Af Vita Stensgård
Grethe Skovlunds erfaring med at arbejde med mennesker med demens rækker mange år tilbage. Hun er uddannet demenskonsulent og arbejder i dag i Vejle Kommunes Demensenhed, hvor hun netop har vundet Demenskoordinatorer i Danmarks pris som årets demenskoordinator. Allerede under sin uddannelse stiftede Grethe bekendtskab med Alzheimerforeningen og siden er engagementet vokset. Vejen i Alzheimerforeningen er gået fra sekretær til formand i Lokalforening Trekantområdet, siden regionsformand og i dag er Grethe også næstformand i landsforeningen. For Grethe er det især det at gøre en forskel for andre – sammen med andre, der tæller.
- Det der motiverer mig er, at det vi gør, nytter noget og at det skaber glæde hos rigtig mange. At jeg har så mange frivillige, der ligesom jeg brænder for at gøre en forskel, og i fællesskab kan skabe et fristed for demente og pårørende – det gør at vi på mange måder føler os som én stor familie, fortæller Grethe.
Dette udgangspunkt kommer især til udtryk i Torsdagscafeen i Vejle, som er Grethes hjertebarn. Torsdagscafeen er en projektgruppe under Lokalforeningen Trekantområdet, hvis formål er at skabe et frirum for mennesker med demens og deres pårørende. I torsdagscafeen er det ikke sygdommen der er i fokus. Derimod er der fokus på at have det hyggeligt sammen. Der bliver spist middage sammen, taget på ture i området, sunget og danset.
Men arbejdet slutter ikke her. Grethe tager blandt andet også ud og holder oplæg om demens, når der er foreninger eller andre, der efterspørger det. Derudover er hun koordinator for den årlige landsindsamling lokalt og repræsenterer Alzheimerforeningen i Sundhedsbrugerrådet i Region Syddanmark.
Det store engagement er ifølge Grethe kun muligt i kraft af at hun har et bagland, der bakker hende op, og fordi at andre frivillige også støtter op om initiativerne.
- For et år siden blev jeg for eksempel kontaktet af en kvinde, der kunne tænke sig at gøre noget frivilligt i Alzheimerforeningen. I dag er hun involveret i bestyrelsen, cafegruppen – og ja på det seneste feriekursus kørte hendes mand bussen. Det er som at vinde i lotto, slutter Grethe.
