Af Jon Fiala Bjerre
Demens er en kompleks diagnose at stille og en alvorlig diagnose at få som patient. Det kræver højt specialiserede fagfolk og et solidt tværfagligt samarbejde mellem blandt andet læger, psykologer og sygeplejersker for at nå frem til en specifik diagnose.
Desværre er det i gennemsnit kun cirka 60 procent af de patienter, der diagnosticeres med demens, som også får en specifik demensdiagnose, som fx Alzheimers sygdom eller Lewy body demens. Det viser tal fra Nationalt Videnscenter for Demens, som blev publiceret i tidsskriftet Journal of Alzheimer’s Disease tilbage i 2019. Tallet på demensudredningsenhederne er dog på 93 procent, og det er et argument for, at demensudredningen i langt højere grad bør ske på de specialiserede enheder.
- Netop fordi demens er en kompleks diagnose at stille, er det bedst for patienten, at det foregår på en hospitalsafdeling med særlig erfaring med demens og ikke på fx øjenklinikken eller skadestuen, siger professor Gunhild Waldemar, der er leder af Nationalt Videnscenter for Demens.
Hun forklarer, at demensdiagnoser ofte bliver stillet, når patienter bliver indlagt akut, og at det kan være en af årsagerne til, at man ikke får stillet en specifik diagnose. Derudover beskriver hun, at der på sygehusene kan være en tendens til at betragte demens mere som et karaktertræk end en egentlig sygdom.
Store regionale forskelle
Det er dog ikke lige meget, hvor i landet du bor, når det kommer til at få stillet en specifik demensdiagnose. I Region Syddanmark får 75 procent af patienterne fx en specifik diagnose, når de diagnosticeres med demens, mens dette kun er tilfældet for cirka 45 procent af patienterne i Region Sjælland og Region Hovedstaden. Forskellene i andelen af patienter, som får en specifik diagnose, kan skyldes flere forskellige faktorer, mener Gundhild Waldemar:
- Det kan for eksempel skyldes manglende omhyggelighed med registrering af diagnoser, og det kan hænge sammen med måden, som de enkelte regioner planlægger og organiserer demensudredningen på, forklarer hun.
Tallene i undersøgelsen skal tages med et vist forbehold, for de bygger på data tilbage fra 2015. Det er dog de nyeste tal, der eksisterer, og Nationalt Videnscenter for Demens efterlyser derfor også, at der kommer mere dokumentation på området.
Derudover vurderer Nationalt Videnscenter for Demens, at der i Danmark er et betydeligt mørketal for demens, fordi diagnoserne ikke bliver registreret, eller fordi folk simpelthen aldrig får stillet en diagnose. I 2020 var der således i følge Sundhedsdatastyrelsen 37.575 registrerede personer med demens (i aldersgruppen 65+), mens det estimerede antal personer med demens ifølge befolkningsundersøgelser lå på 87.108.
Specifik diagnose giver bedre behandlingsforløb
Demens kan endnu ikke helbredes, men der findes medicin, som kan forsinke udviklingen af symptomerne.
Men demenspatienter uden en specifik diagnose har ikke mulighed for at få tilbudt medicinsk behandling:
- Antidemensmedicin virker kun ved visse demenssygdomme, og derfor er det vigtigt at kende årsagen til diagnosen. Med andre ord er det ikke ligegyldigt, om symptomerne skyldes Alzheimers sygdom eller er opstået som følge af blodpropper i hjernen, forklarer Gunhild Waldemar.
En specifik diagnose giver derfor bedre mulighed for at tilbyde patienten og de pårørende relevant støtte, behandling og rådgivning.
Er du i tvivl om udredning eller demensdiagnose, kan du altid tage kontakt til din kommunes demenskoordinator.
