Menu

Sammen om minderne

I et lokalcenter i Aarhus Kommune er en stue og et køkken blevet tryllet om til en lille reminiscenslejlighed. Der er indrettet med gamle møbler og antikt stel, og når beboere fra plejehjem i kommunen kommer på besøg, er glæden stor

Marianne fik idéen til erindringskasserne og -lejligheden på sit gamle arbejde som SOSU-assistent. Foto: Marianne Jensen

- Alene når de ankommer, så kigger de rundt og kommenterer med det samme de ting de ser – ”Nøøøj! Den kender vi!

Ordene er Marianne Jensens. Før hun gik på pension, arbejdede hun som SOSU-assistent på et plejehjem i Aarhus. Hun bemærkede, at mange pårørende til mennesker med svær demens efterhånden fik svært ved at finde meningsfulde emner at tale om, og i stedet hjalp med praktiske ting, såsom at ordne opvasken eller tømme postkassen.

- Så tænkte jeg – hvordan kan man hjælpe dem på begge sider? Både dem, der bor her, og de pårørende, fortæller Marianne.

Man kan føle, at man pludselig sidder overfor sin mor

Engang havde hun haft en erindringskasse med på besøg på et plejehjem, og en beboer fik øje på et Storm P-hæfte, og begyndte at læse højt fra det. De smil og høje grin det spredte, blev hendes udgangspunkt, og sidenhen udviklede idéen med kasserne sig til at blive en hel lejlighed. Efter en snak med frivilligkoordinator i Aarhus Kommune, Marianne Keiser, som søgte penge til istandsættelsen, fik de nøglerne til et lokale, og kunne gå i gang med at tapetsere og købe møbler. Nu ligner rummene noget, som de fleste plejehjemsbeboere har set i deres barndom – og det er det, som de besøgende er så begejstrede for. Samtidig står en af oplevelsesmedarbejderne i kommunen, Louise Bengtson, med forklæde om livet, klar til at sætte skub i minderne.

Læs også: Jens Peter vil have flere til at fortælle historier 

- Vi har en lille ovn, hvor vi bager småkager af dej, som er lavet på forhånd. Så spiser og drikker vi af gammelt stel, og hælder kaffen op fra rigtige kander. Plejehjemspersonalet siger, at sådan som beboerne har snakket her, har de ikke hørt i lang tid, fortæller Marianne.

- Vi slutter altid af med et lille glas portvin, chokolade og lidt bolsjer fra den gamle by – det synes de også er sjovt, og så får vi en snak om det – hvordan var det nu, og hvor mange bolsjer måtte man få dengang?

Arbejd med minderne derhjemme

Marianne Jensens ønske var også at kunne hjælpe pårørende til mennesker med svær demens med at skabe meningsfulde stunder sammen. Efterhånden har de fået lavet erindringskasser med ryge- og sytøj, glansbilleder, gamle hæfter og meget mere, som brugt af medarbejdere til at starte samtaler - men Louise Bengtson understreger, at erindringskasser også kan være et stærkt redskab derhjemme, eller når man besøger sine pårørende på plejehjemmet:

- Man kan nogle gange få nogle historier frem, som er totalt friske i erindringen – og man kan godt føle, at man pludselig sidder overfor sin mor – sådan rigtigt, som hun var før sygdommen, fortæller hun.

Og det er ikke nødvendigvis så svært at komme igang med erindringskasserne derhjemme - nedenfor deler Louise Bengtson en række gode råd.

Billeder fra erindringslejligheden i Aarhus. Fotos: Louise Bengtson

Seks gode råd: Sådan laver og bruger du erindringskasser

  •  Når demensen er værst, husker de bedst deres barndom og ungdom - derfor er det der, hvor erindringerne er stærkest og lettest at finde.

  • De bedste til at lave erindringskassen er familien – de kender personen. Man skal følge livshistoriesporet, og undersøge, hvad de har været optaget af – f.eks at rejse eller samle på glansbilleder eller frimærker eller. Den kan også indeholde alt fra billeder fra ungdommen til et specielt stykke tøj.

  • Spørg nysgerrigt ind til tingene i kassen: Man skal lade være med at lede efter et bestemt svar, og man skal bruge sine ører. Visk tavlen helt rent for, hvad man ved, og godtag i stedet den fortælling der dukker op, og spørg ind til den – også selvom det ikke er den fortælling, du forventede.

  • Hvis der slet ikke dukker noget op, kan man begynde at spørge ind: ”Jeg har hørt noget om, at man hældte to kopper tilbage i kanden” eller ”kan det passe, at du brugte den her til det her?”. Pas stadig på med at lede efter et bestemt svar, hvor de kan føle, at de fejler.

