Ikke-medicinsk behandling af demens

Af Nationalt Videnscenter for Demens

Når man får en demenssygdom, er det vigtigt, at man får den rette støtte til at holde fast i alle de sociale og fysiske aktiviteter, der er meningsfulde for én. Det er alt sammen med til at holde hjernen i gang.

Derudover viser forskning, at visse psykosociale og fysiske indsatser kan være med til at øge livskvaliteten, forbedre kognitionen og forebygge unødig forværring af sygdommen. Begrebet psykosociale indsatser dækker over indsatser, der kan støtte, vedligeholde eller forbedre den kognitive funktion, trivsel og livskvalitet.

Det er individuelt, hvilke indsatser man kan have gavn af, for det afhænger af behov, hvilken sygdom man har, sygdomsstadie, og hvad man oplever som meningsgivende.

Fagpersoner kan, eventuelt i samarbejde med frivillige, bidrage med disse indsatser i forbindelse med et sygdomsforløb. Indsatserne bør indgå som en vigtig del af behandlingen og gå hånd i hånd med en eventuel medicinsk behandling.

De mest veldokumenterede indsatser ligger inden for det fysiske, kognitive og sociale område.

Fysisk træning

Fysisk træning er en veldokumenteret og vigtig del af behandlingen af demens i alle stadier. Forskning viser, at fysisk træning påvirker hjernen positivt, fx i form af forbedret mentalt tempo, opmærksomhed, overblik og humør.

I det tidlige til moderate stadie af en demenssygdom er det godt at træne med moderat til høj intensitet og fokusere på både kondition, styrke og balance. I det senere stadie er det godt at fokusere på styrke og balance og at gøre fysisk aktivitet til en del af hverdagen.

For mange kan det være godt at kombinere fysisk træning med Kognitiv stimulationsterapi.

Kognitiv stimulationsterapi

Den mest veldokumenterede psykosociale indsats er Kognitiv stimulationsterapi (CST), som er en struktureret metode til mennesker med let til moderat demens. Metoden består af forskellige gruppeaktiviteter og -samtaler, der tilsammen stimulerer forskellige områder i hjernen, sætter gang i associationer, nye idéer og styrker den enkeltes deltagelse i gruppen.

Forskning viser, at deltagelse i et CST-gruppeforløb kan forbedre eller vedligeholde forskellige funktioner for en periode, fx sprog, hukommelse og koncentration. Forskning viser desuden, at et CST-gruppeforløb påvirker livskvalitet og humør positivt, og at det gør en forskel at føle, at man gør noget godt for sit sygdomsforløb.

Sociale fællesskaber

At være en del af sociale fællesskaber har afgørende betydning for trivsel og livskvalitet, men det kan være en udfordring at fastholde sit sociale liv, når man får en demenssygdom. Der sker nemlig ofte det, at man tidligt i sygdomsforløbet trækker sig eller har behov for at finde nye fællesskaber, som er tilpasset et liv med demens.

For nogle mennesker med let til moderat demens kan det være gavnligt at deltage i en samtalegruppe, hvor man får mulighed for at tale med andre i samme situation og udveksle erfaringer. Det kan være med til at forebygge ensomhed, og undersøgelser viser, at det kan give håb og mod på at leve et godt liv med demenssygdommen.

Musikterapi

Musik og sang har stor betydning for mange mennesker, og både glæden og evnen til at deltage i musik- og sangaktiviteter er ofte velbevaret langt hen i sygdomsforløbet. Musik og sang kan understøtte den enkeltes ressourcer, identitet og skabe samhørighed og fællesskab.

Musikterapi er en veldokumenteret indsats, der kan anvendes som en del af behandlingen. Fx kan musikterapi skabe positive interaktioner, kontakt og kommunikation og være med til at regulere følelser og adfærd. Musikterapi kan være en god metode til at skabe kontakt og kommunikation med mennesker med svær demens, hvor sproget er meget påvirket.

Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvilke muligheder der er for sociale fællesskaber, fysisk træning og psykosociale indsatser.