Menu

Hvad er forskellen på demens og Alzheimers

Alzheimer er en kompleks hjernesygdom, der leder til demens. Men også andre hjernesygdomme fører til en tilstand af demens og kan dermed kaldes for demenssygdomme.

 

Der hersker stadig en del forvirring, om hvad forskellen på Alzheimers sygdom og demens er. Nogle tror, at det er det samme og sidestiller begreberne. 

Demens er betegnelsen på det symptom, der kommer til udtryk i en demenssygdom, lidt ligesom feber kan være symptomet på en infektionssygdom.

Alzheimers sygdom er en demenssygdom. Men der er også andre sygdomme, som karakteriseres som demenssygdomme.

Én måde at illustrere det på, er at se demens som en slags paraply, hvorunder Alzheimers sygdom og en række andre hjernesygdomme, som leder til svækkelse af mentale funktioner og demens, er. 

forskellen på fordelingen af sygdomme i spektret af demens og alzheimers er værd at bemærke

200 forskellige sygdomme

Der er mange forskellige sygdomme – faktisk omkring 200 – der kan ledsages af demens eller kognitive forstyrrelser i hjernen. Alzheimers sygdom er langt den hyppigste og bedst kendte demenssygdom. Derfor er det ofte den, der bliver fremhævet, når man taler om demens. Men der findes altså også mange andre sygdomme, der kan være årsag til demens.

De sygdomme, der kan medføre demens, kan inddeles efter typen af sygdommen: Alzheimers sygdom, Vaskulær demens, Lewy Body demens, Frontotemporoal demens (også kaldet frontallapdemens). Der også blandingstyper og andre demenssygdomstyper. 

Sygdommene kan være vidt forskellige og komme til udtryk på mange måder, men fælles for dem alle er, at de rammer de mentale færdigheder.

Læs mere om forskellige demenssygdomme her >>

 

Demens skyldes ikke alder

Risikoen for at udvikle en demenssygdom stiger med alderen, men det er en myte, at demens er en naturlig følge af at blive ældre. Demens skyldes altid sygdom i hjernen. Kun få af de sygdomme, der giver symptomer på demens, kan helbredes. Men flere af sygdommene kan behandles i større eller mindre grad. Derfor er det vigtigt at få afklaret præcist, hvilken sygdom, der har udløst demensen, og få lagt en plan for behandlingen. Har man eksempelvis vaskulær demens, der kan skyldes blodpropper i hjernen, vil man typisk sammensætte en behandling, der forebygger, at der dannes flere blodpropper. 

 

Alzheimers sygdom

Den mest hyppige årsag til demens. Alzheimers sygdom viser sig ved hukommelsesbesvær og problemer med at finde ord. Det er især korttidshukommelsen, der bliver dårlig. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, sker der også ændringer i følelsesliv, temperament og personlighed. Årsagerne til Alzheimers kendes ikke. Men forskerne kan beskrive nogle af de forandringer, der sker i hjernen: skadelig ophobning af et proteinstof både mellem hjernecellerne (beta-amyloide plakker) og inde i selve hjernecellerne (tau sammenfiltringer). Der findes også blandingsformer mellem Alzheimers sygdom og andre demensformer - især vaskulær demens.
Læs mere om Alzheimers sygdom her >>

 

Vaskulær demens

Vaskulær demens er forårsaget af sygdom i hjernens blodkar, for eksempel som følge af forkalkning. Vaskulær demens kan opstå både som følge af blodpropper, blødning(er) eller iltmangel i hjernen. Symptomerne er forskellige og afhænger af hvilke områder af hjernen, der er påvirkede. Der er ofte tale om symptomer, der skyldes skader på hjernens dybe strukturer. Det viser sig ved, at ens tænkeevne bliver langsommere, at man bliver mere apatisk og får koncentrationsproblemer. Ved vaskulær demens har man ofte depressive symptomer, og ligesom ved Alzheimers sygdom, rammes man typisk også på korttidshukommelsen. Vaskulær demens kan ikke helbredes, men lægen kan ordinere blodtryksregulerende, blodfortyndende eller kolesterolsænkende medicin, der kan bremse sygdommens udvikling.
Læs mere om vaskulær demens her >>

 

