Pia Johnsen Nielsen er frivillig: ”Vi kan altid gøre mere”  

Igennem 33 år har Pia dedikeret sit liv til mennesker med demens. I dag er hun frivillig i Alzheimerforeningen og nyvalgt næstformand i Københavns lokalafdeling. Ifølge hende selv har det altid handlet om at skabe glæde for mennesker med demens og deres pårørende.  

 
Af Karoline Fodgaard  
 
Siden 59-årige Pia Johnsen Nielsen for første gang stiftede bekendtskab med mennesker med demens i 1980’erne, har hun ikke set sig tilbage. Først var hun sygehjælper, så demensvejleder, så demenskoordinator og siden er hun også trådt til som frivillig i Alzheimerforeningen. I år blev hun valgt som næstformand i lokalafdelingen København, Frederiksberg og Omegnskommunerne.  
 
Hendes arbejde ikke blot en profession, men en passion for at gøre en forskel:  

- Gennem aktiviteter og engagement kan vi skabe gode stunder midt i sygdommen, bringe glæde og stoppe ensomheden. Derfor tænker jeg, det er vigtigt at være frivillig, fortæller hun. 

 

Tingene kan altid gøres bedre 

I Center for Demens i København bliver glædestunder også vægtet meget højt for Pia. Her er hun med til at lave aftenhøjskole for mennesker med demens og deres pårørende. Derudover er hun også ansat på centerets plejeafsnit og har været med til at skabe et bofællesskab for yngre mennesker ramt af demens.  

- Det har i mit arbejdsliv altid berørt mig, at mennesker med demens og deres pårørende ofte er isoleret fra at tage del i forskellige fællesskaber. Derfor blev jeg nysgerrig på, hvordan man, på trods af sin demenssygdom, kan blive inkluderet i et fællesskab, da det er vigtigt i ens trivsel.  

I forbindelse med hendes arbejde stiftede hun bekendtskab med Alzheimerforeningen i 2016. Her blev hun først Demensven, så Demensven-instruktør og siden frivillig: 
 
- Her kunne jeg, sammen med mine kolleger, få lov til at bidrage med endnu mere. Vores motto var ’Det har vi ikke prøvet før, så det må vi være gode til.’ Der kunne sagtens gøres mere for mennesker med demens og deres pårørende. For man kan altid gøre mere.  

I 2017 blev hun hædret med Demensprisen for hendes vigtige arbejde.  

 

Sygdommen kan ikke ændres 
Ifølge Pia er fællesskabet, og det at kunne gøre en forskel, en af bedste ting ved at være frivillig. Men der er også en anden væsentlig motivationsfaktor:   
 
- Det er simpelthen, når man ser glæden. Både hos den, der er demensramt, men også hos de pårørende. 
 
Hun tror på, at vi kan meget mere end blot at håndtere sygdommen – blandt andet ved at ændre, hvordan vi behandler og støtter dem, der er berørt af demens.  

- Vi kan ikke helbrede demens, kun forsinke udviklingen. Men vi kan i hvert fald, i fællesskab, skabe en masse glæde, slutter Pia af, som er klar til at påtage sig rollen som næstformand i sin lokalafdeling.