Der hersker stadig en del forvirring, om hvad forskellen på Alzheimers sygdom og demens er. Nogle tror, at det er det samme og sidestiller begreberne.
Demens er betegnelsen på det symptom, der kommer til udtryk i en demenssygdom, lidt ligesom feber kan være symptomet på en infektionssygdom.
Alzheimers sygdom er en demenssygdom. Men der er også andre sygdomme, som karakteriseres som demenssygdomme.
Én måde at illustrere det på, er at se demens som en slags paraply, hvorunder Alzheimers sygdom og en række andre hjernesygdomme, som leder til svækkelse af mentale funktioner og demens, er.
200 forskellige sygdomme
Der er mange forskellige sygdomme – faktisk omkring 200 – der kan ledsages af demens eller kognitive forstyrrelser i hjernen. Alzheimers sygdom er langt den hyppigste og bedst kendte demenssygdom. Derfor er det ofte den, der bliver fremhævet, når man taler om demens. Men der findes altså også mange andre sygdomme, der kan være årsag til demens.
De sygdomme, der kan medføre demens, kan inddeles efter typen af sygdommen: Alzheimers sygdom, Vaskulær demens, Lewy Body demens, Frontotemporoal demens (også kaldet frontallapdemens). Der også blandingstyper og andre demenssygdomstyper.
Sygdommene kan være vidt forskellige og komme til udtryk på mange måder, men fælles for dem alle er, at de rammer de mentale færdigheder.
Læs mere om forskellige demenssygdomme her >>
Demens skyldes ikke alder
Risikoen for at udvikle en demenssygdom stiger med alderen, men det er en myte, at demens er en naturlig følge af at blive ældre. Demens skyldes altid sygdom i hjernen. Kun få af de sygdomme, der giver symptomer på demens, kan helbredes. Men flere af sygdommene kan behandles i større eller mindre grad. Derfor er det vigtigt at få afklaret præcist, hvilken sygdom, der har udløst demensen, og få lagt en plan for behandlingen. Har man eksempelvis vaskulær demens, der kan skyldes blodpropper i hjernen, vil man typisk sammensætte en behandling, der forebygger, at der dannes flere blodpropper.
Alzheimers sygdom
Den mest hyppige årsag til demens. Alzheimers sygdom viser sig ved hukommelsesbesvær og problemer med at finde ord. Det er især korttidshukommelsen, der bliver dårlig. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, sker der også ændringer i følelsesliv, temperament og personlighed. Årsagerne til Alzheimers kendes ikke. Men forskerne kan beskrive nogle af de forandringer, der sker i hjernen: skadelig ophobning af et proteinstof både mellem hjernecellerne (beta-amyloide plakker) og inde i selve hjernecellerne (tau sammenfiltringer). Der findes også blandingsformer mellem Alzheimers sygdom og andre demensformer - især vaskulær demens.
Læs mere om Alzheimers sygdom her >>
Vaskulær demens
Vaskulær demens er forårsaget af sygdom i hjernens blodkar, for eksempel som følge af forkalkning. Vaskulær demens kan opstå både som følge af blodpropper, blødning(er) eller iltmangel i hjernen. Symptomerne er forskellige og afhænger af hvilke områder af hjernen, der er påvirkede. Der er ofte tale om symptomer, der skyldes skader på hjernens dybe strukturer. Det viser sig ved, at ens tænkeevne bliver langsommere, at man bliver mere apatisk og får koncentrationsproblemer. Ved vaskulær demens har man ofte depressive symptomer, og ligesom ved Alzheimers sygdom, rammes man typisk også på korttidshukommelsen. Vaskulær demens kan ikke helbredes, men lægen kan ordinere blodtryksregulerende, blodfortyndende eller kolesterolsænkende medicin, der kan bremse sygdommens udvikling.
Læs mere om vaskulær demens her >>
Lewy body demens
Er en hjernesygdom, der udvikles langsomt og gradvist. Den begynder ofte med ændringer i opmærksomhed eller vågenhed, og der kan komme kortere eller længere episoder, hvor personen virker fjern, uklar eller forvirret. Tilstanden kan dog veksle fra dag til dag og fra time til time. Foruden demens kan Lewy Body medføre Parkinson-lignende symptomer som langsomme bevægelser, muskelstivhed eller rysten, og tre ud af fire patienter bliver dårligere til at gå. Man kender ikke årsagen til Lewy body, men man har observeret, at der foregår en skadelig ophobning af proteiner i kugleformede dannelser i hjernen kaldet Lewy bodies.
