Menu

Hvad er forskellen på demens og Alzheimers

”Hvad er forskellen på demens og Alzheimers?” Det er et af de spørgsmål, mange mennesker med demens, pårørende og fagfolk får stillet igen og igen. Og forvirringen er helt forståelig, for det er begreber, der bruges i flæng og i mange forskellige sammenhænge – og som det altså godt kan være lidt svært at hitte rede i.

En måde at forklare det på, er at se på demens som en slags paraply, der dækker over en lang række sygdomstilstande, der alle har det til fælles, at de leder til en vedvarende svækkelse af hjernens funktioner.
Demens betyder ”ude af sindet”, og er betegnelsen på det symptom, der kommer til udtryk i en demenssygdom – lidt ligesom feber kan være symptomet på en infektionssygdom.

200 forskellige sygdomme

Og der er mange forskellige sygdomme - faktisk omkring 200 - der kan ledsages af demens eller kognitive forstyrrelser i hjernen. Alzheimers sygdom er langt den hyppigste og bedst kendte demenssygdom, så det er ofte den, der bliver fremhævet, når man taler om demens. Men der findes altså også mange andre sygdomme, der kan være årsag til demens (se illustrationen for overblik). Sygdommene kan være vidt forskellige og komme til udtryk på mange måder, men fælles for dem alle er, at de rammer de mentale færdigheder.

Demens skyldes ikke alder

Risikoen for at udvikle en demenssygdom stiger med alderen, men det er en myte, at demens er en naturlig følge af at blive ældre. Demens skyldes altid sygdom i hjernen. Kun få af de sygdomme, der giver symptomer på demens, kan helbredes. Men flere af sygdommene kan behandles i større eller mindre grad. Derfor er det vigtigt at få afklaret præcist, hvilken sygdom, der har udløst demensen, og få lagt en plan for behandlingen. Har man eksempelvis vaskulær demens, der kan skyldes blodpropper i hjernen, vil man typisk sammensætte en behandling, der forebygger, at der dannes flere blodpropper.

Alzheimers sygdom

Den mest hyppige årsag til demens. Alzheimers sygdom viser sig ved hukommelsesbesvær og problemer med at finde ord. Det er især korttidshukommelsen, der bliver dårlig. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, sker der også ændringer i følelsesliv, temperament og personlighed. Årsagerne til Alzheimers kendes ikke. Men forskerne kan beskrive nogle af de forandringer, der sker i hjernen: skadelig ophobning af et proteinstof både mellem hjernecellerne (beta-amyloide plakker) og inde i selve hjernecellerne (tau sammenfiltringer). Der findes også blandingsformer mellem Alzheimers sygdom og andre demensformer - især vaskulær demens.
Læs mere om Alzheimers sygdom her >>

Vaskulær demens

Vaskulær demens er forårsaget af sygdom i hjernens blodkar, for eksempel som følge af forkalkning. Vaskulær demens kan opstå både som følge af blodpropper, blødning(er) eller iltmangel i hjernen. Symptomerne er forskellige og afhænger af hvilke områder af hjernen, der er påvirkede. Der er ofte tale om symptomer, der skyldes skader på hjernens dybe strukturer. Det viser sig ved, at ens tænkeevne bliver langsommere, at man bliver mere apatisk og får koncentrationsproblemer. Ved vaskulær demens har man ofte depressive symptomer, og ligesom ved Alzheimers sygdom, rammes man typisk også på korttidshukommelsen. Vaskulær demens kan ikke helbredes, men lægen kan ordinere blodtryksregulerende, blodfortyndende eller kolesterolsænkende medicin, der kan bremse sygdommens udvikling.
Læs mere om vaskulær demens her >>

Lewy body

Er en hjernesygdom, der udvikles langsomt og gradvist. Den begynder ofte med ændringer i opmærksomhed eller vågenhed, og der kan komme kortere eller længere episoder, hvor personen virker fjern, uklar eller forvirret. Tilstanden kan dog veksle fra dag til dag og fra time til time. Foruden demens kan Lewy Body medføre Parkinson-lignende symptomer som langsomme bevægelser, muskelstivhed eller rysten, og tre ud af fire patienter bliver dårligere til at gå. Man kender ikke årsagen til Lewy body, men man har observeret, at der foregår en skadelig ophobning af proteiner i kugleformede dannelser i hjernen kaldet Lewy bodies.
Læs mere om Lewy body her >>

Frontotemporal demens

Frontotemporal demens kaldes også frontallapsdemens (ofte forkortet FTD) og er betegnelsen for en gruppe hjernesygdomme, der påvirker pandelapperne og den forreste del af tindingelapperne. Sygdommene medfører ofte store forandringer i personligheden med adfærdsforstyrrelser, evnen til at tale (afasi) og psykiatriske symptomer. Sygdommen betyder at hæmninger og situationsfornemmelsen efterhånden forsvinder, og at den demensramte får en impulsiv og uovervejet adfærd. Man kan tale lidt om, at patienten mister sin ”Emma Gad”. Modsat Alzheimers sygdom er hukommelsen ofte relativt god langt hen i sygdomsforløbet. Frontotemporal demens kan ikke helbredes, og der er ingen lægemidler, der bremser sygdomsforløbet. Men det er meget vigtigt, at patient og pårørende tidligt får den rette rådgivning og støtte.
Læs mere om Frontotemporal demens her >>

