Menu

Bedre liv med demens

10. Rettidig omhu betaler sig

Det er dyrt at forebygge demens, og tidlig indsats koster på den korte bane. Det kan derfor være svært at overbevise kommunens økonomidirektør om det fornuftige i at bruge millioner på forebyggelse og tidlig indsats til de borgere i kommunen, som bliver berørt af en demenssygdom.

Og skal vi være ærlige, gives der ingen garantier for, at pengene vender fuldt ud tilbage til kommunekassen. Men kommunens udgifter til behandling, pleje og omsorg til mennesker berørt af demenssygdom vil i de kommende år stige markant – ikke mindst på plejehjem. Alene pga. den demografiske udvikling stiger antallet af mennesker berørt af demenssygdom med 10-20% frem mod 2025. Det bliver dyrt for alle kommuner uanset skattegrundlagets størrelse.1 Der er derfor god grund til at undersøge det økonomiske potentiale i investeringer i en tidlig og bedre demensindsat.

Forskningen giver ikke et enkelt svar på om det kan betale sig.2 Men flere rapporter og forskningsartikler tyder på økonomiske fordele ved tidlig indsats. Et dansk forskningsstudie fra 2014 viste en nettoreduktion 3 på godt 20.000 kroner i de kommunale udgifter pr. par af en psykosocial indsats til personer med demens og pårørende.4 Et engelsk forskningsprojekt fra 2019 kunne påvise, at udgifterne til personer med demens og pårørende kun var en tredjedel efter en målrettet psykosocial indsats overfor pårørende sammenlignet med dem, der fik den ”normale” demensindsats.5 En dansk evaluering af den såkaldte BPSD-model for behandling til demenspatienter med adfærdsforstyrrelser og psykiske problemer, konkluderede, at den anvendte tid til aktiviteter i relation til BPSD-modellen kunne betaler sig bl.a. på grund af ”treenighed af bedre arbejdsmiljø, bedre miljø for alle beboere i afdelingen og større trivsel for den enkelte beboer”.6

Sådan overbeviser du (måske) økonomidirektøren:

  • Bed økonomiforvaltningen regne på investeringspotentialet i din kommune for tidlig opsporing, hurtig indsats efter demensdiagnosen og bedre behandling til personer med demens og mere støtte pårørende – fx:7
    • Samlede omkostninger for kommunens indsats for mennesker med en demenssygdom pr. person med demens pr. år. Hvor meget kunne kommune investere i bedre behandling, hvis udgifterne kunne reduceres som vist i det danske forskningsstudie fra 2014?
    • Samlede omkostninger for kommunens indsats for mennesker med demenssygdom pr. person med demens pr. år det sidste år før indflytning på plejehjem. Hvis udgifterne kunne reduceres til en tredjedel, som det engelske forskningsprojekt viste, hvor stort et investeringspotentiale vil det kunne give til en bedre behandling og støtte til pårørende?
    • Hvor meget kommunen ”sparer” pr. år, hvis indflytning på plejehjem udskydes ét år for alle personer med demenssygdom?
    • Hvor meget kommunen kan ”tjene” om året, hvis én pårørende på arbejdsmarkedet udskyder pensionsalder/efterlønsalder med et år – og hvor meget, hvis 14% af alle ægtefæller til en person med demenssygdom, udskyder deres pensionsalder/efterlønsalder med ét år8?

  • Hvis ikke økonomiforvaltningen kan finde tallene, kan I spørge Alzheimerforeningen. Måske kender vi tal, I kan bruge. Se f.eks. den demografiske udvikling for mennesker med demens og pårørende i din kommune her - https://www.alzheimer.dk/kommunalvalg-2021/

  • Inviterer Alzheimerforeningen til møde med kommunalbestyrelse om hvordan den kommunale demensindsats kan blive bedre.

  

Læs mere her:

 

Alzheimerforeningen er ikke på finansloven og modtager ingen faste tilskud.
Støt Alzheimerforeningens arbejde for bedre demensindsats
MobilePay nr. 60156 eller via vores website 
https://www.alzheimer.dk/stoet-os/

 

Opdateret 3. januar 2022


1 Danmarks Statistiks befolknings-fremskrivninger (FRKM121) ; Alzheimer Europes Yearbook 2019 - Estimating the prevalence of dementia in Europe (2020) ; Kommunernes Landsforening: KL: En Reform af Sundhedsvæsenet haster (2019

2 Huo et al - Supporting Informal Caregivers of People With Dementia in Cost-Effective Ways: A Systematic Review and Meta-Analysis, VALUE HEALTH. (2021)

3 Besparelser fratrukket udgifter til interventionen

4 Søgaard et al: Early psychosocial intervention in Alzheimer’s disease: cost utility evaluation alongside the Danish Alzheimer’s Intervention Study (DAISY). BMJ Open 2014