Læs mere om Lewy body her >>
Frontotemporal demens
Frontotemporal demens kaldes også frontallapsdemens (ofte forkortet FTD) og er betegnelsen for en gruppe hjernesygdomme, der påvirker pandelapperne og den forreste del af tindingelapperne. Sygdommene medfører ofte store forandringer i personligheden med adfærdsforstyrrelser, evnen til at tale (afasi) og psykiatriske symptomer. Sygdommen betyder at hæmninger og situationsfornemmelsen efterhånden forsvinder, og at den demensramte får en impulsiv og uovervejet adfærd. Man kan tale lidt om, at patienten mister sin ”Emma Gad”. Modsat Alzheimers sygdom er hukommelsen ofte relativt god langt hen i sygdomsforløbet. Frontotemporal demens kan ikke helbredes, og der er ingen lægemidler, der bremser sygdomsforløbet. Men det er meget vigtigt, at patient og pårørende tidligt får den rette rådgivning og støtte.
Læs mere om Frontotemporal demens her >>
Parkinson med demens
Parkinsons sygdom er en uhelbredelig neurodegenerativ sygdom, der især er karakteriseret ved bevægeforstyrrelser som rysten, stivhed, langsomme bevægelser og usikker balance. Sygdommen kan desuden medføre kognitive funktionsforstyrrelser og demens. Forekomsten af demens ved Parkinsons sygdom stiger, jo længere man kommer hen i forløbet. Demens ved Parkinsons sygdom udvikles gradvist og snigende og forudgås af mere afgrænsede forstyrrelser af de kognitive funktioner. Demens ved Parkinsons sygdom overlapper med Lewy body demens - både hvad angår symptomer og sygdomsmekanismer.
Andre demenssygdomme
Af de mere sjældne demenssygdomme er blandt andre alkoholrelateret demens. Demens forårsaget af alkoholmisbrug udgør ikke nogen veldefineret sygdomstilstand. Og det er usikkert om det er alkohol i sig selv, der har en varig skadelig effekt på hjernen, eller om skadevirkningen skyldes den usunde livsstil, der ofte er knyttet til alkoholmisbrug. En anden er HIV-associeret demens, der omfatter en del HIV-positive patienter, som udvikler demens. Derudover er den arvelige Huntingtons Sygdom ofte ledsaget af demens i de sene stadier.
Læs mere om andre demenssygdommeher >>
HAR DU MISTANKE OM DEMENS?
Hvis du mistænker, at du eller en du kender har en demenssygdom, er første skridt mod en afklaring at tale med en praktiserende læge om bekymringerne.
Da mere end 200 forskellige sygdomme kan føre til demens, og nogle sygdomme kan give symptomer, der ligner demens – f.eks. en ubehandlet depression, stress eller B12-vitaminmangel – er det vigtigt at få afklaret årsagen til symptomerne, og at en eventuel behandling sættes i gang hurtigt.
Mange demenssygdomme kan behandles, så symptomerne mindskes. Jo tidligere en diagnose stilles, jo tidligere kan behandlingen begynde, hvilket kan forbedre prognosen for sygdomsforløbet med demens.
Kontakt til Alzheimerforeningens rådgivning og få hjælp
Hos Alzheimerforeningens rådgivning, Demenslinien, sidder en række kompetence fagpersoner med stor erfaring inden for demensområdet klar til at svare på dine spørgsmål.
De kan også hjælpe dig, hvis du har mistanke omkring demenssygdom.
Du kan gratis ringe eller skrive til vores rådgivning. Læs mere om Alzheimerforeningens rådgivning på www.demenslinien.dk.
Alzheimerforeningen får ingen faste statstilskud eller faste tilskud fra kommunerne. Vi kan kun stille vores rådgivning gratis til rådighed på baggrund af medlems- og støttebidrag.