Lewy body demens

Er en hjernesygdom, der udvikles langsomt og gradvist. Den begynder ofte med ændringer i opmærksomhed eller vågenhed, og der kan komme kortere eller længere episoder, hvor personen virker fjern, uklar eller forvirret. Tilstanden kan dog veksle fra dag til dag og fra time til time. Foruden demens kan Lewy Body medføre Parkinson-lignende symptomer som langsomme bevægelser, muskelstivhed eller rysten, og tre ud af fire patienter bliver dårligere til at gå. Man kender ikke årsagen til Lewy body, men man har observeret, at der foregår en skadelig ophobning af proteiner i kugleformede dannelser i hjernen kaldet Lewy bodies.
Læs mere om Lewy body her >>

 

Frontotemporal demens

Frontotemporal demens kaldes også frontallapsdemens (ofte forkortet FTD) og er betegnelsen for en gruppe hjernesygdomme, der påvirker pandelapperne og den forreste del af tindingelapperne. Sygdommene medfører ofte store forandringer i personligheden med adfærdsforstyrrelser, evnen til at tale (afasi) og psykiatriske symptomer. Sygdommen betyder at hæmninger og situationsfornemmelsen efterhånden forsvinder, og at den demensramte får en impulsiv og uovervejet adfærd. Man kan tale lidt om, at patienten mister sin ”Emma Gad”. Modsat Alzheimers sygdom er hukommelsen ofte relativt god langt hen i sygdomsforløbet. Frontotemporal demens kan ikke helbredes, og der er ingen lægemidler, der bremser sygdomsforløbet. Men det er meget vigtigt, at patient og pårørende tidligt får den rette rådgivning og støtte.
Læs mere om Frontotemporal demens her >>

 

Parkinson med demens

Parkinsons sygdom er en uhelbredelig neurodegenerativ sygdom, der især er karakteriseret ved bevægeforstyrrelser som rysten, stivhed, langsomme bevægelser og usikker balance. Sygdommen kan desuden medføre kognitive funktionsforstyrrelser og demens. Forekomsten af demens ved Parkinsons sygdom stiger, jo længere man kommer hen i forløbet. Demens ved Parkinsons sygdom udvikles gradvist og snigende og forudgås af mere afgrænsede forstyrrelser af de kognitive funktioner. Demens ved Parkinsons sygdom overlapper med Lewy body demens - både hvad angår symptomer og sygdomsmekanismer.

 

Andre demenssygdomme

Af de mere sjældne demenssygdomme er blandt andre alkoholrelateret demens. Demens forårsaget af alkoholmisbrug udgør ikke nogen veldefineret sygdomstilstand. Og det er usikkert om det er alkohol i sig selv, der har en varig skadelig effekt på hjernen, eller om skadevirkningen skyldes den usunde livsstil, der ofte er knyttet til alkoholmisbrug. En anden er HIV-associeret demens, der omfatter en del HIV-positive patienter, som udvikler demens. Derudover er den arvelige Huntingtons Sygdom ofte ledsaget af demens i de sene stadier.
Læs mere om andre demenssygdommeher >>

 


HAR DU MISTANKE OM DEMENS? 

Hvis du mistænker, at du eller en du kender har en demenssygdom, er første skridt mod en afklaring at tale med en praktiserende læge om bekymringerne.

Da mere end 200 forskellige sygdomme kan føre til demens, og nogle sygdomme kan give symptomer, der ligner demens – f.eks. en ubehandlet depression, stress eller B12-vitaminmangel – er det vigtigt at få afklaret årsagen til symptomerne, og at en eventuel behandling sættes i gang hurtigt. 

Mange demenssygdomme kan behandles, så symptomerne mindskes. Jo tidligere en diagnose stilles, jo tidligere kan behandlingen begynde, hvilket kan forbedre prognosen for sygdomsforløbet med demens.

 

Kontakt til Alzheimerforeningens rådgivning og få hjælp

Hos Alzheimerforeningens rådgivning, Demenslinien, sidder en række kompetence fagpersoner med stor erfaring inden for demensområdet klar til at svare på dine spørgsmål.

De kan også hjælpe dig, hvis du har mistanke omkring demenssygdom. 

Du kan gratis ringe eller skrive til vores rådgivning. Læs mere om Alzheimerforeningens rådgivning på www.demenslinien.dk.

 


 

Alzheimerforeningen får ingen faste statstilskud eller faste tilskud fra kommunerne. Vi kan kun stille vores rådgivning gratis til rådighed på baggrund af medlems- og støttebidrag.