  • Det gør ikke noget at bruge de samme genstande flere gange, selvom man har hørt historien før. Den demente kan måske ikke huske, at de har fortalt den før – og måske der kommer noget nyt til fortællingen, hvis du spørger nysgerrigt ind.

  • Man skal godtage, at nogle dage dukker der ikke noget op, andre dage gør der. Det kan være dagsformen der ikke dur, og gang for gang bliver man også selv bedre til at spørge og lytte.

 

Senest opdateret d. 16. oktober 2020
Støt os
Har vi ringet til dig?
Er du i tvivl om det er os der har ringet til dig?

Er du i tvivl om det er Alzheimerforeningen der har kontaktet dig, eller har du spørgsmål eller kommentarer til vores opkald eller sms, er du velkommen til at henvende dig på 39 40 04 88 eller sende os en mail: post@alzheimer.dk

Demensvenlige gåfællesskaber
Demensvenlige gåfællesskaber i samarbejde med DGI

Fysisk aktivitet i samvær med andre har stor betydning for mennesker med demens. Derfor har Alzheimerforeningen i samarbejde med DGI opstartet en række gåfællesskaber flere steder i landet. 

Bliv Demensven
Bliv Demensven og ræk hånden ud til personer med demens

En Demensven er en person, der har sagt ja til mere viden om demens. En Demensven rækker hånden frem, hvis han eller hun møder et menneske med demens – for eksempel i opgangen, i butikken, på arbejdspladsen eller der, hvor personen med demens måske er kommet på afveje eller har brug for hjælp.

Vores liv med demens
Læs personlige beretninger om demens her
Nyheder
Alzheimerforeningen har gjort SOSU H-elever klogere på demens
8. december 2023
Alzheimerforeningen har gjort SOSU H-elever klogere på demens
Eleverne på SOSU H er gennem syv eftermiddage blevet undervist i demenssygdomme.
Mødestedet bliver bevaret - Det kan vi takke lokale ildsjæle for
13. november 2023
Mødestedet bliver bevaret: Det kan vi takke lokale ildsjæle for
Lokale ildsjæle fra Alzheimerforeningen bryder med sparetendens.
Frivilligdagen 2023: Hvordan klæder vi vores frivillige bedst muligt på?
6. november 2023
Hvordan klæder vi vores frivillige bedst muligt på?
Lørdag 29. oktober blev foreningens frivillige hyldet ved den årlige Frivilligdag i Nyborg
Læs alle nyheder her
Arrangementer
Søndag d. 10. december
Kl. 13:00
Kør med Kongernes Heste ud i den grønne skov i Nødebo.
3480 Nødebo pr. Fredensborg
I overmorgen onsdag den 25. maj kl. 13 er der 2 ledige pladser til en tur med hestevogn.
Søndag d. 10. december
Kl. 14:00
Café HUSK
2650 Hvidovre
Ældre Sagen Hvidovre inviterer til hygge og samvær for mennesker med demens og deres pårørende
Se alle arrangementer
Fakta

Hver

3. time 
dør en dansker af en demenssygdom

 

400.000
lever med en demenspatient i familien

Giv et bidrag
Din støtte bidrager til et bedre liv med demens
Støt her
100,-
Støt med 100,-
150,-
Støt med 150,-
200,-
Støt med 200,-
Fakta

ca
85-90.000
lever med en demenssygdom

 

Hjælp os med at hjælpe

Webshop
Forstå Demens - Bliv klog på demens
Forstå Demens - Bliv klog på demens
Køb og støt
ID armbånd fra Djuva - Model Beat
ID armbånd fra Djuva - Model Beat
Køb og støt
Ida demensdukke
Ida demensdukke
Køb og støt
Katten Billy - demenskat
Katten Billy - demenskat
Køb og støt
Handyman - Demensvenlige magnetiske puslespil
Handyman - Demensvenlige magnetiske puslespil
Køb og støt
Mulepose med små Demensven hjerter
Mulepose med små Demensven hjerter
Køb og støt
Demensven halskæde, armbånd og øreringe
Demensven halskæde, armbånd og øreringe
Køb og støt
Gennem sprækkerne
Gennem sprækkerne
Køb og støt
Nål med Demenssymbolet - til mennesker med demens
Nål med Demenssymbolet - til mennesker med demens
Køb og støt
Solsikkesnor – internationalt symbol på usynlige handicap
Solsikkesnor – internationalt symbol på usynlige handicap
Køb og støt
Idas morfar har en sygdom
Idas morfar har en sygdom
Køb og støt