren 2025, fortæller Oskar McWilliam. Det ene er at forsøge at forbedre diagnostikken af de tidlige faser af Lewy body demens. Sygdommen skyldes ophobning af et protein (alfa-synuklein) i hjernen, der er foldet forkert, og som man også ser ved Parkinsons sygdom. Håbet er at kunne skelne mellem Lewy body demens og Alzheimers sygdom ved at måle det fejlfoldede protein. En del patienter med Alzheimers sygdom har det samme fejlfoldede protein, så forskningen vil også gøre os klogere på, om de har nogle af de samme symptomer, som patienter med Lewy body demens oplever.
Det andet formål med projektet er at undersøge, om mennesker med nedsat lugtesans har samme ophobning af det fejlfoldede protein. Nedsat lugtesans kan nemlig være tegn på Lewy body demens mange år før, sygdommen viser sig, og er formentligt et af de første symptomer. Det fejlfoldede protein starter muligvis med at hobe sig op i næsen eller tarmen, og derfor vil Oskar McWilliam se nærmere på, hvordan det spreder sig videre ud i kroppen. Desuden vil han teste biologiske materialer som spyt, blod, hud og afføring samt prøver fra næsen.
- Symptomerne på Lewy body demens starter tidligt, og udover nedsat lugtesans ser man fx også hård mave, søvnforstyrrelser, ændret farvesyn og stivhed i kroppen. Hvis vi ved, hvem der i fremtiden vil udvikle demens, kan vi muligvis hjælpe dem tidligere og bedre og forstå mekanismerne, der driver sygdommen. Projektet vil på sigt kunne bidrage til at forbedre diagnostikken, viden om og forhåbentligt behandlingsmulighederne for Lewy body demens. Det ultimative håb er, at vi i fremtiden vil kunne behandle folk og stoppe udviklingen af demens og Parkinsons sygdom, slutter Oskar McWilliam.
