Menu

Sorgen bliver ikke mindre, fordi man mister langsomt

Der har været en fremherskende myte om, at når man mister et kært familiemedlem til demenssygdom, så er sorgen mindre, fordi man allerede har mistet personen en gang. Forskning i sorg tyder dog på, at vi skal aflive den myte.

Af Liv Mygind

I mange år troede sorgforskere, at hvis man som pårørende vidste, at døden var på vej, så kunne man foregribe sorgen, og tage den i små doser. Men det er en sandhed med modifikationer. En række undersøgelser, viser nemlig, at de efterladte sørger længe, også selvom de har kunne forudsige døden.

- Sorgen bliver altså ikke mildere, men den bliver lidt anderledes, når man mister efter lang tids demenssygdom, siger psykolog og seniorforsker Mai-Britt Guldin, der forsker i sorg ved Aarhus Universitetshospital og som underviser på Sorgvejlederuddannelsen.
Hun står hun bag flere store studier af pårørende, der har mistet efter lang tids sygdom – blandt andet demenssygdom.

- Ved demenssygdom står sorgprocessen på i lang tid inden selve dødsfaldet, fordi der er mange tab før selve tabet. Men vi forskere mangler endnu det store systematiske studie af sorg og demens.


Kroppen sørger mindre

Den eneste del af sorgen, der kan bliver mildere ved dødsfald efter lang tids sygdom, er kroppens fysiske reaktion på dødsfaldet. For når man mister pludseligt, får kroppen et chok, og der bliver pumpet adrenalin rundt i systemet. Den choktilstand undgår man som regel, når mennesker dør af en demenssygdom.
Studier i sorg viser også, at når man mister efter lang tids sygdom, har sorgprocessen typisk et andet forløb end ved pludselig død.

- Lige efter dødsfaldet, tænker de efterladte typisk mest på det syge menneske, de har mistet. Og døden kan også være forbundet med en del lettelse, fordi den syge nu har fået fred. Men mindet om den døde forandrer sig med tid, og de fleste oplever, at de mere og mere kan huske ’det hele menneske’, siger Mai-Britt Guldin.

Der skal typisk være gået en rum tid, og man skal måske have vænnet sig til tabet, før man kan hente alle minderne frem og huske personen fra før de blev syge.

- Ud fra de samtaler, jeg har haft med mennesker, der sørger, så tror jeg, der kommer mere sorg, når man husker hele mennesket og knytter sig til alle minderne. Der kommer et større savn. Men samtidig kan vi se, at det er nødvendigt at acceptere hele tabet, for at man kan leve med sorgen. Man bliver nødt til at huske ’det hele menneske’, for også at få kontakt med kærligheden. Og selvom man mærker sit savn meget tydeligt, så trøster kærligheden også, siger Mai-Britt Guldin.

Senest opdateret d. 11. december 2020
Støt os
Kalender
Se aktiviteter

Find alt fra korsang og gåture til foredrag og caféhygge. Se, hvad der sker nær dig.

Rekord for LI
Landsindsamling slår rekord

Over 2.000 indsamlere fik samlet 2,6 mio. kr. ind. Det er ny rekord og svarer til en stigning på ca. 18 % i forhold til 2023.

Foredrag
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få viden, råd og historier om livet med demens direkte i din indbakke. Vi sender løbende opdateringer om aktiviteter, støtte, forskning og fællesskaber – til dig, der vil gøre en forskel.

Vores liv med demens
Læs personlige beretninger om demens her
Nyheder
Alzheimerforeningen er klar med 14 forslag til en ny national demensplan
19. maj 2026
Alzheimerforeningen er klar med 14 forslag til en ny national demensplan
Alzheimerforeningen er klar med 14 konkrete forslag til, hvor der skal sættes ind for at sikre en sammenhængende demensindsats lige fra forebyggelse, behandling, støtte og forskning.
Årets Demensven: Flemming er en synlig og engageret ambassadør for demenssagen
13. maj 2026
Årets Demensven: Flemming er en synlig og engageret ambassadør for demenssagen
Flemming Ignjatovic har skabt mærkbar effekt for mennesker med demens og deres pårørende. Derfor har Alzheimerforeningen besluttet at kåre Flemming Ignjatovic til Årets Demensven 2026.
Alzheimerforeningens vision for fremtiden kræver ændringer i stor skala
7. maj 2026
Alzheimerforeningens vision for fremtiden kræver ændringer i stor skala
På scenen til DemensDagene har direktør Mette Raun Fjordside fortalt om Alzheimerforeningens vision for fremtidens demensområde.
Læs alle nyheder her
Arrangementer
Torsdag d. 28. august
Kl. 13:00
Tøseklubben
7000 7000 Fredericia
Henvender sig til damer med en demenssygdom fra Fredericia. Her kan du møde ligesindede og blive en del af et fællesskab. Sammen planlægger vi, hvad der skal ske i tøseklubben. Det kunne for eksempel være: spille spil, quizze, gå en tur i naturen, tage på cafebesøg, udflugter, på biblioteket, bage, masser af hyggesnak og meget andet.
Mandag d. 01. december
Kl. 09:00
Ønskebrønden i Plantorama.
3400 Hillerød
Plantorama i Hillerød har en ønskebrønd i nærheden af indgangen, hvor man kan støtte lokalforeningen ved at kaste mønter i brønden. Her er placeret brochurer fra Alzheimerforeningen, der oplyser om indmeldelse, arrangementer, om at melde sig som frivillig og andet.
Se alle arrangementer
Fakta

Hver

3. time 
dør en dansker af en demenssygdom

 

400.000
lever med en demenspatient i familien

Giv et bidrag
Din støtte bidrager til et bedre liv med demens
Støt her
100,-
Støt med 100,-
150,-
Støt med 150,-
200,-
Støt med 200,-
Fakta

ca
90-100.000
lever med en demenssygdom

 

Hjælp os med at hjælpe