Parkinson med demens

Parkinsons sygdom er en uhelbredelig neurodegenerativ sygdom, der især er karakteriseret ved bevægeforstyrrelser som rysten, stivhed, langsomme bevægelser og usikker balance. Sygdommen kan desuden medføre kognitive funktionsforstyrrelser og demens. Forekomsten af demens ved Parkinsons sygdom stiger, jo længere man kommer hen i forløbet. Demens ved Parkinsons sygdom udvikles gradvist og snigende og forudgås af mere afgrænsede forstyrrelser af de kognitive funktioner. Demens ved Parkinsons sygdom overlapper med Lewy body demens - både hvad angår symptomer og sygdomsmekanismer.

Andre demenssygdomme

Af de mere sjældne demenssygdomme er blandt andre alkoholrelateret demens. Demens forårsaget af alkoholmisbrug udgør ikke nogen veldefineret sygdomstilstand. Og det er usikkert om det er alkohol i sig selv, der har en varig skadelig effekt på hjernen, eller om skadevirkningen skyldes den usunde livsstil, der ofte er knyttet til alkoholmisbrug. En anden er HIV-associeret demens, der omfatter en del HIV-positive patienter, som udvikler demens. Derudover er den arvelige Huntingtons Sygdom ofte ledsaget af demens i de sene stadier.
Læs mere om andre demenssygdomme her >>

Læs mere om de forskellige demenssygdomme her >>

Senest opdateret d. 12. november
7 gode råd
7 gode råd

Få 7 gode råd til hvordan du hjælper et menneske med demens

100.000 Demensvenner
100.000 Demensvenner

Giv en håndsrækning til mennesker med demens - bliv Demensven

Er du blevet ringet op?
Er du blevet ringet op?

Alzheimerforeningen gennemfører i øjeblikket en telefonkampagne

Vores liv med demens
Læs personlige beretninger om demens her
Nyheder
Otte ud af ti plejehjem nævner ikke demens i plejehjemsoversigt
22. maj 2019
Otte ud af ti plejehjem nævner ikke demens i plejehjemsoversigt
85 procent af plejehjemsbeboerne i Danmark har en demenssygdom . Alligevel bliver demens ikke nævnt med et ord på omkring 80 procent af plejehjemssiderne på den nye plejehjemsoversigt. Den 12,5 millioner kroner dyre oversigt skulle ellers skabe mere tryghed ved beslutningen om at flytte på plejehjem, men i stedet giver den et fordrejet billede af virkeligheden, lyder kritikken fra pårørende og Alzheimerforeningen.
5 gode råd: Sådan kan du hjælpe mennesker med demens med at stemme til valget
22. maj 2019
5 gode råd: Sådan kan du hjælpe mennesker med demens med at stemme til valget
Der er valg i luften, og Alzheimerforeningen giver her fem gode råd til at hjælpe mennesker med en demenssygdom med at stemme.
Store forskelle i kvaliteten af demensudredning
21. maj 2019
Store forskelle i kvaliteten af demensudredning
Patienter diagnosticeret med demens har ikke haft lige adgang til at blive undersøgt på en klinik med særlig erfaring med demensudredning, ligesom der er stor forskel på, om patienten får en specifik demensdiagnose, alt efter hvor i landet, man bor. Det viser nye tal fra Nationalt Videnscenter for Demens, som er blevet publiceret i tidsskriftet Journal of Alzheimer’s Disease.
Læs alle nyheder her
Arrangementer
Torsdag d. 23. maj
Kl. 12:54
Rådgivning om demens og teknologibibliotek
3400 Hillerød
Har du spørgsmål om demens, kan du henvende dig og få viden, information eller rådgivning om en konkret situation.
Torsdag d. 23. maj
Kl. 12:54
Demensrådgivning
2650 Hvidovre
Se alle arrangementer
Fakta

Hver

3. time
dør en dansker af en demenssygdom

400.000
lever med en demenspatient i familien

Giv et bidrag
Din støtte bidrager til et bedre liv med demens
Støt her
100,-
Støt med 100,-
150,-
Støt med 150,-
200,-
Støt med 200,-
Fakta

Ca.
89.000
lever med en demenssygdom

 

Hjælp os med at hjælpe

Webshop
Demensven-støttebevis - Sæt selv pris
Køb og støt
Demensven Øreringe og Armbånd - kombineret tilbudspakke
Køb og støt
Bidrag til landsindsamlingen 2019 - Sæt selv pris
Køb og støt