Af Tiger Sennenwald – også kendt som DJ Tiger
Jeg vidste ingenting om demens, før jeg begyndte at hænge ud med min morfar. Jeg er 32 år, DJ, tatoveret over hele kroppen og ejer en natklub i indre København. Man kan roligt sige, at der er fuld fart på min hverdag. Derfor stopper de fleste også op og blinker et par gange, når jeg fortæller, at min bedste ven er min demensramte morfar på 84 år.
Det startede for tre år siden med et opkald fra min mor. Hun bor i Jylland og ville høre, om jeg ikke kunne besøge min morfar i Roskilde i ny og næ, fordi weekenderne var lange for ham. Før det så jeg ham kun til større familiearrangementer få gange om året.
I starten var det svært. Min morfar er den første person, jeg har kendt, som har en demenssygdom, og i mange situationer vidste jeg ikke, hvordan jeg skulle reagere. Men noget ændrede sig sidste sommer. Da min mor skulle giftes, fik jeg ansvaret for at passe på min morfar. Det endte med at være en ekstremt hyggelig aften, hvor vi dansede og delte værelse.
Siden da er det vokset og vokset, og nu er han min bedste ven. Vi ses hver uge og taler i telefon sammen flere gange om dagen. Jeg kan simpelthen ikke undvære ham. Det giver mig noget at se ham være mega glad og lykkelig. Det er ligegyldigt, om han har glemt det to timer senere. Han ved stadigvæk, at det har været en god dag, og han kan mærke inderst inde, at han har været glad.
Min morfar er et af de vigtigste bekendtskaber, jeg har haft, fordi det altid handler om nuet. Han har gjort mig til en bedre og mere kærlig og opmærksom person. Når vi er sammen, er det altid ham, der er omdrejningspunktet, og alt, hvad vi taler om, er noget, han kan være med i. Det er en af de største læringer, jeg tager med mig.
Jeg nyder hver dag, hvor vi har ham, og jeg nyder hans humor. Det er så fedt, at sygdommen har svært ved at rive det ned. Han kan glemme, hvad klokken er, men han glemmer ikke at være sjov. Men jeg har også hele tiden i hovedet, at det kan gå over. Og jeg frygter den dag, han ikke længere kan huske, hvem jeg er. Hvis der er noget, jeg har lært af min morfar, er det at være i nuet, og det er det, jeg prøver – at få det bedste ud af den tid, vi har tilbage, og give ham en masse fede oplevelser.
