UNDERMENU

Ti gode råd til en bedre demensindsats -

Støt

Bedre liv med demens

5. Bekæmp ensomhed – også for mennesker med demens

Livet med en demenssygdom leder desværre ofte til ensomhed.¹ Både dem der lever med sygdommen og deres pårørende, oplever ofte at blive isoleret - og mere end hver femte med demens føler sig ensom. Det koster - både på den personlige og den offentlige konto. Flere bliver syge, flere indlægges, flere forlader arbejdsmarkedet før tid.

Hvis man har en demenssygdom eller er pårørende til én med demens, så har man fem til seks gange så stor risiko for at blive ensom sammenlignet med resten af befolkningen. Det viser en undersøgelse, som Alzheimerforeningen har lavet i samarbejde med Diabetesforeningen, Frivilligcentre & Selvhjælp Danmark (FriSe), Kræftens Bekæmpelse og Pårørende i Danmark.²

Hvor det er fire procent af den generelle befolkning, der kan klassificeres som ensomme – så øges ensomheden blandt demenspatienter og pårørende markant til henholdsvis 23 procent og 24 procent. For sygdomsramte og pårørende generelt er tallene 18 procent og 19 procent.

Samværet med andre mennesker bliver sværere når demens kommer ind i en familie, og mange familier med demens inde på livet vælger at trække sig fra sociale arrangementer. Det skyldes i høj grad også, at der generelt er meget berøringsangst og tabu forbundet med demens. Som sygdommen udvikler sig, ændrer rollen som pårørende sig også. Mange oplever, at de bliver distanceret fra deres partner, samtidig med at omsorgsopgaverne vokser, og fire ud af ti pårørende til et menneske med demens rammes af stress eller en depression. Derudover oplyser tre ud af fire pårørende, at rollen som pårørende til en demenspatient har påvirket deres helbred negativt. Og fire ud af ti oplyser, at funktionen som pårørende har indflydelse på deres arbejdsliv.³

Gør derfor kommunens demensindsats til en folkesag. Fx ved at:

Få flere Demensvennermed viden om demens, som kan bryde tabuet og skabe et mere inkluderende og åbent samfund for mennesker med demens og deres pårørende. Læs hvordan her: demensven.dk
Rekruttér frivillige aktivitetsvenner, som kan hjælpe mennesker med demens med at fastholde aktiviteter og sociale relationer, og aflaste pressede pårørende. Læs mere her: https://www.alzheimer.dk/vaer-med/aktivitetsvenner/
Find inspiration til aktiviteter og samvær for mennesker med demens og deres pårørende i Rådgivning- og aktivitetscentrene - fx Demensfællesskabet Østjylland og Demensfællesskabet Fyn.
Foreslå at Huskedagen i september bliver en kommunal festdag. Læs mere her: https://huskedagen.dk
Sæt fokus på demens i Demensugen i uge 19. Læs mere her: http://www.demensvenligtdanmark.dk/demensugen/

Læs mere her:

Ensomhed og isolation i livet med demens: https://www.alzheimer.dk/temaer-om-demens/svaere-spoergsmaal-i-livet-med-demens/kom-ensomheden-til-livs/
Sundhedsstyrelsen om ensomhed blandt ældre - https://www.sst.dk/da/viden/aeldre/forebyggelse-blandt-aeldre/ensomhed Se også forebyggelse på ældreområdet - Håndbog til kommunerne
Pårørende rammes på helbred og arbejdsliv: https://www.alzheimer.dk/nyheder/2018/paaroerende-rammes-paa-helbred-og-arbejdsliv/
Kan ensomhed øge risiko for demens? https://videnscenterfordemens.dk/da/nyhed/kan-ensomhed-oege-risiko-demens
Aktivitetsvenner skal give livskvalitet til mennesker med demens: https://www.alzheimer.dk/nyheder/2021/aktivitetsvenner-skal-give-livskvalitet-til-mennesker-med-demens/

Alzheimerforeningen er ikke på finansloven og modtager ingen faste tilskud.
Støt Alzheimerforeningens arbejde for bedre demensindsats
MobilePay nr. 60156 eller via vores website
https://www.alzheimer.dk/stoet/

Opdateret 3. januar 2022

¹ Lee et al - Cognitive Impairment and the Trajectory of Loneliness in Older Adulthood: Evidence from the Health and Retirement Study, Journal og Aging and Health (2022) ; Victor et al: The prevalence and predictors of loneliness in caregivers of people with dementia: findings from the IDEAL programme, Aging and Mental Health (2021) ; Saadi et al: The role of loneliness in the development of depressive symptoms among partnered dementia caregivers: Evidence from the English Longitudinal Study of Aging, European Psychiatry (2021) ; Victor et al - Prevalence and determinants of loneliness in people living with dementia: Findings from the IDEAL programme, International Journal of Geriatic Psychiatry (2020) ; Alzheimerforeningen ”Haves: Ensomhed Ønskes: Demensvidende samfund - Spørgeskemaundersøgelse blandt pårørende til demenspatienter” (2016)

² Alzheimerforeningen ”Haves: Ensomhed Ønskes: Demensvidende samfund - Spørgeskemaundersøgelse blandt pårørende til demenspatienter” (2016)

³ Alzheimerforeningen: ” Livet med demens - Rapport om en spørgeskemaundersøgelse blandt pårørende til demenspatienter i Danmark” (2018)

1. Lyt til mennesker berørt af demens

+ −

Mennesker med demenssygdom og deres pårørende er en uvurderlig ressource til viden om, hvordan livet med demens leves. Foreslå derfor, at der etableres en uafhængig tænketank bestående af mennesker med demenssygdom og pårørende i din kommune.

