Flemming Østergaard: Nu er det min tur til at støtte Inge
Af Flemming Østergaard, erhvervsmand
Når man får konstateret, at en af ens nærmeste er ramt af Alzheimers sygdom, begynder et nyt liv. For et par år siden fik min hustru, Inge, diagnosen, og det har forandret vores liv fuldstændigt. Jeg var ikke klar over, hvor meget denne sygdom ville ændre alt, selvom vores dygtige læge, Rikke Arildsen, tydeligt gjorde mig opmærksom på, at det ikke kun var Inge, der ville blive hårdt ramt – det ville også påvirke mit liv radikalt. Jeg svarede straks: “Det klarer jeg. Det vigtigste er, at Inge får min fulde støtte, og det skal hun få.” Vi har været gift i snart 60 år, og i al den tid har hun været min urokkelige støtte.
På trods af mine mange rejsedage, som ofte har nået op på 160 dage om året, mit fokus på karrieren og de egoistiske beslutninger om alenetid, har Inge altid stået ved min side. Hun har opdraget vores to børn på forbilledlig vis, uden nogensinde at klage. Tværtimod har hun støttet mig 100%. Nu er det min tur til at støtte hende. Og det gør jeg. Men er det hårdt? Ja, det er mere end hårdt – det er ubeskriveligt svært, men det er også nødvendigt.
Vi har ikke delt nyheden om Inges sygdom offentligt før nu. Ud over Alzheimer har Inge også gennemgået nogle utrolig barske år med flere andre alvorlige sygdomme. Hun har været opereret for kræft, og der har været mistanke om kræft i tarmene. Alligevel har hun aldrig klaget. I stedet bekymrer hun sig stadig for mig, selvom mine egne helbredsproblemer kun har været småskavanker sammenlignet med alt det, hun har været igennem.
Jeg er taknemmelig for, at der er kommet mere fokus på demens. I Danmark er der omkring 100.000 mennesker, der lider af demens, hvoraf Alzheimers sygdom er den mest almindelige form. Den udgør omkring 60 procent af tilfældene, og antallet af demensramte forventes at stige markant i de kommende år, i takt med at befolkningen bliver ældre. I 2040 forventes antallet således at nå mere end 145.000 mennesker.
DR-serien “Demenskoret” har virkelig gjort en stor forskel i bevidstheden om sygdommen. Som Puk Elgaard selv sagde: “Jeg var slet ikke forberedt. Jeg havde ellers gjort alt for at være det. Men da jeg mødte virkeligheden, fik jeg et chok over, hvor voldsom sygdommen kan være.”
Jeg kunne ikke have sagt det bedre selv. Alzheimer er en mere end voldsom sygdom. Vi kæmper hver dag for at få hverdagen til at fungere. Vi ved, at sygdommen ikke forsvinder, men vi gør vores bedste for at få det til at fungere – med hjælp fra familie, gode venner og vores uvurderlige læge, Rikke.
