Menu

"At jeg kan være med til at gøre tingene bedre er det, som driver mig"

Selvom det er 17 år siden, Gunver Folmands mor døde af en demenssygdom, er den 72-årige nordjyde stadig aktiv frivillig.

Af Mikkel Bækgaard

At være pårørende til et menneske med en demenssygdom er hårdt og kræver særlige kompetencer. Det ved 72-årige Gunver Folmand alt om - også selvom det er 17 år siden, hun selv mistede sin mor til demens.

For trods årene, der er gået siden, er den pensionerede regnskabschef stadig aktiv frivillig i Alzheimerforeningen. Hun er formand for lokalafdelingen i Nordjylland og har blandt andet brugt rigtig mange kræfter på at arrangere kurser i Kommunikation og Samvær - et kursusforløb, hvor demensramte sammen med deres pårørende får viden og indsigt i at forstå og håndtere sygdommen. Desuden holder hun oplæg i foreninger og sognegårde om det at være pårørende.

- Jeg tror, jeg bruger omkring 25 timer om ugen på mit frivillige arbejde. Det tager blandt andet tid at planlægge og arrangere kurser og få det hele til at køre, forklarer Gunver Folmand, der gerne vil være med til at give en bedre støtte til de pårørende, som har demens tæt inde på livet.

Det er især planlægning og afvikling af kurserne, der tager Gunver Folmands tid. Hun skal finde lokaler, koordinere frivillige, lave programmer, og det hele skal gå op. Men også det at tale med folk og for eksempel tage med til samtaler med kommunen er vigtigt for hende:

- At jeg kan være med til at gøre tingene bedre, er det, som driver mig - at jeg kan bruge min erfaringer til at hjælpe andre. Det er også udfordringen med at få arrangementer – for eksempel kurserne - til at lykkes. Og når det så faktisk lykkes, er det meget tilfredsstillende, siger hun.

Og selv når det ikke lykkes, tager Gunver Folmand ved lære af det og ser fremad.

- Så tænker jeg: Pokkers, hvorfor bruger jeg så mange timer på det? Men det er kun kortvarigt. Og så længe der er udfordringer i det hele, så kører jeg ikke træt i det. Det er virkelig givende for mig, når jeg kan se, at folk er glade for at være med og får noget ud af det. Så er det hele indsatsen værd, forklarer Gunver Folmand.

Senest opdateret d. 16. oktober 2020
Støt os
Foredrag
Onlineforedrag i efteråret

Kom med til foredrag om demens og hjernesundhed med landets førende eksperter.

Hjernesund-kampagne
Vil du teste din hjernesundhed?

Ved du, hvad der skal til for at holde din hjerne sund? Du kan tage testen og få råd og vejledning til hvor du kan sætte ind for at leve hjernesundt.

Kalender
Se aktiviteter

Find alt fra korsang og gåture til foredrag og caféhygge. Se, hvad der sker nær dig.

Vores liv med demens
Læs personlige beretninger om demens her
Nyheder
Nyt tilbud skal styrke pårørendes trivsel
13. september 2024
Nyt tilbud skal styrke pårørendes trivsel
Alzheimerforeningen er gået sammen med en række kommuner om en fælles indsats, der gennem samtalegrupper, sparring og fællesskab skal styrke pårørendes trivsel.
Feltbesøg på hukommelsesklink
29. august 2024
Sundhedsudvalg besøger hukommelsesklinik
Folketingets sundhedsudvalg besøger Herlev Hospital
Demenskoret synger på DR i aften
27. august 2024
Demenskoret synger på DR i aften
Serien Demenskoret vises hver tirsdag aften på DR
Læs alle nyheder her
Arrangementer
Fredag d. 23. august
Kl. 00:00
SAMKLANG Online kursus - skab kontakt til mennesket med demens via musik
På online-kurset SAMKLANG, guides du i tre korte videoer til, hvordan du som pårørende kan opsætte nærende musikalske stunder med din demensramte kære, således så mennesket bag demensen træder tydeligere frem, og I kan få øjeblikke sammen præget samhørighed og nærvær. Kurset kræver ingen musikalske forudsætninger, men et mod på at synge med den demensramte er klart en fordel.
Mandag d. 16. september
Kl. 00:00
Demensfællesskab Gentofte
2920 Charlottenlund
samtale gruppe for pårørende og mennesker ramt af demens
Se alle arrangementer
Fakta

Hver

3. time 
dør en dansker af en demenssygdom

 

400.000
lever med en demenspatient i familien

Giv et bidrag
Din støtte bidrager til et bedre liv med demens
Støt her
100,-
Støt med 100,-
150,-
Støt med 150,-
200,-
Støt med 200,-
Fakta

ca
90-100.000
lever med en demenssygdom

 

Hjælp os med at hjælpe

Webshop
Forstå Demens - Bliv klog på demens
Forstå Demens - Bliv klog på demens
Køb og støt
Lev med demens - gratis bog
Lev med demens - gratis bog
Køb og støt
Et kit med det nationale demenssymbol
Et kit med det nationale demenssymbol
Køb og støt
Pin med nål-lukning med Demenssymbolet
Pin med nål-lukning med Demenssymbolet
Køb og støt
Solsikkesnor – internationalt symbol på usynlige handicap
Solsikkesnor – internationalt symbol på usynlige handicap
Køb og støt
Pin med magnet-lukning med Demenssymbolet
Pin med magnet-lukning med Demenssymbolet
Køb og støt