Senest opdateret d. 21. marts 2023
Støt os
Kalender
Se aktiviteter

Find alt fra korsang og gåture til foredrag og caféhygge. Se, hvad der sker nær dig.

Rekord for LI
Landsindsamling slår rekord

Over 2.000 indsamlere fik samlet 2,6 mio. kr. ind. Det er ny rekord og svarer til en stigning på ca. 18 % i forhold til 2023.

Foredrag
Onlineforedrag i efteråret

Kom med til foredrag om demens og hjernesundhed med landets førende eksperter.

Vores liv med demens
Læs personlige beretninger om demens her
Nyheder
Alzheimer-forskningsfonden har uddelt priser for 2,6 mio. kroner
3. oktober 2024
Alzheimer-forskningsfonden har uddelt priser for 2,6 mio. kroner
To forskere fik Alzheimer-forskningsfondens pris overrakt af H.K.H. Prinsesse Benedikte.
Landsindsamling sætter rekord med 2,6 mio. kr.
25. september 2024
Landsindsamling sætter rekord med 2,6 mio. kr.
2,6 mio. kr. er ny rekord og svarer til en stigning på 18 % i forhold til 2023.
Ældrelovens succes står og falder med bindende, nationale krav til demensindsatsen
19. september 2024
Ældrelovens succes står og falder med bindende, nationale krav til demensindsatsen
Ældreloven har været længe undervejs og Alzheimerforeningen har afgivet høringssvar.
Læs alle nyheder her
Arrangementer
Mandag d. 07. oktober
Kl. 09:30
Kursus i ledelse af demenskor - København
1699 København V
Dette kursus henvender sig til dig, der ønsker viden og redskaber til at målrette og tilpasse korsang til mennesker med demens. Kursusdeltagerne får viden om demenssygdomme og indsigt i brugen af sang blandt målgruppen for herved at kunne etablere og lede demenskor og/eller demensvenlige kor. Kurset består af teori og praktiske øvelser, og undervisningen varetages af erfarne musikterapeuter. Tidspunkt: Mandag 7. oktober og mandag 28. oktober kl. 9.30-12.30 m. drop-in-morgenmad fra kl. 9.00.
Tirsdag d. 22. oktober
Kl. 08:30
"Få overskud i hverdagen med demens" 5 - dages kursus for pårørende og omsorgspersoner
4300 Holbæk
Du inviteres til et unikt 5-dages kursus, designet specielt til dig som er pårørende eller omsorgsperson. Du som ønsker at skabe en tryg og støttende hverdag for dig selv og din nære med demens. Hvad vil du få med dig hjem? En dybere forståelse af sygdommen demens og hvordan demensen påvirker både den demensramte og dig. Praktiske værktøjer til at håndtere dit hverdagsliv med demens. Evnen til at anvende O sense® metoden for at forbedre din og din næres overskud og livskvalitet. Øget emotionel støtte og overskud gennem O Sense® og hverdagsfaglig viden om demens. En personlig udviklingsplan som du kan bruge med det samme i dit liv med demensen. Kurset strækker sig over 6 uger på følgende datoer. tirsdag 22 oktober 2024 torsdag 31. oktober 2024 tirsdag 12. november 2024 mandag 18. november 2024 torsdag 28. november 2024
Se alle arrangementer
Fakta

Hver

3. time 
dør en dansker af en demenssygdom

 

400.000
lever med en demenspatient i familien

Giv et bidrag
Din støtte bidrager til et bedre liv med demens
Støt her
100,-
Støt med 100,-
150,-
Støt med 150,-
200,-
Støt med 200,-
Fakta

ca
90-100.000
lever med en demenssygdom

 

Hjælp os med at hjælpe

Webshop
Forstå Demens - Bliv klog på demens
Forstå Demens - Bliv klog på demens
Køb og støt
Lev med demens - gratis bog
Lev med demens - gratis bog
Køb og støt
Et kit med det nationale demenssymbol
Et kit med det nationale demenssymbol
Køb og støt
Pin med nål-lukning med Demenssymbolet
Pin med nål-lukning med Demenssymbolet
Køb og støt
Solsikkesnor – internationalt symbol på usynlige handicap
Solsikkesnor – internationalt symbol på usynlige handicap
Køb og støt
Pin med magnet-lukning med Demenssymbolet
Pin med magnet-lukning med Demenssymbolet
Køb og støt