Jeg skulle have brugt mere tid med min far

 
 
Af Rane Willerslev, direktør på Nationalmuseet  
 
Foto: Steen Brogaard 

Jeg var nok en af de sidste til at indse, at han havde demens. Nok fordi jeg så ham tit, og derfor var overgangen glidende. Da min halvbror nævnte det for mig, troede jeg først ikke, at det var rigtigt. Men jeg begyndte at indse, at min far led af galoperende demens. Jeg blev ked af det. Hvor længe kunne han være alene i den store villa?  

Vores forhold blev besværligt. Når jeg besøgte ham og skulle på wc, troede han, at jeg lige var ankommet og bebrejdede mig for, at jeg ikke kom ofte nok.  

Det er en af de værste sygdomme. Jeg håber meget, at det lykkes at finde en effektiv behandling. Alvorlig sygdom blandt mennesker du elsker, minder dig om livets skrøbelighed, og hvor vigtigt det er at nyde nuet sammen. Ellers fortryder man. 

Jeg skulle have brugt mere tid med min far. Heldigvis døde han nogle få år efter, at hans demens slog igennem. Det er nok derfor, jeg ikke mindes ham som syg, men som en stærk og klog mand. Du har ret til at mindes, det du vil mindes. Heldigvis.