Der var både håb, sorg og en gevaldig opsang til samfundet om synet på mennesker med demens, da Knud Romer talte til demensarrangementet ”Glemmer du?” på Bremen Teater i København den 28. september. Bag arrangementet stod Alzheimerforeningen sammen med Ældre Sagen og FOF København, og ud over Knud Romer talte Bente Klarlund og May Bjerre Eiby, mens Frederik Lindhardt var vært. Knud Romer fortalte blandt andet om den sidste svære tid med sin far, der led af demens. Et langtrukkent farvel, der først for alvor blev fuldbyrdet, da Knud Romer i samarbejde med komponisten Bent Sørensen og DR's pigekor fik opført værket "Et blad falder til himlen" i Tivolis koncertsal i 2009 som en afsked til faren. Koncerten var gratis og til og for mennesker med demens og deres pårørende. Formålet var at skabe fællesskab igennem musikken og sangen, fordi mange med demens inde på livet bliver isoleret og sat uden for samfundet, og Knud Romer beskriver oplevelsen som meget bevægende. Læs teksten til ”Et blad falder til himlen” her:
Midt i sommeren
Sidder en,
Som er en,
Som er ensom.
Far sover i sin stol
Og venter på, at livet går over.
Det eneste, der er tilbage,
er at glemme,
og livet var langt, det varer længe,
før alt er glemt.
Han kan ikke se
og ikke høre
og husker ingenting.
Er der vasketøj og jordbær med
fløde?
Hvad er klokken?
Er det, som det skal være?
Alle hans sanser
klamrer sig til mig og gror sammen,
Hans mund er et ar,
Og øjnene bliver til glas.
Lige så stille giver de slip og går ud
- markerne og træerne og blomsterne,
alting visner i hans ansigt
og et blad falder til himlen.
Det som engang var derhjemme
Er en gang i et plejehjem.
Ingen og intet
er mere til
Intet og ingen
er til
- ingen og intet
ingen og intet…
og skyggerne bliver længere
end solsortens sang
sanser bliver til sand.
