Af Mikkel Bækgaard
- Der er noget helt særligt over at arbejde med personer med demens. De er umiddelbare på et helt andet niveau end mange andre mennesker. Og hvis jeg kan være der for dem, vise dem omsorg, give dem et kram og være med til at sikre en tryg og god hverdag, så betyder det meget.
Sådan lyder det fra Malik Ahlqvist Kallio. Han blev i foråret 2021 færdiguddannet som social– og sundhedshjælper, og allerede nu har han fundet sit fokus for sit professionelle liv: Han vil arbejde med mennesker med demens, og som han vil gå langt for at give et godt og værdigt liv.
- De er herlige at være samme med. For på trods af deres sygdom, så er det fantastisk at mærke mennesket bag og alle de historier, de bærer rundt på – noget, jeg kan være med til at finde ind til. Det er jo en grund til, at man taler om ‘mennesker med demens’ og ikke bare ‘demente’ – de er så meget mere end deres diagnose. Derfor elsker jeg at være sammen med dem. Og jeg har erfaret, at man kommer rigtigt langt sammen med dem med et glimt i øjet og masser af humør. Det holder de også af, kan jeg mærke, siger Malik Ahlqvist Kallio.
FANDT HURTIGT SIT FAGLIGE FOKUS
Selvom Malik Ahlqvist Kallio er helt nyuddannet, er det at arbejde med mennesker med demens ikke nyt for ham. I studietiden har han nemlig fokuseret benhårdt på demens, som han hurtigt fandt ud af, skulle have hans faglige fokus – og her kort efter sin uddannelse har han også fået arbejde på plejehjemmet Baunehøj i Lyngby.
- I mine praktikker var jeg både ude på et plejehjem og i hjemmeplejen. Her fandt jeg hurtigt ud af, at jeg i hvert fald ikke ville arbejde i hjemmeplejen. Det stærke fokus på tidsplaner kunne jeg slet ikke holde
ud. Her fandt jeg meget mere mening ved at være på et plejehjem, hvor der boede mange med demens, forklarer den unge social– og sundhedshjælper.
Det var dog en person, han besøgte i hjemmeplejen, som vakte hans interesse for demensområdet:
- Der var den her kvinde, som jeg skulle forbi, som virkelig vækkede min interesse og ramte mig dybt. Jeg kunne sige de samme ting til hende tyve gange, og hun kunne ikke huske det – og jeg blev samtidig interesseret i, hvorfor hun talte så ubehøvlet til mig. Men det var jo ikke hendes skyld – det var sygdommen, der gjorde det. Og så fik jeg virkelig lyst til at dykke mere ned i demens og lære mere om det, siger han.
DET KAN GÅ SÅ HURTIGT
Under studietiden var studiet og praktikken ikke nok for Malik Ahlqvist Kallio. Han blev også frivillig som Demensven i Alzheimerforeningen og lærte herfra også en masse, han siden kan bruge i sit arbejde.
Og for Malik Ahlqvist Kallio er det en faglig og en menneskelig interesse i at omgås og hjælpe mennesker med demens.
- Det her med at se, hvor hurtigt et menneske udvikler sig, og hvor hurtigt det kan gå med sådan en sygdom – og hvordan man skal kunne håndtere det – det har min faglige interesse. Og på det menneskelige plan giver det bare så meget mening at hjælpe og støtte dem, der har allermest brug for det. Her føler jeg virkelig, at jeg – både på grund af min uddannelse og min åbenhed overfor andre mennesker – kan gøre en forskel, siger Malik Ahlqvist Kallio.
