Af Rebekka Falsing Strangholt.
Til december er der nyt om forsøg med medicin, der forhåbentlig kan bremse eller helbrede Alzheimers sygdom. Her forventes de foreløbige resultater af to lægemiddelforsøg at blive offentliggjort. Det er leder af Klinisk Forskningsenhed på Nationalt Videnscenter for Demens, Kristian Steen Frederiksen, spændt på:
- Jeg glæder mig til at læse resultaterne. Er de positive, står vi i en helt ny situation. Belært af tidligere tiders skuffende resultater har han dog flere forbehold, men hvis det viser sig, at der er gode resultater af forsøgene, er han optimistisk.
- Det er ikke utænkeligt, at vi kan have medicinen i Danmark om et til halvandet år, siger han. Begge lægemiddeltyper fungerer lige som det eksisterende lægemiddel Aduhelm ved at fjerne proteinstoffet beta-amyloid fra hjernen. Ophobningen af beta-amyloid i hjernen er en af de centrale kendetegn for Alzheimers sygdom, og derfor er der mange forskere som håber, at man ved at fjerne proteinstoffet kan bremse sygdomsudviklingen.
GODKENDT – MEN VIRKER DET?
Et år efter den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, godkendte medicinen Aduhelm, er vi stadig ikke blevet meget klogere på, om det virker, siger Kristian Steen Frederiksen:
- Aduhelm bliver brugt, der bliver høstet erfaringer, og klinikerne fortsætter med at udvikle retningslinjerne for, hvordan man bedst muligt kan bruge det. Men vi venter stadig på nok data til endegyldigt at kunne sige, om det virker eller ej, eller om der er for mange bivirkninger til, at man
skal bruge det. En af udfordringerne ved lægemidlet er nemlig, at 40 procent af dem, der får Aduhelm, får bivirkninger. Bivirkningerne er hovedsageligt blødninger og hævelser af hjernen.
- Det lyder selvfølgelig voldsomt, og det er det egentlig også, men det er ikke alle 40 procent, som har symptomer. De fleste af bivirkningerne bliver opdaget i de regelmæssige hjernescanninger, som modtagerne af medicinen får, siger Kristian Steen Frederiksen
EN VACCINE MOD ALZHEIMER
Hvis det til december viser sig, at det ikke bremser eller kurerer sygdommen at fjerne proteinstoffet beta-amyloid, bliver vi sat et stort skridt tilbage, men dog ikke helt til nul.
- Der er andre lægemiddelforsøg i gang, som ikke har med beta-amyloid at gøre, men eksempelvis forsøger at fjerne proteinet tau fra hjernen, som også ophober sig ved Alzheimers sygdom, men disse studier er ikke lige så langt, siger Kristian Steen Frederiksen.
- Der er desuden forsøg med vacciner, der virker lidt á la de vacciner, vi får i dag mod fx virus, hvor man får kroppens eget immunsystem til at dræbe virus. På samme måde vil en vaccine mod Alzheimer gå ind og programmere kroppen til selv at bekæmpe ophobningen af beta-amyloid i hjernen. Selvom der fortsat er meget vi ikke ved, så er konklusionen, at der bliver kæmpet for at finde en kur mod Alzheimers. Til december ved vi forhåbentlig, hvor tæt vi egentlig er på, slutter Kristian Steen Frederiksen.