Alzheimerforeningen har mere end 15 års erfaring med Tænketanke for mennesker med demens og hjælper gerne.

Læs mere her >>

2. Bedre samarbejde med pårørende

+ −

Pårørende til mennesker med demens ved, hvad det handler om. Men de står ofte alene med deres viden. Det kan føre til frustrationer og afmagt og være kilde til konflikter.

Foreslå derfor, at kommunen får en pårørendepolitik, der lægger op til aktivt samarbejde fra første færd, så I undgår de opslidende og bekostelige konfliktsager. Når samarbejde med pårørende bliver bedre, bliver arbejdsglæden også større og sygefraværet falder.

Læs mere her >>

3. Pas godt på medarbejderne

+ −

Alle taler om de alvorlige rekrutteringsproblemer. Uden dygtige medarbejdere kan demensindsatsen ikke forbedres. Men indsatsen starter hos jer selv. I har i dag mange dygtige og kompetente medarbejdere. Pas derfor godt på dem.

Giv dem mere tid, flere kolleger og bedre mulighed for at udføre deres opgaver. Foreslå fx at de tilbydes fri med løn, hvis de deltager i civilsamfundets demensaktiviteter. Det vil øge deres viden, kompetencer og dermed også deres arbejdsglæde til hverdag.

Læs mere om hvordan her >>

4. Tidlig indsats er afgørende

+ −

Tidlig opsporing og hurtig indsats, efter diagnosen er stillet, er afgørende for om kommunernes demensindsats virker. Hver uges forsinkelse betyder, at demensindsatsen forringes. Foreslå derfor at din kommune laver en ny sundhedsaftale med regionen, som garanterer at alle familier, der ønsker det, kontaktes inden for 14 dage efter demensdiagnosen er stillet. Hav især fokus på familier med demenssygdom, hvor der er hjemmeboende børn.

Læs mere her >>

5. Bekæmp ensomhed – også for mennesker med demens

+ −

Ensomhed koster. Flere bliver syge, flere indlægges, flere forlader arbejdsmarkedet før tid. Personer med demens og pårørende er i stor risiko for at blive ramt af ensomhed. Gør derfor kommunens demensindsats til en folkesag. Få flere aktive demensvenner og flere aktivitetsvenner med viden om demens. Foreslå at Huskedagen i september bliver en kommunal festdag og sæt fokus på demens i uge 19.

Læs mere her >>

6. Skab glæde på plejehjem

+ −

Livet med demens på plejehjem er ikke en dans på roser. Men dans kan godt blive en del af hverdagen på plejehjem i din kommune. Alzheimerforeningen har sammen med kompetente fagpersoner udviklet et erindringsdansprojekt, der har skabt glæde for tusindvis af plejehjemsbeboere gennem tiden. Forslå derfor at der danses erindringsdans^© på alle plejehjem i din kommune.

Læs mere om hvordan her >>

7. Demens kan forebygges – også i din kommune

+ −

Antallet af mennesker med demenssygdom vil vokse alene pga. det stigende antal ældre over 65 år. Men mange demenstilfælde kan forebygges. Helt op mod hver tredje. Flere end 100.000 danskere har allerede taget hjernesundtesten, der er udviklet af forskere ved Maastricht Universitet i Holland. Foreslå derfor, at din kommune sætter skub i forebyggelse af demens. Alzheimerforeningen hjælper gerne.

Læs mere om hjernesund-kampagnen her >>

8. Viden gør en forskel - søg hjælp hos specialisterne

+ −

Det kommunale selvstyre er sundt. Men det er ikke klogt, hvis hver enkel kommune selv skal opfinde alle de dybe tallerkener. Sundhedsstyrelsen, socialstyrelsen, Nationalt Videnscenter for Demens og civilsamfundets mange foreninger har alle målrettede tilbud til forbedring af kommunernes demensindsats eller til løsning af konkrete og komplekse problemer. Spørg derfor i hvor høj grad din kommunens ”demensindsats” benytter tilbud om hjælp fra demensspecialisterne.

Læs mere om hvilke specialisttilbud der findes her >>

9. Ny og bedre demensstrategi

+ −

De fleste kommuner har en demenspolitik eller -strategi, der sætter kursen for kommunens demensindsats. Men mange er udløbet eller forældede, og ny viden om demens, og hvad der virker, er kommet til. Tjek derfor om kommunens demensstrategi er tidssvarende eller om der skal laves en ny demensstrategi, hvor mennesker berørt af demens selv aktivt bidrager.

Læs mere om hvorfor her >>

10. Det koster men rettidig omhu betaler sig

+ −

Forebyggelse koster og det er på den korte bane dyrt at investere i tidlig opsporing, hurtig indsats og bedre kvalitet. Men det kan betale sig at gøre tingene bedre fra begyndelsen. Bedre ledelse på plejehjem betyder færre sygedage og færre, der siger op. Forebyggelse, tidlig opsporing og bedre behandling til personer med demens betyder, at behovet for plejehjemspladser bliver mindre. Og forskning viser, at hvis samarbejdet med pårørende bliver bedre, bliver belastningen mindre, sygefraværet falder og færre forlader arbejdsmarkedet før tid. Udgifterne for kommune bliver mindre.

Læs mere her >>

Støt