Af Malthe Graungaard Bech
I april blev et stort internationalt studie om genetikkens rolle i Alzheimers sygdom offentliggjort. Studiet blev udført af en række europæiske forskere, og en af dem var danske Ruth Frikke-Schmidt. Hun er professor på Københavns Universitet i klinisk biokemi med særligt fokus på hjertekarsygdom og demens, samt overlæge på Rigshospitalet. Ruth og hendes kollegaer bidrog med mere end 10.000 genundersøgelser og statistiske analyser som en del af det store studie.
Og grundlæggende bidrog studiet med flere positive resultater. Det viste blandt andet, at problemer i immunforsvaret udgør en risiko i udviklingen af Alzheimers sygdom, og at en bestemt type immunceller, der fungerer som ”affaldsopsamlere” er på spil ved Alzheimers sygdom. Derudover viste studiet, at måden celler i hjernen kommunikerer med hinanden, er involveret i sygdommen. Resultaterne kan bidrage til, at forskere og medicinalfirmaer fokuserer på de biologiske mekanismer, som de nyopdagede gen-områder er ansvarlige for, når der udvikles ny medicin. Et stærkt signal fra generne er som regel en vigtig indikation af, at den biologiske mekanisme er en direkte årsag til sygdommen. Derfor vil det være effektivt at målrette en ny behandling direkte mod disse biologiske mekanismer. Ruth Frikke-Schmidt understreger dog samtidig, at der er lang vej til, at en ny form for behandling er klar.
GEN-ANALYSER KAN HJÆLPE TIL AT VURDERE RISIKO OG DERMED MÅLRETTE FOREBYGGELSE
Selvom der vil gå lang tid før ny effektiv medicin er udviklet, kan vi begynde med tidligt at forebygge den del af demens, der kan forebygges med livsstilsændringer, og som aktuelt anslås til at være omkring 40 procent. Studiet giver forskerne mulighed for at kunne lave en vurdering af, hvor stor risiko man er i for at udvikle demens.
- Hvis vi bruger data til at give et estimat af hvem af os der har højest risiko, kan vi tidligt gå ind og effektivt forebygge med hjerne- og hjertesund livsstil hos lige præcis denne gruppe. De grupper med højest risiko, er også dem, der har størst gavn af tidlig intensiv forebyggelse, fortæller Ruth Frikke-Schmidt.
- Aktuelt gør vi slet ikke nok for at forebygge demenssygdomme tidligt, og da overvægt, diabetes, forhøjet blodtryk og rygning er fælles risikofaktorer for demens og hjertekarsygdomme, er der et kæmpe fælles forebyggelsespotentiale, pointerer Ruth Frikke-Schmidt.
LIVSSTIL OG DEMENS
- Man skal huske på, at 25 procent af alle over 85 år har en demensdiagnose. Så det er en meget hyppig sygdom i den aldersgruppe. Den sent indsættende demens er påvirket af både gener og almindelige risikofaktorer, såsom overvægt, rygning og forhøjet blodtryk. Risikofaktorerne kan man selv gøre noget ved og det er vigtigt at tænke over det så tidligt som muligt. Det vil være godt for ens helbred. Vær bevidst om din livsstil. Ikke noget ekstremt. Følg de nationale kostråd, lev et aktivt fysisk liv og brug sund fornuft, siger hun.
