Menu

10 praktiske overvejelser du skal have styr på før det sidste farvel

Vi guider dig til de formelle og praktisk ting, du skal ordne i forbindelse med at gå fra at være pårørende til at være efterladt. Alle disse overvejelser bør man gøre sig så tidligt i demenssygdomsforløbet som muligt, imens den syge er i stand til selv at tage stilling.

Af Liv Mygind

 

Få oprettet en fremtidsfuldmagt
En ægtefælle eller anden nær pårørende kan ikke med juridisk gyldighed hjælpe i økonomiske og personlige forhold blot fordi man er i familie eller nært relateret. Derfor er det vigtigt, at man tidligt i demensforløbet beslutter, hvem der skal hjælpe én, når man ikke længere selv kan tage vare på sig selv. Det kan være en ægtefælle, datter, søn eller god ven. En fremtidsfuldmagt træder først i kraft den dag fuldmagtsgiveren er kommet i en situation, hvor han eller hun har mistet handleevnen, og den er åbnet af Familieretshuset.

Sørg for at have dine egne penge
Som ægtefælle skal du have din egen konto, hvor der står penge på. Så er du sikker på, at du har penge til rådighed under et eventuelt boskifte, når din ægtefælle dør.

Få læseadgang til digitalpost
Sørg for at give en pårørende adgang til at kunne logge ind og læse i e-Boks og eventuel anden digital post. Du kan give en person læseadgang til din digitale post på borger.dk. På sundhed.dk kan du give din pårørende fuldmagt til at kunne læse sygejournalen.

Få oprettet et testamente
Tag stilling til, hvem der skal arve dig, og om du vil tilgodese velgørende organisationer i dit testamente. Det er især vigtigt at skrive et testamente, hvis der er en formue eller delebørn.

Skriv et plejetestamente
Lav et plejetestamente tidligt, hvor du nedskriver oplysninger om daglige vaner og ønsker om mad, hygiejne, påklædning, fysiske og kulturelle aktiviteter. Kommunen er forpligtet til så vidt muligt at respektere ønskerne i plejetestamentet.

Udfyld et behandlingstestamente
På Sundhed.dk kan du udfylde et behandlingstestamente, hvor du tager stilling til i hvilken grad du ønsker behandling og hvilken lindring og smertebehandling du ønsker.

Ønsker til begravelse, bisættelse eller anden farvel
Tag stilling til hvordan du ønsker din begravelse. Du kan eventuelt udfylde det meget praktiske dokument “Min sidste vilje”, hvor du for eksempel kan tage stilling til, om du vil have dit eget tøj på i kisten, hvilken farve din urne skal være, ønsker til blomster og musik.

Digital død
Sørg for at du som pårørende har adgang til den demenssyges digitale profiler på for eksempel Facebook, så profilerne kan slettes eller laves til mindesider.

Et liv efter døden - breve, minder og gode råd
Nogle mennesker vil gerne efterlade et brev, en tale, deres erindringer eller gode råd til deres nærmeste. Demenssygdommen ændrer nogle gange folks personlighed, så sørg for at hjælpe den demenssyge så tidligt som muligt med at skrive eller optage deres livshistorie, eller hjælp dem med at skrive breve til de nærmeste eller en tale, som de kan holde i fremtiden, også selvom de ikke længere er her. 

Tal sammen om ønsker og praktik
Det nytter ikke meget, at personen med demens har taget stilling til alle ovenstående ting, hvis man ikke samtidig har fortalt sine nærmeste om sine ønsker, og hvor man har skrevet sit sidste ønske, sit plejetestamente med mere ned. Så husk at tale sammen om beslutninger, vigtige papirer og ønsker.

Senest opdateret d. 03. maj 2023
Fakta

Praktisk huskeliste til ugerne efter det sidste farvel

  • Afmeld afdøde i e-Boks
  • Sørg for at du har din egen NemKonto
  • Afmeld afdødes mobiltelefonnummer
  • Ring til SKAT og tjek, om du skal have lavet en ny forskudsopgørelse.
  • Hvis I har bil eller andre motoriserede køretøjer, så skal de omregistreres, så de står i dit navn.
  • Opsig afdødes forsikringer eller ændr dem, så de gælder for dig.
  • Opsig eller overtag abonnementer på streamingtjenester, magasiner, aviser mm.
  • Opsig eller overtag medlemsskaber af foreninger, organisationer, fritidsaktiviteter mm.
  • Slet profiler på sociale medier eller lav dem om til mindesider.
  • Meld afbud på vegne af afdøde til lægetjek, tandlæge og andre indkaldelser i sundhedsvæsenet.
Kalender
Se aktiviteter

Find alt fra korsang og gåture til foredrag og caféhygge. Se, hvad der sker nær dig.

Rekord for LI
Landsindsamling slår rekord

Over 2.000 indsamlere fik samlet 2,6 mio. kr. ind. Det er ny rekord og svarer til en stigning på ca. 18 % i forhold til 2023.

Foredrag
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få viden, råd og historier om livet med demens direkte i din indbakke. Vi sender løbende opdateringer om aktiviteter, støtte, forskning og fællesskaber – til dig, der vil gøre en forskel.

Vores liv med demens
Læs personlige beretninger om demens her
Nyheder
Alzheimerforeningen med klar opfordring: Fasthold demensambitionerne fra valgkampen
26. marts 2026
Alzheimerforeningen med klar opfordring: Fasthold demensambitionerne fra valgkampen
179 folketingsmedlemmer er fundet. Alzheimerforeningen har en klar opfordring til dem: Fasthold valgkampens udmeldinger og ambitioner på demensområdet.
Udtalelser om demens under folketingsvalget 2026
25. marts 2026
Udtalelser om demens under folketingsvalget 2026
I løbet af valgkampen har flere partier forholdt sig til demensområdet. Alzheimerforeningen har samlet et overblik.
5 gode råd: Sådan kan du hjælpe mennesker med demens med at stemme til valget
19. marts 2026
5 gode råd: Sådan kan du hjælpe mennesker med demens med at stemme til valget
Der er valg i luften, og Alzheimerforeningen giver her fem gode råd til at hjælpe mennesker med en demenssygdom med at stemme.
Læs alle nyheder her
Arrangementer
Torsdag d. 28. august
Kl. 13:00
Tøseklubben
7000 7000 Fredericia
Henvender sig til damer med en demenssygdom fra Fredericia. Her kan du møde ligesindede og blive en del af et fællesskab. Sammen planlægger vi, hvad der skal ske i tøseklubben. Det kunne for eksempel være: spille spil, quizze, gå en tur i naturen, tage på cafebesøg, udflugter, på biblioteket, bage, masser af hyggesnak og meget andet.
Mandag d. 01. december
Kl. 09:00
Ønskebrønden i Plantorama.
3400 Hillerød
Plantorama i Hillerød har en ønskebrønd i nærheden af indgangen, hvor man kan støtte lokalforeningen ved at kaste mønter i brønden. Her er placeret brochurer fra Alzheimerforeningen, der oplyser om indmeldelse, arrangementer, om at melde sig som frivillig og andet.
Se alle arrangementer
Fakta

Hver

3. time 
dør en dansker af en demenssygdom

 

400.000
lever med en demenspatient i familien

Giv et bidrag
Din støtte bidrager til et bedre liv med demens
Støt her
100,-
Støt med 100,-
150,-
Støt med 150,-
200,-
Støt med 200,-
Fakta

ca
90-100.000
lever med en demenssygdom

 

Hjælp os med at hjælpe