Lewy body demens: Forstå sygdommen og dens udfordringer 

Lewy body demens (LBD) er en sygdom i hjernen. Man kender ikke årsagen til sygdommen, der blandt andet kan komme til udtryk ved forstyrrelser i opmærksomhed, søvn og bevægelser samt synshallucinationer. 

Foto: Colourbox

Af Nationalt Videnscenter for Demens

 

På hjernescanninger af patienter med LBD kan man se ophobninger af kugleformede aflejringer af proteiner kaldet Lewy legmer, og at produktionen af signalstoffet acetylkolin, som hjernecellerne bruger til kommunikation, er nedsat. Sygdommen udvikler sig langsomt og viser sig ofte som ændringer i opmærksomhed eller vågenhed og et øget søvnbehov i dagtimerne. Personen kan virke fjern eller forvirret, og tilstanden kan svinge og hurtigt ændre sig.  

 

LBD er den tredje eller fjerde hyppigste demenssygdom, og er, så vidt vides, ikke arvelig. 

 

I perioder ser mange med LBD naturtro syner, der kan være skræmmende for personen selv og svært for de pårørende, når den syge fx ser mennesker, som ikke er der: 

 

- Det er vigtigt ikke at korrigere personens oplevelse, men anerkende den og fx sige: ”Jeg kan godt forstå, du bliver skræmt, når du kan se fremmede mennesker i stuen. Jeg kan ikke se dem, men jeg vil gerne hjælpe dig.” Gør herefter noget, du ved beroliger personen – fx at afspille vedkommendes yndlingsmusik, forklarer Tove Buk, der er uddannelseskonsulent ved Nationalt Videnscenter for Demens. 

  

Tre ud af fire med LBD får dårligere gang og langsomme og stive bevægelser, der minder om symptomerne ved Parkinsons sygdom. Finmotorikken bliver dårligere, talen lavere og langsommere, og der er mindre mimik. Søvnen kan også blive forstyrret af mareridt og urolige bevægelser: 

 

- Hvis den syge er urolig om natten og måske slår ud med arme og ben, kan man vælge at sove i enkeltsenge og at sætte en polstret sengehest på vedkommendes seng. Der er også mange pårørende, som vælger at sove i et andet værelse, så de kan få deres nattesøvn, siger Tove Buk.  

 

Behandling af Lewy body demens 
LBD er uhelbredeligt, men kan for nogles vedkommende behandles med demensmedicin, der dæmper symptomerne midlertidigt. Nogle har brug for behandling mod parkinsonsymptomer, men det kan være svært at behandle synshallucinationerne, da de fleste ikke tåler antipsykotisk medicin. Dog virker demensmedicin ofte godt på synshallucinationerne. 

Medicinen kan dog ikke stå alene, og rådgivning, praktisk støtte og aflastning i hverdagen er de vigtigste elementer i behandlingen. Kontakt kommunes demenskonsulent, der kender mulighederne.