Fokus på lighed i demensudredning 

I oktober modtog ph.d.-studerende Daniel Kjærgaard som en af tre forskere fra Nationalt Videnscenter for Demens en bevilling fra Alzheimer-forskningsfonden. Bevillingen på 200.000 kroner går til projektet ’Blodbaserede biomarkører og diversitet: BlooDiv’. 

Foto: Colourbox

Af Nationalt Videnscenter for Demens

Daniel Kjærgaard er neuropsykolog og har arbejdet med demensudredning og kognitiv genoptræning, inden han begyndte på sin ph.d. hos Nationalt Videnscenter for Demens. Han interesserer sig især for Alzheimers sygdom og lighed i sundhed. Med projektet ’Blodbaserede biomarkører og diversitet: BlooDiv’ kombinerer han denne interesse ved at undersøge mennesker med demenssygdomme, der har flere samtidige somatiske sygdomme, og hvor halvdelen af deltagerne er født uden for Danmark. 

- Ny teknologi gør det muligt at identificere proteiner relateret til Alzheimers sygdom i en simpel blodprøve. Desværre er teknologien baseret på studier, der ikke omfatter personer med minoritetsbaggrund og personer med multiple sygdomme. Der er derfor behov for at inkludere disse patienter i et nyt studie, som dels tager højde for eventuelle genetiske forskelle, alt efter hvor i verden man kommer fra, og dels tager højde for betydningen af somatiske sygdomme og deres indflydelse på fortolkningen af blodprøverne. Målet er at sikre lighed i demensudredningen, oplyser Daniel Kjærgaard.  

I projektet, som løber frem til sommeren 2026, skal der derfor laves nye analyser af blodprøver i en stor og alsidig patientgruppe. Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme skyldes ophobning af proteiner i hjernen, der skader nervecellerne, og disse proteiner kan identificeres i blodet. I projektet undersøger Daniel Kjærgaard proteiner, der er specifikt relateret til Alzheimers sygdom, men også proteiner, som mere uspecifikt kan afdække, om der er nogen form for skade i hjernen. Ved at justere for relevante faktorer, fx etnicitet og nedsat nyrefunktion, kan risikoen for fejldiagnoser mindskes. Forskningsprojektet vil derfor gøre os klogere på, hvilken information der er nødvendig for fortolkningen af blodprøverne.  

- Alzheimers sygdom kan være svær at identificere, især hos patienter med sproglige og kulturelle barrierer. Blodprøverne kan forbedre tidlige og præcise diagnoser, hvis vi kender de faktorer, der kan spille ind, når vi fortolker blodprøverne. Håbet er, at vi i fremtiden kan kombinere disse blodprøver med en behandling for Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme, inden patienterne får kognitive skader, fortæller Daniel Kjærgaard.