Har du en tætpakket kalender med mange sociale aftaler? Og gode venner, du både kan tale og grine med?
Så bliv du endelig ved med det.
Forskerne er nemlig enige om, at en af de måder, vi bedst kan stimulere hjernen på, er ved at være sammen med andre mennesker. Det kræver konstant opmærksomhed, fleksibilitet og tænkeevne at kommunikere, og på den måde træner vi vores kognitive evner.
Nu tyder det også på, at et rigt socialt liv kan være med til at forebygge demens senere i livet - ligesom ensomhed lader til at have den modsatte effekt.
I en undersøgelse fra 2016 fandt forskerne frem til, at ensomhed er forbundet med ca. 58% øget risiko for senere i livet at udvikle demens.
Det skriver Nationalt Videnscenter for Demens.
’Omvendt kausalitet’
Oplevelsen af ensomhed er altså på langt sigt forbundet med en markant højere risiko for at udvikle demens. Omvendt er et stærkt socialt engagement forbundet med en mindsket risiko for demens.
Det er forskerne enige i.
Til gengæld er det vanskeligt at sige med sikkerhed, hvad der er årsag, og hvad der er virkning, når man ser på sammenhængen mellem ensomhed og demens.
Det er nærliggende at tro, at fx oplevelse af ensomhed udgør en risikofaktor for demens, hvorimod en høj grad af socialt engagement udgør en beskyttende faktor.
Her får du 7 hjernesunde råd til at forebygge risikoen for demens
Det er dog svært helt at udelukke, at sammenhængen kan gå den modsatte vej: altså at diskrete symptomer på demens kan bidrage til, at man trækker sig socialt, og dermed oplever sig ensom.
Det fænomen kalder forskerne for ’omvendt kausalitet’.
Tre forklaringer
Forskerne peger på tre forklaringsmodeller for sammenhængen mellem oplevelsen af ensomhed og risikoen for demens:
For det første kan der være en biologisk mekanisme i spil. Ensomhed er knyttet til oplevelse af stress og forhøjede niveauer af kortisol (en slags stresshormon) og et forstærket cytokinrespons (aktivering af immunforsvaret), hvilket kan bidrage til inflammatoriske processer i kroppen. Det ’slider’ populært sagt på hjernecellerne at føle sig ensom.
For det andet kan ensomhed for nogle menneskers vedkommende bidrage til en mere usund livsstil, hvor de fx er mindre fysisk aktive eller har et højere tobaksforbrug. Det øger risikoen for fx hjertekarsygdomme, hvilket er en kendt risikofaktor for demens.
Læs mere om sammenhængen mellem demens og hjertekarsygdomme
En tredje forklaringsmodel peger i retning af, at dårlig psykisk trivsel øger risikoen for fx depression, der ligeledes er kendt som en risikofaktor for demens.
Har man demens eller er man pårørende til et menneske med demens, har man fem til seks gange så stor risiko for at blive ensom sammenlignet med andre.
Læs også om Danmarks første strategi mod ensomhed, som Alzheimerforeningen har været med til at udforme.