5 Livingston et al: Clinical effectiveness of the START strategies for psychological intervention for family carers and the effects on the cost of care for people with dementia, The British Journal of Psychiatry  (2020)

6 Sundhedsstyrelsen: Evaluering af model til målrettet pleje af plejehjemsbeboere med demens og BPSD (2019)

7 Der er tale om tænkte regneeksempler, der skal illustrere hvor stort et investeringspotentiale der er, hvis de danske og internationale forskningsresultater kunne omsættes til virkeligheden i din kommune. Om det kan lade sig gøre helt eller delvist, kan man kun vide, hvis det afprøves.

8 I en spørgeskemaundersøgelse blandt næsten 1800 pårørende svarede 14% af alle ægtefæller, at de havde forladt arbejdsmarkedet før det var planlagt pga. rollen som pårørende til en person med demenssygdom. Alzheimerforeningen: Livet med demens Rapport om en spørgeskemaundersøgelse blandt pårørende til demenspatienter i Danmark (2018)

Støt os
Skattefradrag for din donation
Få skattefradrag for din donation

Her kan du udfylde oplysninger - så du kan få fradrag for din donation

5 veje til god kommunikation
5 veje til god kommunikation

Se fem små film med metoder til god kommunikation med personer med demens

Er du blevet ringet op?
Er du blevet ringet op?

Alzheimerforeningen gennemfører i øjeblikket en telefonkampagne

Vores liv med demens
Læs personlige beretninger om demens her
Nyheder
Personer med demenssygdom i særlig risiko har mulighed for booster-vaccination allerede nu
1. juli 2022
Personer med demenssygdom i særlig risiko har mulighed for booster-vaccination allerede nu
Hvis man har stor risiko for et alvorligt forløb med COVID-19 nu og her, kan man ud fra en lægefaglig vurdering blive henvist til booster-vaccination henover sommeren. Det gælder også beboere på plejehjem.
Myndighederne må ikke glemme de allermest sårbare på plejehjem
22. juni 2022
Myndighederne må ikke glemme de allermest sårbare på plejehjem
Myndighedernes Coronastrategi for de kommende måneder lægger op til, at de ældste og mest sårbare borgere tilbydes revaccination til efteråret. Men Alzheimerforeningen opfordrer til allerede nu at være opmærksom på og overveje tiltag i forhold til de allermest sårbare plejehjemsbeboere.
Ny rapport: Overdødelighed på plejehjem under covid-19 udstiller sundhedsvæsenets svagheder
20. juni 2022
Ny rapport: Overdødelighed på plejehjem under covid-19 udstiller sundhedsvæsenets svagheder
Ny undersøgelse viser hvorfor Coronaepidemien ramte beboere på plejehjem så hårdt.
Læs alle nyheder her
Arrangementer
Søndag d. 14. august
Kl. 13:00
Kør med Kongernes Heste ud i den grønne skov i Nødebo.
3480 Nødebo pr. Fredensborg
I overmorgen onsdag den 25. maj kl. 13 er der 2 ledige pladser til en tur med hestevogn.
Mandag d. 15. august
Kl. 00:00
På tur i Nordsjælland
3400 Hillerød
Aktivitet og fællesskab for personer under 70 år med demens
Se alle arrangementer
Fakta

Hver

3. time 
dør en dansker af en demenssygdom

 

400.000
lever med en demenspatient i familien

Giv et bidrag
Din støtte bidrager til et bedre liv med demens
Støt her
100,-
Støt med 100,-
150,-
Støt med 150,-
200,-
Støt med 200,-
Fakta

ca
85-90.000
lever med en demenssygdom

 

Hjælp os med at hjælpe

Webshop
Forstå Demens - Bogen der gør dig klog på demens
Forstå Demens - Bogen der gør dig klog på demens
Køb og støt
ID armbånd fra Djuva - Model Beat
ID armbånd fra Djuva - Model Beat
Køb og støt
Ida demensdukke
Ida demensdukke
Køb og støt
Katten Billy - demenskat
Katten Billy - demenskat
Køb og støt
Mulepose med små Demensven hjerter
Mulepose med små Demensven hjerter
Køb og støt
Demensven halskæde, armbånd og øreringe
Demensven halskæde, armbånd og øreringe
Køb og støt
Gennem sprækkerne
Gennem sprækkerne
Køb og støt
Nål med Demenssymbolet - til mennesker med demens
Nål med Demenssymbolet - til mennesker med demens
Køb og støt
Solsikkesnor – et internationalt symbol på usynlige handicap
Solsikkesnor – et internationalt symbol på usynlige handicap
Køb og støt