Menu

Der er så meget at glæde sig over i livet, inden vi forsvinder helt

Af Line Sølvhøj Johansson, forfatter til romanen "Før for altid"

Jeg har altid været nysgerrig på mennesker. Som journalist fandt jeg fortællinger i de små sprækker af livet, og som forfatter skriver jeg om det svære og usagte. Inspirationen kan opstå når som helst – som for eksempel den sommerdag, hvor mine børn og jeg besøgte min demente farmor på plejehjemmet.


Min farmor var positiv og har altid haft et stort livsmod, selv da hendes hukommelse begyndte at svigte. Selvom hun altid talte åbent om demensen, var jeg nervøs for besøget. Jeg vidste, at hun næppe ville kunne genkende os, og det var svært at forberede mine børn på besøget.

 

- Det betød jo ikke noget, hvad min farmor huskede eller ikke huskede, for nuet den sommerdag var rigtigt, og det indeholdt alt det fine i livet.

 

Frygten for at sige noget forkert fyldte i mig, og jeg var bange for at skulle se en af de mest skræmmende diagnoser, jeg kender til, i øjnene. Det var ikke meningen, at jeg skulle have hverken min journalist- eller forfatterhat på den sommerdag, men der var så mange glimt af fine fortællinger i mødet mellem mine børn og min farmor, som fortjente at leve videre. Mine børn gik til deres oldemor uden forventninger, og hun gjorde det samme til dem. De talte om solen udenfor, om eftermiddagskagen på bordet og om de mange billeder i fotoalbummet. De talte om nuet – det, de så, hørte og bemærkede.

 

Den eftermiddag gik jeg grædende fra besøget. Ikke af sorg, men af glæde. Mine børn og min farmor havde på fineste vis vist mig, at det ikke handler om at holde fast i det, der var, men om at møde mennesker, der hvor de er. Det betød jo ikke noget, hvad min farmor huskede eller ikke huskede, for nuet den sommerdag var rigtigt, og det indeholdt alt det fine i livet.

 

Da vi sagde farvel, vidste jeg, at min farmor ikke ville kunne huske vores besøg, men jeg vidste samtidig også, at den glæde og kærlighed, hun havde følt i samværet med sine oldebørn, var ægte, og den kunne selv demensen ikke tage fra hende.

 

Besøget gav mig et helt særligt indblik i mennesker og kærlighed, og det blev inspirationen til min roman ”Før for altid”. Min farmor lever ikke længere, men havde hun været her, er jeg overbevist om, hun ville have bekræftet mig i, at der er så meget at glæde sig over i livet, inden vi forsvinder helt.

Kalender
Se aktiviteter

Find alt fra korsang og gåture til foredrag og caféhygge. Se, hvad der sker nær dig.

Rekord for LI
Landsindsamling slår rekord

Over 2.000 indsamlere fik samlet 2,6 mio. kr. ind. Det er ny rekord og svarer til en stigning på ca. 18 % i forhold til 2023.

Foredrag
Onlineforedrag i efteråret

Kom med til foredrag om demens og hjernesundhed med landets førende eksperter.

Vores liv med demens
Læs personlige beretninger om demens her
Nyheder
Nyt partnerskab skal styrke demensindsatsen i Danmark
27. juni 2025
Nyt partnerskab skal styrke demensindsatsen i Danmark
Alzheimerforeningen er medstifter af nyt partnerskab.
Klædt på til ældreloven
25. juni 2025
Klædt på til ældreloven
Fra 1. juli 2025 træder en ny ældrelov i kraft med store ændringer for ældreplejen i Danmark.
Nye vedtægter baner vej for større indflydelse og mere fællesskab i Alzheimerforeningen
12. juni 2025
Nye vedtægter baner vej for større indflydelse og mere fællesskab i Alzheimerforeningen
Alzheimerforeningen har fået nye vedtægter.
Læs alle nyheder her
Arrangementer
Mandag d. 07. juli
Kl. 12:30
Pårørende gruppen
4220 Korsør
Pårørende til demensramte mødes med ligestillede til fortrolig og tillidsskabende samtale om processen i demens forløbet. Før og efter døden.
Onsdag d. 09. juli
Kl. 10:30
Kulturklubben for mennesker med demens
I Kulturklubben bliver du del af en gruppe, som samles til klubmøde hver tredje uge og får en fælles kulturoplevelse. I bliver modtaget i døren, og efter ca. en time med en rolig kulturoplevelse samles vi om en kop kaffe og en snak om det, vi har oplevet. Kulturklubben samarbejder med kulturinstitutioner i København, som alle har erfaringer med demensvenlige kulturoplevelser, og det er hos dem, klubmøderne finder sted. Hvem kan deltage? Du skal være bosiddende i Københavns Kommune for at deltage. Ledsagere må dog gerne komme fra andre kommuner. En demensdiagnose er ikke et krav for at deltage. Er du 65+ og oplever kognitive udfordringer, er du velkommen. Let, moderat eller svær demens? Det går vi ikke så meget op i. Det afgørende er, om du kan have glæde af at komme ud på museer og få en kulturoplevelse sammen med andre. Ledsager Alle deltagere skal have en ledsager med. Det behøver ikke at være den samme ledsager hver gang. Det kan være en ægtefælle, et voksent barn, en ven, en nabo eller en gammel kollega. Det kan også være en frivillig kulturven, som vi gerne vil hjælpe med at finde. Ledsageren skal kunne stå for jeres fælles transport til kulturinstitutionen. Vil du være frivillig kulturven? Vil du gerne påtage dig at ledsage et menneske med demens til kulturoplevelse og kaffe hver tredje uge? Vi kan hjælpe med at klæde dig på til opgaven og støtte dig undervejs, hvis noget er svært. Ring eller skriv og hør nærmere.
Se alle arrangementer
Fakta

Hver

3. time 
dør en dansker af en demenssygdom

 

400.000
lever med en demenspatient i familien

Giv et bidrag
Din støtte bidrager til et bedre liv med demens
Støt her
100,-
Støt med 100,-
150,-
Støt med 150,-
200,-
Støt med 200,-
Fakta

ca
90-100.000
lever med en demenssygdom

 

Hjælp os med at hjælpe

Webshop
Forstå Demens - Bliv klog på demens
Forstå Demens - Bliv klog på demens
Køb og støt
Lev med demens - gratis bog
Lev med demens - gratis bog
Køb og støt
Et kit med det nationale demenssymbol
Et kit med det nationale demenssymbol
Køb og støt
Pin med nål-lukning med Demenssymbolet
Pin med nål-lukning med Demenssymbolet
Køb og støt
Solsikkesnor – internationalt symbol på usynlige handicap
Solsikkesnor – internationalt symbol på usynlige handicap
Køb og støt
Pin med magnet-lukning med Demenssymbolet
Pin med magnet-lukning med Demenssymbolet
Køb og støt